Hvilken type karrusel kan få børnene til at slippe spillekonsollen og få dem til at storme ud af døren, og hvilken rute vælger de aarhusianske cyklister på vej til arbejdet?
Det spørgsmål har en gruppe forskere fra Syddansk Universitet sat sig for at finde ud af, skriver jp.dk.
De har udstyret flere hundrede børn med gps'er, der registrerer, hvor og hvornår de bevæger sig, for at finde ud af, hvad der motiverer ungerne til at flytte sig.
Den viden kan f.eks. byplanlæggere og politikere bruge til at indrette byrum efter.
"I fremtiden kan vi lave analyser, som er baseret på faktuelle målinger i stedet for spørgeskemaer, og det giver os helt nye muligheder," siger Jens Troelsen, der er lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.
I første omgang vil forskerne følge 500 børn fra Haraldsgade-kvarteret i København, hvor kommunen har investeret omkring 70 mio. kr. i en områdefornyelse, der skal få kvarterets børn til at bevæge sig mere.
Ved at bruge satellitter til at spore børnenes ruter, kan forskerne se, om børnenes færden ændrer sig i takt med området udvikling.
Læs også: Sådan lærer børn at gå





























