Landmændene dyrker færre spisekartofler, og danskerne har sjældnere kartofler på menuen. Hvorfor er den på vej ud – og (hvorfor) bør vi blive ved med at spise den?
\ Automatisk oplæsning
Landmændene dyrker færre spisekartofler, og danskerne har sjældnere kartofler på menuen. Hvorfor er den på vej ud – og (hvorfor) bør vi blive ved med at spise den?
I over hundrede år har kartoflen været den ukronede stivelsesdronning af Danmark.
Det er den stadig, men dens popularitet daler blandt danskerne – og især pastaen går benhårdt efter tronen.
Forleden kunne TV 2 Nord fortælle, at antallet af hektar i Danmark, der bruges på at dyrke spisekartofler, blot er omtrent en tredjedel af, hvad det var for blot tyve år siden.
En undersøgelse fra Coop Analyse viser, at danskerne er gået fra at have kartofler på 34,5 procent af middagstallerkenerne i 2010 til 24,1 procent i 2022.
Og det er altså på trods af, at kartoflen er mættende og kalorielet, har et højt indhold af C-vitamin og et lavt klimaaftryk.
Så hvorfor vender vi den i stigende grad ryggen? Hvordan blev den så populær i første omgang? Og hvor sund er kartoflen egentlig?
Alt det og meget mere hjælper to fødevareforskere med at give svar på.
Kartoffelplanten, der kan blive op til én meter høj, tilhører natskyggeslægten sammen med blandt andet auberginen.
Den gror vildt i Sydamerika, hvor den også oprindeligt blev hentet til Europa fra i starten af 1500-tallet.
Ordet ‘kartoffel’ er en afledning af det italienske ‘tartufo’, der betyder ‘trøffel.’ Den blev også tidligere kaldt ‘potet’ i Danmark.
Kilde: Lex.dk
Kartoflen fandt oprindeligt vej til Europa i 1500-tallet, efter at den var blevet dyrket i årtusinder i Sydamerika.
300 år senere, i løbet af 1800-tallet, fik den almindelige dansker for alvor øjnene op for den knoldede rodfrugt.
Og det var der flere gode grunde til, fortæller Jonatan Leer, professor i 'culinary arts and meal sciences' ved Örebro Universitet.
»Den er en utroligt stabil kilde til kulhydrater. Den gror let i vores klima og er nem at dyrke. Og så har den god lagringspotentiale. Den var nem at opbevare vinteren over, hvilket ikke gjaldt så mange råvarer på det tidspunkt,« fortæller lektoren til Videnskab.dk.
Den har også en række sundhedsfordele, påpeger Sisse Fagt, der er seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet.
»Den er meget mættende og giver en god energi, i forhold til hvor mange kalorier den indeholder,« forklarer hun.
Der er cirka 80 kalorier i 100 gram kartofler – hvilket er den mængde kartofler, som Fødevarestyrelsen anbefaler, at man i gennemsnit spiser dagligt.
»De indeholder desuden en hel del C-vitamin, men bidrager også med jern, kalium og nogle af B-vitaminerne. Så det er bestemt en god basisfødevare,« siger Sisse Fagt.
Endelig peger Jonatan Leer på, at det også var praktikken i madlavningen, der gjorde kartoflen populær:
»Brød, som er en anden kilde til kulhydrater, kræver mere tid og arbejde. Du skal samle flere ingredienser, ælte dej og vente på, at den hæver. Kartoflen skal du bare smide i gryden, så det er nemmere og hurtigere.«
Desværre for kartoflen fortsatte ønsket om hurtighed i køkkenet helt frem til i dag – og det skulle vise sig at blive en udfordring for den folkekære rodfrugt.
Da kartoffelforbruget var på sit højeste i 1800-tallet, spiste danskeren i gennemsnit cirka 120 kilo kartofler om året. Det tal ligger i dag på omtrent 40 kilo.
Det skyldes ifølge Jonatan Leer blandt andet, at vi afsætter mindre og mindre tid til at lave mad.
»30 procent af danskerne bruger i dag i gennemsnit under 15 minutter på at lave mad på en typisk aften. Så er det altså svært at nå at skrælle og koge kartofler,« mener madkulturforskeren.
Og for at underbygge dén teori kan man blot se på kartoffelindtaget de seneste par år, påpeger han:
»Man kunne faktisk se en lille stigning i forbruget af kartofler i 2020, altså under coronapandemien, hvor danskerne af gode grunde brugte mere tid i køkkenet.«
Sisse Fagt mener også, at kreativiteten i det moderne køkken presser kartoflens dominans tilbage.
»Vi varierer vores aftensmad mere fra dag til dag. I gamle dage havde vi jo mest fantasi til kartofler og sovs ved siden af kødet eller fisken. I dag kan det også være ris, pasta, bulgur, couscous og quinoa,« siger Sisse Fagt.
Trods tilbagegangen er kartoflen dog stadig den mest populære stivelse i de danske gryder.
I 2021 stod den stadig for en andel på 67 procent, når det kom til konkurrencen mellem de mest populære stivelsesråvarer, ifølge Coop Analyse.
I 2001 havde den dog en andel på 95 procent. I samme periode er pastaen gået fra 4 til 28 procent.
»Jeg tror, vi kommer til at se et fortsat fald i forbruget af kartofler. Men den vil aldrig uddø som ingrediens,« vurderer Sisse Fagt.
»Uanset hvad er der jo intet, der kan slå en nyopgravet dansk kartoffel i juni måned.«
Derudover har kartoflen den fordel, at den har et langt mindre CO2-aftryk end de gamle stivelsesprodukter.
For mens 1 kilo parboiled ris har et klimaaftryk på 4,7 kilo CO2e (CO2 og andre drivhusgasser), og pasta har et på 1,73 kilo, så udleder et kilo kartofler blot 0,39 kilo CO2e.
Det fører Sisse Fagt til spørgsmålet om kartoflen:
»Den er billig, fedtfattig og klimavenlig: What’s not to like?”
