For langsom, for dårlig, for usolidarisk.
Sådan lyder dommen i den endelige rapport fra Lancet Covid-19 Kommissionen, et samarbejde mellem i alt 201 internationale eksperter, der siden juli 2020 har fulgt coronaepidemien og håndteringen af den.
I kraftige vendinger kritiserer eksperterne det manglende internationale samarbejde og solidaritet såvel som de nationale regeringers reaktion på coronaepidemien, der er anslået til at have resulteret i 17,7 millioner dødsfald.
»Det svimlende antal dødsfald i de første to år af COVID-19-pandemien er en dyb tragedie og et massivt samfundsmæssigt svigt på flere niveauer«, siger kommissionens formand, professor ved Columbia University Jeffrey Sachs, i en pressemeddelelse.
»Vi må se de barske sandheder i øjnene. Alt for mange regeringer har undladt at overholde grundlæggende normer for institutionel rationalitet og gennemsigtighed. For mange mennesker har protesteret mod grundlæggende offentlige sundhedsforanstaltninger, ofte påvirket af misinformation. Og for mange nationer har undladt at fremme globalt samarbejde for at kontrollere pandemien.«
Blandt andet lyder kritikken, at de fleste nationale regeringer, såvel som Verdenssundhedsorganisationen (WHO), var uforberedte. Og for langsomme til at erklære virussen som en sundhedskrise og til at koordinere tiltag som masker, teststrategier og dataindsamling.
Fejl, der ifølge rapporten har »resulteret i millioner af undgåelige dødsfald«.
\ Hvem står bag rapporten?
The Lancet Covid-19 Commission er oprettet af det medicinske tidsskrift The Lancet.
Den falder ind i rækken af Lancet-kommissioner, der har tematiske områder, og som oftest beskæftiger sig med sundhed og politik. Som eksempelvis denne om nordisk mads positive aspekter.
Med i kommissionen er 28 kommissærer, som du kan få et overblik over her.
Herunder en enkelt dansker med: Den forhenværende miljøminister Kirsten Brosbøl, der i dag er direktør i organisationen 2030beyond.
Dertil består kommissionen af 12 taskforcer med hvert sit fokus, bestående af i alt 173 eksperter i offentlig politik, international regeringsførelse, epidemiologi, vaccinologi, økonomi, international finans, bæredygtighed og mental sundhed.
Til den endelige rapport udarbejdede hver taskforce en rapport med anbefalinger relateret til den fokusområde. Anbefalinger fra disse rapporter danner grundlag for kommissionens endelige rapport.
Styrket indsats for internationalt sundhedssamarbejde
Hvordan skal vi i Danmark læse rapporten?
»Det er der to svar til,« siger Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed på Københavns Universitet og videnskabelig direktør for global sundhed i Novo Nordisk Fonden, og som har givet rapporten et kig for Videnskab.dk.
»Det ene er pointen om det manglende internationale samarbejde. Det er meget dyrt for os ikke at investere globalt - om det så hedder klima, biodiversitetskrise eller sundhedssystemer. Når der kommer en ny sygdom til os i Danmark, har vi flere ressourcer end de fleste andre lande, men vi er stadig sårbare, og det er utrolig omkostningstungt.«
»Vi bliver nødt til at sørge for, at også lav- og mellem-indkomstlande har et primært sundhedssystem. For hvis ikke, kan den næste infektionssygdom opstå i et land, der har begrænset mulighed for at håndtere et udbrud med stor risiko for international spredning,« siger professoren og fortsætter:
»Det andet svar er, at meget af rapportens generelle kritik i mindre grad rammer os. Vi har haft tillid til vores myndigheder, vi har ladet os teste, er blevet vaccineret og har støttet virksomheder, der har været i økonomisk krise.«
Til gengæld bør vi spørge os selv, om vi har været gode nok til at nå og beskytte de særligt sårbare grupper, og om vi har kommunikeret godt nok til også de marginaliserede grupper, siger Flemming Konradsen.
Anbefaler et styrket WHO
Den vigtigste pointe fra rapporten er, at det endnu ikke er gået op for hverken individer eller nationale myndigheder, hvor tæt verden er forbundet, mener Flemming Konradsen.
»Forfatterne kommer med mange pointer, der dækker helt fra internationalt samarbejde til lokale indsatser. Men det, der skinner tydeligst igennem, er, at vores nuværende internationale systemer og organisering ikke er stærke nok,« siger han og føjer til:
»COVID har vist os, at vores systemer på globalt niveau ikke er på plads til at sikre, at vi effektivt og hurtigt kan identificere en ny sygdom, inddæmme den og sikre en global respons. Derfor argumenterer forfatterne blandt andet også for skabelsen af et langt stærkere WHO, der kan koordinere indsatsen mod en fremtidig epidemi.«
For bedre at polstre verden til fremtidige epidemier foreslår kommissionen:
- Yderligere finansiering af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) samt mere involvering af organisationen i statslige beslutningsprocesser, særligt i presserende sundhedssager.
- Øgede investeringer til både pandemisk beredskab og sundhedssystemer i udviklingslande. Kommissionen foreslår et årligt budget til dette på 60 milliarder dollar eller godt 440 milliarder kroner.
- En 10-årig indsats fra G20-lande for at styrke forskning, udvikling og investeringer i infrastruktur for alle kritiske pandemikontrolværktøjer. Herunder test, diagnostik, vacciner, behandlinger og uddannelse af personale.
Du kan læse rapporten her.
\ Læs mere
\ Spørgsmål og svar om COVID-19-rapport
Herunder bliver spørgsmål om COVID-19-rapporten besvaret af Flemming Konradsen. Han er professor i global sundhed på Københavns Universitet og videnskabelig direktør for global sundhed i Novo Nordisk Fonden.
I rapportens konklusion sammenligner forfatterne håndteringen af coronaepidemien med klimakrisen. Er det en sammenligning, du synes, giver mening?
»Ja, det synes jeg. Der er i hvert fald en pointe i, at begge ting kræver en indsats på individuelt, lokalt, nationalt og internationalt niveau. Hvis en virus hopper fra et dyr til et menneske et sted i verden, rammer det os hårdt, ligesom det gør, hvis regnskoven brænder.«
I rapporten kan man også læse, at eksperterne stadigvæk ikke ved, hvor og hvordan virussen blev til, og derfor nævner de også flere gange, at den kunne være opstået i et laboratorium. Hvad tænker du om det?
»Det undrer mig faktisk lidt. Når man læser andre rapporter, står det klart, at man ikke ved, hvornår virussen oprindeligt smittede et menneske og fra hvilket dyr, under hvilke omstændigheder og så videre. Derfor kan man heller ikke helt afvise andre muligheder end smitte fra dyr til mennesker,« siger Flemming Konradsen og fortsætter.
»Men i studiet får de det nærmest til at se ud, som om der er en fifty-fifty-mulighed. Jeg tror nu, ligesom langt de fleste andre der beskæftiger sig med det her, at der er langt større sandsynlighed for, at sygdommen er kommet fra et vildt dyr.«
