Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Hjerneaktiviteten hos en jazzpianist er helt forskellig fra en klassisk pianists

Annonce:

Tidligere forskning har vist, at der er tydelige forskelle i hjernestrukturen på musikere og ikke-musikere.

Nu viser et nyt, tysk studie fra Max Planck Instituttets afdeling for kognition og hjerneforskning i Lepizig, at hjernestrukturen også er forskellig, alt efter hvilken musikgenre man spiller, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Hjerneaktiviteten hos en jazzpianist er nemlig helt forskellig fra en klassisk pianist, selvom de spiller det samme stykke musik.

»Det kan skyldes, at der er forskellige krav til de to typer af musikere; et klassisk stykke skal spilles kunstfærdigt, mens jazz er mere kreativt og improviserende. På den måde har de forskellige processer etableret sig i hjernen, mens de (musikerne, red.) spiller klaver,« fortæller Daniela Sammler, neuroforsker ved Max Planck Instituttet og leder af forskningen, i pressemeddelelsen.

Forskerne målte hjerneaktiviteten på 15 jazzpianister og 15 klassiske pianister, mens de spillede samme musikstykker.

En afgørende forskel, der blev observeret mellem de to grupper af musikere, var måden, de planlagde deres bevægelser på, mens de spillede.

Ifølge forskerne fokuserede jazzpianisterne mere på, hvad der skulle spilles, hvilket gjorde, at de var mere fleksible og reaktionsstærke og bedre kunne spille uventede harmonier.

Annonce:

De klassiske pianister fokuserede i højere grad på, hvordan der skulles spilles, hvilket gjorde dem bedre til at bevæge og placere fingrene på usædvanlige og krævende måder uden at lave fejl.

Forskellen i hjerneaktiviteten kan ses på billedet her:

Som det kan ses på de to grafer, så er klassiske pianister 0,2 sekund langsommere til at sadle om og spille uventede harmonier end jazzpianister. Til gengæld er de bedre til at spille mere korrekt og bevæge fingrene i mere krævende stillinger. (Grafik: MPI CBS)

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift NeuroImage.

fghs