Hormonforstyrrende stoffer giver tykke døtre

Antallet af overvægtige børn og voksne er steget kraftigt verden over de seneste årtier.

Nu viser et nyt dansk studie, lavet i samarbejde med norske forskere, at forkert kost og for lidt motion måske ikke er den eneste forklaring på fedmeepidemien.

Studiet peger på, at de stigende niveauer af det hormonforstyrrende stof 'perfluorooctanoate' (PFOA) i miljøet også kan være en medvirkende faktor til fedmen.

»Der lader til at være en forholdsvis stærk sammenhæng mellem, hvor meget PFOA der er i blodet på gravide og et forhøjet body mass index, BMI, og taljemål hos deres døtre 20 år senere.«

»Faktisk lader risikoen for overvægt hos døtrene til at blive tredoblet, hvis moderen under graviditeten har haft et højt niveau af PFOA i blodet,« fortæller den ledende forsker bag studiet, Thorhallur I. Halldorsson, der er seniorforsker fra Center for Fetal Programming på Statens Serum Institut og lektor på Islands Universitet.

Perflourerede stoffer har mange negative effekter

Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Environmental Health Perspectives. Resultatet bakkes op af et andet nyt studie, der har påvist, at musefostre, der udsættes for PFOA, har større risiko for at blive overvægtige senere i livet.

Forskernes opdagelse er den seneste i en række afsløringer af de skadelige effekter af perflourerede stoffer, der findes i et væld af produkter i dagligdagen fra pizzabakker og bagepapir til regntøj og tæpper.

Senest har to forskellige danske undersøgelser vist, at de såkaldte PFC-stoffer udløser brystkræft og hæmmer effekten af børnevacciner.

Målte 20 år gammelt blod fra gravide

I den nye undersøgelse har Thorhallur I. Halldorsson og hans kolleger haft adgang til 20 år gamle blodprøver fra omkring 1.000 gravide danske kvinder i Aarhus.

Blodprøverne stammede fra et tidligere studie tilbage i 1988-1989, hvor prøverne blev frosset ned, da kvinderne var gravide i 30. uge.

Forskerne målte niveauet af PFOA i blodprøverne, hvorefter de tog kontakt til de nu 20-årige børn fra de selvsamme graviditeter og bad dem deltage i et opfølgende studie, der blev lavet i perioden 2008-2009.

665 af de 20-årige børn indvilgede i at deltage, hvoraf de 420 deltog i kliniske undersøgelser, og resten deltog ved at udfylde et spørgeskema.

Thorhallur I. Halldorsson og forskergruppen registrerede børnenes BMI (se boksen under artiklen) og taljemål, og resultaterne blev sammenkoblet med målingerne af børnenes respektive mødre.

Et højt niveau af hormonforstyrrende stoffer øger BMI

Målingerne af niveauet af PFOA i de gravide kvinders blod sammenholdt med målingerne af deres 20-årige børn viste, at:

• Der var gennemsnitligt tre gange så mange overvægtige blandt de døtre, hvis mødre havde de højeste koncentrationer af PFOA i blodet under graviditeten, sammenlignet med døtre af mødre med de laveste PFOA-niveauer.
  
• BMI steg i gennemsnit med 1,6 enheder (enheden for BMI opgøres i kilo per kvadratmeter) og taljemålet med cirka 4 centimeter hos døtre, hvis mødre havde haft de højeste koncentrationer af PFOA i blodet under graviditeten.
  
• Der var ingen øget risiko for udvikling af fedme blandt sønner af mødre med et højt PFOA-niveau.

Kun døtres BMI bliver påvirket

I lighed med et nyere studie på mus blev kun pigernes BMI og taljemål påvirket af moderens niveau af PFOA i blodet. Det kan der ifølge Thorhallur I. Halldorsson være flere grunde til.

»Det er velkendt fra andre studier, at hormonforstyrrende stoffer arter sig forskelligt hos de to køn, og at det ene køn ofte bliver mere påvirket end det andet. Hvorfor det er sådan, ved man ikke. Men i vores studie kan forskellen skyldes, at undersøgelsen er lavet på 20-årige. Biologisk set er der nemlig forskel på, hvor langt henne i udviklingen piger og drenge er, når de er 20 år.«

Generelt kommer piger tidligere i puberteten end drenge, og overgangstiden påvirker de to køn forskelligt. Mens den hos piger er forbundet med en øgning i fedtprocent, er den hos drenge forbundet med større muskelmasse.

»Den forskel er måske stadig til stede ved 20-års alderen, og det kan være derfor, vi ikke ser nogen effekt hos drengene,« forklarer han.

PFOA førte også til forhøjet insulin-niveau

Thorhallur I. Halldorsson og hans kolleger fandt desuden en sammenhæng mellem et højt PFOA-niveau hos de gravide kvinder og et forhøjet niveau af insulin og leptin - hormoner, der er knyttet til fedme - i blodet hos børnene. Her gjaldt resultatet både for døtrene og sønnerne, selv om niveauet var svagere hos drengene end hos pigerne.

Et forhøjet insulin- og leptin-niveauet er interessant, fordi det underbygger, at et forhøjet niveau af PFOA fører til overvægt, fortæller Thorhallur I. Halldorsson.

»Sammenlignet med BMI-indekset kan insulin og leptin være en mere sikker indikator på, at et forhøjet niveau af PFOA hænger sammen med overvægt, fordi man ved, at niveauet af disse hormoner stiger, jo større fedtdepoter man har. BMI-indekset derimod måler ikke på fedtdepoterne, men kun ud fra selve kropsvægten. Og en forhøjet kropsvægt er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man har større fedtdepoter - vægten kan også skyldes muskelmasse eller knoglebygning,« forklarer han.

Flere undersøgelser skal underbygge resultatet

Undersøgelsen peger på, at de hormonforstyrrende stoffer i miljøet kan have betydning for fedmeepidemien, og at stofferne måske kan have flere negative følgevirkninger, end man hidtil har troet.

»Man har længe haft mistanke om, at de hormonforstyrrende stoffer er sundhedsskadelige, men der er behov for flere undersøgelser for at fastslå problemets omfang nærmere,« siger Thorhallur I. Halldorsson.

»Vores undersøgelse koblet sammen med forsøget på mus peger på, der er en sammenhæng mellem niveauet af PFOA og overvægt, men vi mangler stadig at fastslå de nærmere koncentrationer mere præcist,« slutter han.