Det er meget spændende at høre endnu en positiv historie fra vaccinefronten - en god vaccine er den mest sandsynlige måde, vi kan sætte en stopper for pandemien.
Sidste uge indikerede midlertidige resultater fra det amerikanske medicinalfirma Pfizer, at en mulig vaccine har en effektivitet på 90 procent (og i endnu nyere analyser 95 procent, red.)
Efterfølgende var det så Moderna, som i foreløbige testresultater har kunnet fortælle om en effekt på knap 95 procent - og med indikationer på at den mulige vaccine kan beskytte mod alvorlig sygdom.
Ingen rapporteringer om alvorlige sikkerhedsproblemer
Hverken Pfizer eller Moderna, som begge har testet deres vacciner på mange tusinde deltagere, rapporterer om alvorlige sikkerhedsproblemer.
Fordi så mange COVID-19-vacciner er under udvikling, vil vi sandsynligvis høre om flere resultater følge i de kommende måneder.
Ved første øjekast lyder det hele meget imponerende, men det er nødvendigt at grave lidt dybere for at afdække, præcis hvad de nye resultater betyder.
Med det for øje bør vi stille følgende seks spørgsmål i forhold til alle nye vaccineresultater.
Spørgsmål nummer 1: Betyder det, at vaccinen er sikker?
Hvis forsøget har gennemgået et fase 3-forsøg med flere tusinde deltagere, kan man svare 'Ja, næsten med sikkerhed'. Vaccinerne når ganske enkelt ikke så langt, hvis der er stor tvivl om sikkerheden.
Historisk set har medicinalvirksomheder været i stand til at undertrykke negative resultater, men i dag er det et lovkrav, at alle forsøg offentliggør deres resultater, så andre forskere kan gennemgå dem.
Som følge stoler vi overordnet langt mere på sektoren, end vi plejede, selvom vi stadig skal være forsigtige, hvis der kun bliver rapporteret om foreløbige resultater.
Produceret med hidtil uset hastighed
Mange er bekymrede over, at COVID-19-vaccinerne bliver produceret med en hidtil uset hast, men langt størstedelen er baseret på platformsteknologier med fremragende sikkerhedsprofiler.
Der bliver anvendt enkelte nyere teknologier, men den kliniske forsøgs- og regulatoriske proces er ekstremt streng og vil fange de fleste potentielle komplikationer ret tidligt i løbet af udviklingen.
Det er selvfølgelig stadig vanskeligt at vide noget om de langsigtede bivirkninger, men de er sjældne for vacciner, og enhver risiko er normalt signifikant lavere end risikoen ved sygdommen, som der vaccineres mod.
Spørgsmål nummer 2: Reflekterer tallene, hvad forsøget blev skabt til at måle?
Forsøg måler ofte mange forskellige ting, men der er altid et enkelt primært forskningsspørgsmål eller mål, som forsøget er designet til at besvare.
Forsøg vil også have flere sekundære forskningsspørgsmål, men besvarelsen af dem bliver ikke betragtet som en succes. Hvis man foretager tilstrækkelig mange forskellige tests, vil nogle få altid vise det, man ønsker.
Denne form for fejlagtig præsentation af forsøgsdata kaldes p-hacking i forskningsverden.
Du kan finde forsøgenes primære og sekundære forskningsspørgsmål ved at kontrollere et klinisk forsøgsregister.
Det vigtigt at tage højde for, at der er tale om foreløbige resultater. Selvom resultaterne forekommer lovende - som det er tilfældet med forsøgene fra Pfizer og Moderna - er det ikke en garanti for det endelige resultat.
\ Læs mere
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Spørgsmål nummer 3: Målte forsøget de rigtige ting?
Det er ofte svært at afgøre, om en medicin eller et lægemiddel 'virker', for det er et kompliceret spørgsmål i forhold til mange sygdomme.
Men for vacciner er spørgsmålet meget enkelt: Fik folk, der modtog den aktive vaccine, sygdommen?
Enhvert mål, der er mere kompliceret end ovenstående (ofte kaldet et surrogate outcome), skal vi være forbeholdne overfor.
Spørgsmål nummer 4: Hvem blev vaccinen testet på?
Kan resultaterne fra forsøget overføres til den virkelige verden? Her er det vigtigt at forstå forskellen mellem en befolkning (i dette tilfælde alle, der kan blive smittet med COVID-19) og stikprøven af den befolkning, der deltog i forsøget.
I mange tilfælde bruger forsøgene to nøje tilsvarende (og sammenlignelige) udsnit af befolkningen under omhyggelig kontrollerede forhold.
Den ene gruppe får vaccinen, og den anden får et placebo (som saltvandsindsprøjtning eller en allerede udviklet vaccine mod en anden sygdom) for at kontrollere effekten blandt deltagerne, der tror, at de er blevet vaccineret - hvilket har en effekt.
I forbindelse med fase 1-forsøg er deltagerne af sikkerhedshensyn som regel unge, sunde personer med få sundhedsproblemer, som nok ikke er et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Resultat er formentlig ikke det samme på tværs af befolkningen
Men når forsøget bevæger sig ind i de senere faser og bliver større, forsøger forskere at sikre et mere repræsentativt udsnit af befolkningen.
Derfor er forsøgene i den sidste fase (fase 3) så vigtige, fordi udsnittet er udvalgt til at repræsentere den befolkning, som vaccinen er rettet mod.
Officiel publicering af forsøgsresultaterne indeholder almindeligvis en tabel, der beskriver, hvem der deltog i forsøget, og ofte indeholder den også informationer og effektiviteten for de forskellige grupper (opdelt efter køn, alder og så videre).
Desværre er det overordnede effektivitetstal (for eksempel 95 procent) formentlig ikke det samme på tværs af befolkningen.
Det er meget vigtigt for COVID-19, da vi ved, at ældre personer er langt mere sårbare. Vi bør derfor ikke læne os alt for meget op ad nogen som helst resultater, før vi ser effektiviteten fordelt på alder.
Spørgsmål nummer 5: Vil vaccinen kunne bruges?
Før vi bliver alt for begejstrede, skal vi stille nogle praktiske spørgsmål.
- Hvor meget koster vaccinen?
- Kan den fremstilles i store mængder?
- Er den let at transportere og opbevare?
- Hvor mange boostere (opfølgende vaccineindsprøjtninger, red.) er der brug for?
Disse logistiske problemer (for eksempel opbevaring og transport ved meget lave temperaturer) kan let forhindre, at en ny vaccine finder vej til lægehusene.
Spørgsmål nummer 6: Kan vi stole på det, vi får fortalt?
Det bliver stadig vigtigere at være i stand til at skelne mellem pålidelige og upålidelige kilder.
De sociale medier er ofte overfladiske og tilbøjelige til at sprede misinformation.
På den anden side kan tidsskriftartikler og kliniske forsøgsregistre være svære at fortolke for andre end eksperterne.
Pålidelig journalistik er svaret. Find publikationer med kvalitetskontrol i form af peer review og/eller redaktionelt tilsyn og et godt omdømme i form af pålidelig videnskabelig og medicinsk rapportering.
Vær forbeholden og læs flere kilder
Hvis du læser mere end én fortolkning, kan det hjælpe dig med at få et afbalanceret syn. Det er også vigtigt at stille spørgsmålstegn ved, hvor journalisten fandt oplysningerne, der bliver skrevet om.
Henvisning til resultater publiceret i peer-reviewed tidsskrifter er et godt tegn - det afslører til dels en streng faktakontrol.
Vær forbeholden, hvis artiklens hovedkilder lader til at være preprints (studier, der endnu ikke er fagfællebedømt) eller anden såkaldt 'grey literature', såsom pressemeddelelser eller virksomhedsrapporter.
Du skal også være forbeholden, hvis hovedkilden lader til at være interviews eller citater fra personer med en ph.d. eller imponerende jobtitler.
Et citat fra en forsker i et interview er ikke det samme som et citat fra den samme forsker i en fagfællebedømt akademisk artikel.
Simon Kolstoe hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
