Når immunforsvaret angriber kroppen, sker det næsten ubemærket, men langsomt bliver angrebet kraftigere og kraftigere, til det udvikler sig til invaliderende leddegigt, lupus eller andre autoimmune sygdomme.
Nu har en dansk forsker, sammen med forskere fra Harvard Medical School og Boston Children’s Hospital, afsløret, hvordan immunforsvaret hele tiden intensiverer sit angreb.
Opdagelsen kan på sigt være med til at opdage og bekæmpe sygdommene, inden de slår helt igennem.
»Det er et stort skridt i den rigtige retning i forhold til at udvikle medicin, der målrettet kan bremse den negative spiral, immunforsvaret sætter gang i,« siger adjunkt på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet Søren Egedal Degn, som er medforfatter på studiet.
\ Historien kort
- Immunforsvaret rekrutterer sig selv til at angribe kroppen.
- Angrebet kommer fra lymfeknuderne.
- Ny viden om autoimmune sygdomme kan bruges til at diagnosticere sygdommene, før de bryder ud.
Det nye studie er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell.
Professor Gunnar Houen fra Statens Serum Institut kalder det et meget stort og interessant arbejde.
»Resultaterne understreger betydningen af samarbejdet mellem det medfødte og tillærte immunforsvar samt betydningen af B-cellerne i den sammenhæng,« siger Gunnar Houen.
Autoimmune sygdomme får forskere til at undre sig
Immunforsvaret er designet til at eliminere virus, bakterier og andre fremmedlegemer ved at antistoffer genkender og sætter sig fast på såkaldte antigener, som kan sidde på en bakteries overflade.
Herefter tiltrækker antistofferne andre dele af immunforsvaret, som neutraliserer truslen.
\ Om autoimmune sygdomme
- Autoimmune sygdomme dækker over både ret hyppige sygdomme som type 1-diabetes, psoriasis og leddegigt til mere sjældne tilstande som Systemisk Lupus Erythematosus (SLE) og Sjögrens sygdom.
- Samlet set lider ca. 300.000 danskere af en autoimmun sygdom.
- I den vestlige verden er autoimmune sygdomme blandt de hyppigste årsager til dødsfald og forringet livskvalitet, og forekomsten af autoimmune sygdomme er i kraftig stigning.
- Tre ud af fire af dem, der rammes af autoimmune sygdomme, er kvinder.
Nogle gange går det dog galt.
Når immunforsvaret angriber kroppen, så laver immunforsvarets B-celler antistoffer, der genkender antigener i kroppens eget væv, egne proteiner eller eget DNA og angriber dem.
Derfra eskalerer tingene langsomt, og ved en sygdom som eksempelvis lupus kan forskere se spor af den autoimmune reaktion op til ti år før, patienten møder op hos lægen og får diagnosen.
Denne udvikling har i mange år fået forskere til at klø sig undrende i hovedbunden.
»Vi kan godt forstå, at immunforsvaret kan tage fejl og komme til at angribe kroppen selv. Men hidtil har vi ikke kunnet forstå, hvorfor reaktionen hele tiden bliver stærkere og stærkere og samtidig spreder sig til andre væv og organer. Det er det, som vi nu har fundet af,« siger Søren Egedal Degn.
Immunforsvaret forstærker sit angreb
Søren Egedal Degns forskning viser, at immunforsvarets B-celler, der producerer de antistoffer, som reagerer med kroppens egne celler, hele tiden rekrutterer andre B-celler til at deltage i kampen mod det, som de tror, er en trussel.
\ Om antistoffer og antigener
Antigener er de elementer af eksempelvis virus og bakterier, som immunforsvaret kan genkende og sætte sig fast på. Det kan eksempelvis dreje sig om proteiner eller stumper af DNA.
Antistofferne er de molekyler, som B-cellerne producerer, der genkender antigenerne.
Det sker i de såkaldte ‘kimcentre’ inde i lymfeknuderne og milten, hvor B-cellerne udvikler deres antistoffer. Kimcentrenes formål er at sikre, at B-cellerne producerer antistoffer, der bedst muligt genkender fremmedlegemer, så de fintuner hele tiden antistoffernes evne til at binde til antigenerne.
Problemet er blot, at B-celler, som er programmeret til at lave en type antistof, hiver B-celler, som laver et andet antistof, med ind i kimcentrene. På den måde går immunforsvaret fra at angribe ét sted i kroppen til to steder i kroppen til tre steder og så videre.
»Det er en negativ spiral, hvor B-cellerne fortsætter med at genkende noget nyt i kroppen og hele tiden forstærker deres reaktion. Man går med andre ord fra at have én type B-celler, som kun angriber ét sted i kroppen, til at have mange B-celler, der angriber mange forskellige steder i kroppen. Det spreder sig som ringe i vandet, og på den måde udvikler de autoimmune sygdomme sig til det værre,« forklarer Søren Egedal Degn.
Opdagelse kan bruges diagnostisk
Ifølge Søren Egedal Degn kan den nye opdagelse være startskuddet til udvikling af medicin, der sætter en stopper for B-cellernes og kimcentrenes destruktive adfærd.
Han fortæller, at opdagelsen kan være med til at sætte fingeren på den mekanisme, som man skal have styr på, hvis de autoimmune sygdomme skal under kontrol.
»Vores resultater kan bruges til at øge momentum i retning af at udvikle medicin, der målrettet forsøger at slukke for kimcentrene. Vi kan muligvis også bruge undersøgelser af kimcentrene diagnostisk til at se, om forskellige autoimmune sygdomme er under opsejling,« siger Søren Egedal Degn.
\ Opdagede B-cellernes adfærd ved et tilfælde
Den nye opdagelse skete ved et tilfælde, da Søren Egedal Degn med kollegaer undersøgte den autoimmune sygdom lupus i mus. Her undersøgte de kimcellerne for at finde ud af, hvordan musenes immunforsvar reagerer under sygdommen.
Til deres store overraskelse fandt de også en masse andre B-celler inde i kimcentrene, hvoraf mange af dem genkendte antigener i andre af kroppens organer og væv.
»De ville ikke under normale omstændigheder blive autoreaktive, men det kunne vi se, at de blev, fordi de blev trukket derind af andre B-celler. Derfra gik vi videre med at studere fundet og fik det bekræftet i forskellige muse- og celleforsøg,« siger Søren Egedal Degn.
