Det er angiveligt det største studie i kronisk træthedssyndrom, der nogensinde er udført, hvis vi tæller antallet af forskere, penge, test og prøver, der er udført.
Deltagerantallet var derimod ikke så stort.
Bag studiet står det statslige National Institutes of Health (NIH) i USA, som bevilgede cirka 54 millioner kroner til projektet.
Forskerne var fra NIH og andre nationale og internationale forskningscentre. I alt deltog 75 forskere fra forskellige fagområder.
De ledte efter de biologiske mekanismer bag kronisk træthedssyndrom (også kaldet ME eller CFS).
Rekrutteringen af deltagere var stringent.
Enstemmige beslutninger i ekspertpanelet
217 personer med kronisk træthedssyndrom blev interviewet, og deres sygejournaler blev gransket.
Af disse blev 27 udvalgt til yderligere evaluering. Flere af de udvalgte viste sig at have andre sygdomme, der ikke var blevet opdaget, blandt andet kræft-, muskel- og lungesygdomme.
Kun 17 blev vurderet til at have kronisk træthedssyndrom af et enigt panel af læger med ekspertise i sygdommen. Alle deltagere havde fået kronisk træthedssyndrom efter en infektion. 21 raske deltagere blev rekrutteret til en kontrolgruppe.
Så kom pandemien, og den forhindrede yderligere rekruttering af deltagere.
Men studiet blev alligevel sat i gang.
Alle tænkelige test
Deltagerne tilbragte mindst en uge på NIH, hvor de gennemgik en række forskellige test.
Forskerne tog hver eneste prøve og test, de kunne komme i tanke om, siger forskningsdirektør ved ét af NIH's centre, Avindra Nath, til Science.org.
Der blev taget prøver af blod, hud, muskler og alle kropsvæsker. Deltagerne blev undersøgt fysisk og mentalt gennem mange forskellige test.
Deres hjerner blev scannet. De tilbragte tid i specialdesignede kamre, så forskerne kunne undersøge fordøjelse, energiforbrug, stofskifte, søvn og tarm.
De udførte fysiske test for at se, hvordan hjertet, lungerne og musklerne reagerede på træning.
Resultaterne, som nu er offentliggjort i Nature Communications, peger på, at kronisk træthedssyndrom er forårsaget af en dysfunktion i hjernen.
Ændring, der forstyrrer
»Vi har muligvis identificeret det fysiologiske center for udmattelse i denne patientgruppe. Udmattelsen kan komme fra en ubalance mellem, hvad de selv tror, de kan klare, og hvad deres krop kan,« siger Brian Walitt, hovedforfatter til studiet, i en pressemeddelelse fra NIH.
Forskerne scannede ME-patienternes hjerner. Det er ud fra disse billeder, at de konkluderer, at der er en ændring i et specifikt område i hjernen hos patienterne med kronisk træthedssyndrom.
Det forstyrrer tolerancen over for anstrengelse og påvirker følelsen af udmattelse. Analyser af spinalvæske understøttede dette fund.
Dette område af hjernen hjælper med at bestemme, hvor stor en indsats der skal lægges i en opgave. Da forskerne tog billeder af deltagernes hjerner, når de skulle foretage sig noget fysisk, blev området mindre aktivt hos ME-patienterne, mens det blev mere aktivt hos de raske deltagere.
Immunsystemet påvirker hjernen
Andre test viste, at deltagerne med kronisk træthedssyndrom havde et kronisk aktiveret immunsystem. Selvom virussen eller bakterierne var ude af kroppen, fortsatte deres immunsystem med at bekæmpe angriberne.
Forskerne mener, at det aktive immunforsvar påvirker hjernen. Det fører til biokemiske ændringer, som igen skaber problemer i kroppen.
Studiet har fået stor opmærksomhed i de internationale medier, hvor mange ME-forskere har givet deres besyv med.
Flere roser studiets grundighed og omfang, heriblandt professor Karl Morten, der forsker i kronisk træthedssyndrom ved Oxford Universitet i England.
»Det er så vigtigt et studie. Vi har haft masser af små studier, der har vist, at der måske er et problem med den ene eller den anden celle, men ingen har undersøgt alt i en patient før,« siger Karl Morten til The Guardian.
Nancy Klimas forsker og behandler kronisk træthedssyndrom ved Nova Southeastern University i USA.
»Den vigtigste konklusion fra studiet er, at der er tale om en sygdom i hjernen. Manglende evne til at opretholde energi kommer fra dette organ,« fortalte Nancy Klimas til tidsskriftet Science.
Der har længe været uenighed blandt forskere om årsagerne til kronisk træthedssyndrom.
En eller to hjerner?
Vegard Bruun Bratholm Wyller er forskningsleder ved Børne- og Ungeklinikken, Akershus Universitetshospital og professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Universitetet i Oslo.
Han har forsket i ME/CFS siden 2003.
Vegard Bruun Bratholm Wyller har tidligere forklaret kronisk træthedssyndrom således: ME skyldes en overfølsomhed i hjernen, hvor signaler fra omverdenen bliver overfortolket, fordi nervesystemet er i konstant alarmberedskab.
»Fundene i det nye studie passer meget godt med både det, jeg har sagt, og med en række studier om den centrale mekanisme ved fatigue (vedvarende og belastende følelse af træthed eller udmattelse, red.),« siger han.
Avindra Nath, som har ledet studiet, siger dog til The New York Times, at resultaterne bekræfter, at det handler om biologi og ikke psykologi.
»Her synes jeg, de går længere, end studiet giver dækning for. Det er meget mærkeligt at skelne mellem den biologiske og den psykologiske hjerne. Der findes rigtig meget forskning, der viser, at man ikke kan trække en sådan grænse,« siger Vegard Bruun Bratholm Wyller.
»Hjernen er ikke beskadiget«
Fundet i Avindra Naths studie drejer sig om en funktionel ændring i hjernen, der forstyrrer, hvordan ME-patienter håndterer anstrengelse og udmattelse.
»Det betyder ikke, at hjernen er beskadiget eller på en eller anden måde er gået i stykker. Der er en ændring i, hvordan hjernen fungerer hos personer med ME. Det kan passe med, at deres hjerne bliver ved med at reagere, som om kroppen er syg, selvom infektionen for længst er væk,« siger Vegard Bruun Bratholm Wyller.
Vores hjerner arbejder konstant på at forudsige, hvad der videre vil ske.
»Hvis din hjerne fortæller dig, at en opgave er langt mere krævende, end den egentlig er, så vil du ikke være i stand til at mobilisere de nødvendige områder af hjernen til at udføre opgaven. Det passer meget godt med, hvad vi generelt ved om udmattelse, uanset om det er ME eller andre former for træthed,« siger Vegard Bruun Bratholm Wyller.
Fire af deltagerne med kronisk træthedssyndrom kom sig i løbet af NIH-studiet.
Alt det, de ikke fandt
»Det kan handle om, at hjernen er plastisk, altså om læring i bredeste forstand. Hvis hjernen har lært noget forkert, som at kroppen stadig er syg, kan den lære noget nyt. Det hænger godt sammen med, at fire af patienterne blev raske,« siger Vegard Bruun Bratholm Wyller.
Deltagerne med kronisk træthedssyndrom klarede sig ikke dårligere end de raske i en lang række test, som søvn, hukommelse, indlæring, psykiske lidelser, lungefunktion, transport af ilt til muskelvæv, muskelfibre, nervefibre, hvordan kroppen omdanner energi til arbejde eller hvile, energiproduktion i cellerne eller evnen til at bekæmpe infektioner.
Problemer i alle disse tilstande har tidligere været koblet til kronisk træthedssyndrom.
»Styrken ved dette studie er, at forskerne har lavet en meget grundig kortlægning, og de har fået mange negative resultater, som det er vigtigt at publicere.«
»På ME-området har der været en tendens til kun at publicere positive fund, selvom de kan være tilfældige, eller metoderne ikke har været gode. Her har stærke forskningsmiljøer været med, og de har haft mange midler. Forskerne har lavet meget grundige test, så deres negative resultater er troværdige,« siger Vegard Bruun Bratholm Wyller.
Det nye studie får dog også kritik.
For få deltagere
Lucinda Bateman, der behandler ME-patienter ved Bateman Horne Center i USA, er kritisk over for udvalget af deltagere.
Alle deltagerne i studiet havde fået kronisk træthedssyndrom efter infektion og havde haft sygdommen i mindre end fem år. I tillæg måtte de være i stand til at holde til både rejsen til klinikken samt alle prøverne og testene.
Det betyder, at resultaterne ikke fuldt ud afspejler alle dem, der har ME/CFS, skriver Lucinda Bateman i et opslag på Facebook.
Professor Karl Johan Tronstad ved Institut for Biomedicin ved Universitetet i Bergen peger også på antallet af deltagere, som var langt færre end oprindeligt planlagt.
Forskerne kan ikke finde så mange forskelle med få deltagere, som de ville finde med flere, ifølge Karl Johan Tronstad.
Han er også kritisk over for, hvordan forskere fortolker resultaterne fra prøver og test.
Andre forklaringer
»Forskernes fortolkning af en mulig årsagssammenhæng mellem fundene omkring dysfunktion i hjernen og udmattelse bygger på et svagt grundlag. Sådan som vi ser på det, er der andre og væsentligt mere sandsynlige forklaringer på, hvad der ligger bag,« skriver Karl Johan Tronstad i en e-mail.
Han ser dog også positive aspekter ved studiet:
»Det vigtigste ved det nye NIH-studie er, at det indeholder målinger, som utvivlsomt kan være værdifulde for at belyse tilstande i nervesystemet, immunsystemet og energiomsætningen hos personer med ME/CFS. Men studiet har desværre ikke givet så mange nye svar i første omgang,« skriver Karl Johan Tronstad, som selv forsker i, hvordan cellerne i kroppen hos ME-ramte udnytter og omsætter energi.
Kroppen har brug for mere ilt efter aktivitet, men Karl Johan Tronstad og hans kolleger fandt, at der hos nogle mennesker bliver transporteret mindre ilt fra blodet ind i cellerne.
»Vores fund om energitilførslen til cellerne hos ME-patienter er baseret på studier med betydelig flere forsøgspersoner. Så kan vi gå dybt ned i tallene og finde undergrupper af patienter med forskellige mønstre i forandringerne.«
Vejen frem
»Det nye NIH-studie giver ikke direkte ny indsigt, der påvirker vores konklusioner fra tidligere studier. Forskerne er ikke nået så langt i at sammenligne de nye data med tidligere fund, og vi vil selv undersøge, om der er noget i det store datamateriale, der kan kaste nyt lys over det, vi har arbejdet med.«
De har blandt andet gjort et fund i muskelprøver, der styrker Karl Johan Tronstads hypotese om nedsat iltforsyning til cellerne.
Testene fra NIH-studiet viser derimod ikke forskelle i energiomsætningen i cellerne hos deltagerne med ME.
Forskerne bag det nye studie vil publicere nye studier baseret på det materiale, de har indsamlet. De fandt blandt andet flere forskelle mellem mænd og kvinder med kronisk træthedssyndrom.
De håber også, at forskere vil teste, om fundene gælder for større grupper af ME-ramte, men også dem med senfølger efter COVID-19.
Og sidst, men ikke mindst, håber de, at deres resultater kan bruges til at finde frem til behandlingsmetoder.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
