En dårlig oplevelse med en ret kan nogle gange få os til at afsværge den resten af livet.
Det samme er tilsyneladende tilfældet for snegle. Forskere fra University of Sussex har brugt dem som modeller for at forsøge at finde ud af, hvad det er for en knap, der trykkes på i menneskehjernen, når vores madvaner radikalt ændres efter dårlige middage.
Det skriver Medicalxpress.
\ Læs mere
Forskerne ændrede sneglenes lyst til sukker, selvom de som mange andre dyr ellers elsker det. Hver gang de blev placeret foran de søde krystaller, blev de forsigtigt prikket på hovedet. Det fik dem til sidst til at holde sig fra sukkeret – selv når de var sultne.
»Der er et neuron i sneglenes hjerne, som normalt undertrykker spiserytmen. Ved at undertrykke spiserytmen sikrer mekanismen, at sneglen ikke spiser alting hele tiden. Men når sukker eller andet mad er i nærheden, stopper neuronet med at virke, og sneglen spiser,« fortæller Professor Ildiko Kemenes, der forsker i neurovidenskab ved Sussex Neuroscience og er medforfatter på sneglestudiet.
»Men efter adfærdstræningen så vi, at neuronet vender sin elektriske respons til sukker og bliver forstærket i stedet for slukket. Det betyder, at en knap har ændret sig i hjernen, hvilket fører til, at sneglen ikke længere spiser sukker, når det serveres for den, fordi sukker nu undertrykker i stedet for at aktivere spisning,« forklarer Kemenes til Medicalxpress.
Og det er altså nogenlunde på samme måde, menneskets hjerne virker, gætter forskerne bag studiet på ifølge Medicalexpress.
»I vores forskning kan sneglens negative oplevelse med sukkeret sammenlignes med at spise en dårlig takeaway curry, der så altid vil virke frastødende i fremtiden,« siger Kemenes til Medicalexpress.
Vær dog opmærksom på, at snegle og mennesker er meget forskellige, så der skal flere studier til, før man kan vide nok om, hvorvidt resultaterne kan overføres til at gælde mennesker.
Studiet er udgivet i Current Biology.
\ Læs mere
\ Læs mere
tkt
