Hvert år fødes cirka 600 danske børn med hjertefejl, og takket være bedre behandlingsmuligheder overlever langt flere af hjertebørnene i dag, end de gjorde tidligere.
Men børn med hjertefejl har en lettere forhøjet risiko for at få psykiske problemer. Det viser en ny undersøgelse lavet af forskere fra Aarhus Universitet.
Undersøgelsen er den første af sin slags, og resultaterne er netop blev offentliggjort i det prestigefyldte tidsskrift Circulation - verdens førende videnskabelige tidsskrift inden for hjertemedicin.
»Hjertefejl er én af de mest almindelige medfødte lidelser, og det er derfor vigtigt at undersøge, hvordan denne relativt store gruppe børn klarer sig senere i livet. Især fordi tidligere forskning tyder på, at nogle kroniske sygdomme hos børn kan øge risikoen for psykiske problemer,« forklarer cand.med., ph.d. Morten Olsen fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitet om baggrunden for undersøgelsen.
Operation fjerner ikke risikoen for psykiske problemer
Studiet, der bygger på data fra knap 7000 danske børn født med hjertefejl i perioden 1977- 2002, viser, at hjertebørnene har en lettere forhøjet risiko for at få psykiske problemer af den ene eller anden art sammenlignet med baggrundsbefolkningen.
»Resultatet tyder på, at risikoen for at udvikle en psykisk følgesygdom er let forhøjet, uanset om man er blevet opereret for hjertefejlen eller ej,« siger Morten Olsen.
De fleste hjertebørn klarer sig godt
\ Fakta
Fakta om medfødt hjertefejl: • 8 ud af 1.000 børn har medfødt hjertefejl • Hjertefejl er en af de hyppigste medfødte lidelser • 85 procent af hjertebørnene overlever i dag til voksenalderen • Der findes mange forskellige diagnoser for medfødt hjertefejl • Årsagen til hjertesygdommen kendes som regel ikke Kilde: Morten Olsen
Selv om hjertebørnenes risiko for psykiske problemer er lettere forhøjet, klarer langt de fleste sig godt.
»Det ser heldigvis ud til at langt de fleste af børnene med hjertefejl klarer sig psykisk godt. Den mindre gruppe, vi kan se får psykiske problemer senere i barndommen og ungdomsårene, dækker blandt andet over ADHD og udviklingsforstyrrelser som for eksempel autisme,« fortæller Morten Olsen.
Hvad det er, der gør, at nogle kroniske sygdomme kan give øget risiko for psykiske lidelser, ved man ifølge Morten Olsen meget lidt om. Og forekomsten af de psykiske lidelser ser ud til at være forskellig fra den ene sygdom til den anden.
»Det er sandsynligvis forskellige faktorer, der gør sig gældende, afhængigt af om der er tale om medfødt hjertefejl eller sygdomme som for eksempel diabetes eller astma,« forklarer han.
Mere fokus på hjertebørnenes mentale helbred
Undersøgelsen giver ifølge Morten Olsen bedre viden om medfødt hjertefejl som sygdom – en viden der er vigtig i forhold til den løbende opfølgning af denne type patienter.
»Man har tidligere fokuseret mest på de fysiske konsekvenser ved medfødt hjertefejl. Vores undersøgelse er relevant for alle, der arbejder med børn født med hjertefejl og kan hjælpe til, at der også kommer fokus på børnenes mentale helbred,« siger Morten Olsen.
