Langt de fleste patienter, der får den besked, at de ikke kan blive helbredt, ønsker at dø hjemme. Men det sker kun for ca. en fjerdedel. Nu skal tre forskningsprojekter støttet med 26 millioner kroner af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse undersøge, om en særlig indsats kan hjælpe med til at opfylde uhelbredeligt syges ønske om at dø hjemme.
Flere end 32.000 danskere får hvert år stillet diagnosen kræft, og ca. halvdelen kan ikke helbredes. Flere danske undersøgelser viser, at ca. 80 procent af de uhelbredeligt syge kræftpatienter ønsker at dø i eget hjem. I dag sker det kun for 25 procent.
På trods af deres ønske om at dø hjemme ender hovedparten alligevel med at dø på et hospital, plejecenter eller hospice. I TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse ønsker vi derfor at bane vejen for, at flere får mulighed for at dø i eget hjem. Med de tre forskningsdonationer håber vi at få skabt ny viden om, hvilke behov, hvilken hjælp og omsorg, der skal være til stede, for at flere uhelbredeligt syge kan dø, hvor de selv ønsker det, siger Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden.
Mange uhelbredeligt syge oplever i dag, at deres sidste tid er præget af akutte indlæggelser og uklar kommunikation mellem sygehus, egen læge, hjemmepleje, pårørende og dem selv. Tesen er, at hvis alle parter er med på, hvad der skal ske i tilfælde af, at patienten eksempelvis får stærkere smerter eller angst, så minimerer man risikoen for at indlægge en døende, der allerhelst vil blive hjem.
Den palliative indsats i eget hjem bliver først tilfredsstillende, når der er et optimalt samarbejde mellem almen praksis, hjemmepleje, palliative teams, hospitaler og hospices. Derfor er det nødvendigt med yderligere forskning på området, siger Kræftens Bekæmpelses formand, professor Frede Olesen.
De tre, som har modtaget forskningsdonationer, er: Ph.d., afdelingslæge Mette Asbjørn Neergaard fra Det Palliative Team på Aarhus Universitetshospital, Adj. Professor, overlæge Per Sjøgren, Rigshospitalet og lektor Karen La Cour fra Syddansk Universitet, Odense. Projekterne løber over ca. fem år.
I det ene projekt ses på, om god planlægning af den sidste tid ud fra patientens ønsker, og om aktiv inddragelse af den praktiserende læge kan forbedre det palliative forløb i eget hjem samt fokus på støtte til de pårørende og efterladte.
I det andet projekt fokuseres på hurtig udskrivning fra hospitalet til eget hjem med støtte fra et palliativt team og egen læge, når der ikke længere er mulighed for, at man kan blive helbredt, herunder psykosocial støtte.
Det sidste projekt skal med et ergoterapeutisk udgangspunkt medvirke til, at de døende og deres pårørende både kan udføre de vante, daglige aktiviteter og leve en tryg og sikker hverdag. Dermed opnås en bedre livskvalitet samtidig med, at muligheden for at dø hjemme øges.
Annonce:
\ Find mere om
\ KORTE VIDEOER
Bliv klogere på få sekunder
Din ugentlige dosis sund viden
Få Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev om kost, motion, sygdomme og kroppens gåder.
Tak! For at blive endeligt tilmeldt, har vi sendt dig en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Tjek venligst dit spamfilter, hvis mailen ikke lander i din indbakke.
Der opstod en fejl under tilmelding til vores nyhedsbrev.
\
TOP 6
Mest læste om Krop & Sundhed
Kæmpe nyhed udkommer kl. 14.45
Videnskab.dk's redaktion
Se listen: Disse blomster er guf for bierne og en fryd for øjet
Videnskab.dk's redaktion
Parallax mobile test
Videnskab.dk's redaktion
White spacing error between parallax blocks using image/color/video mode
Videnskab.dk's redaktion





























