Tændte du den første cigaret i en tidlig alder og blev fanget af uvanen?
Det kan muligvis hænge sammen med, at du har mindre af såkaldt grå substans i to områder i hjernen, hvilket blandt andet kan gøre dig mere impulsiv og begrænse din selvkontrol - og dét kan være med til at kickstarte rygning i en tidlig alder, opdager forskere.
Det skriver University of Cambridge i en pressemeddelelse.
Rygning er en farlig vane, der hvert år dræber millioner af mennesker. Derfor forsøger forskere at blive klogere på, hvad der trigger adfærden og fastholder dig i en nikotinafhængighed.
I et nyt studie, der er udgivet i tidsskriftet Nature Communications, har et hold af internationale forskere analyseret hjernebilleddannnelse samt adfærdsdata fra spørgeskemaer blandt 800 unge, der startede med at ryge i en alder af 14 år, 19 år eller 23 år.
De unge rygere blev sammenlignet med ikke-rygere, og her så forskerne, at særligt teenagere, der allerede begynder at ryge i en alder af 14 år og 19 år, på forhånd ser ud til at have et lavere niveau af grå substans i hjernens venstre side af pandelappen.
\ Hvad er grå substans i hjernen?
Laver man et snit i hjernen, vil man se områder med gråt- og hvidt hjernevæv. Hjernens grå substans er grålige områder fyldt med nerveceller, der er nødvendige for kognitive funktioner som indlæring, hukommelse og ræsonnement.
»Mindre gråt stof på tværs af denne hjerneregion kan begrænse den kognitive funktion, hvilket fører til lavere selvkontrol og en tilbøjelighed til risikabel adfærd, såsom rygning,« forklarer studiets medforfatter Barbara Sahakian, professor i klinisk neuropsykologi ved University of Cambridge, England, i pressemeddelelsen.
Resultaterne fra de to spørgeskemaer, som undersøgte deltagernes adfærd, viste også en tendens til, at de unge, der havde et lavere niveau af grå substans i den venstre side af pandelappen, i højere grad slog ud på impulsivitet og regelbrud. Adfærd, som forskerne peger på, kan øge risikoen for at starte med at ryge.
Den reducerede mængde af grå substans i venstre side af pandelappen kan ifølge studiets forskere anses som en arvelig biomarkør for afhængighed, der potentielt kan bruges til at forebygge nikotinafhængigheden.
De fandt desuden også ud af, at de unge rygere hurtigere end ikke-rygere ser ud til at miste grå substans i den modsatte side af pandelappen, altså i højre side. Det opdagede de på scanningsbilleder taget fem år efter rygestart.
Alle mister med årene noget af hjernens grå substans, men forskerne peger på, at den accelererede fart, som blev observeret hos rygerne, først opstår efter man er startet med at ryge.
Du kan dykke ned i flere overvejelser om rygnings effekt på hjernens størrelse i Videnskab.dk's hjernepodcast, Brainstorm: Åh nej! Får smøgerne virkelig min hjerne til at krympe?
smb
