Tankerne begynder at vandre fra dét, der bliver fortalt rundt om bordet, og pludselig sidder du og dagdrømmer…
Dagdrømmeri kan opstå på mere eller mindre ubelejlige tidspunkter og er ofte fantasier, som næppe kommer til at udfolde sig i virkeligheden. Alligevel kan den abstrakte tænkning, som dagdrømmeri er, muligvis være nyttig for vores hukommelse og indlæring.
I hvert fald ser det ud til at være tilfældet hos mus.
Det skriver mediet ScienceAlert.
Det er ikke meget, vi ved om effekterne af at dagdrømme. Derfor har et hold af forskere fra Harvard University i USA set nærmere på, hvad der sker i hjernen hos mus, når de små dyr opholder sig i en ikke-stimulerende, drømmende tilstand.
»Vi ville gerne vide, hvordan denne dagdrømmer-proces opstod på et neurobiologisk niveau, og om disse øjeblikke af stille refleksion kan være vigtige for indlæring og hukommelse,« siger studiets hovedforfatter, Nghia Nguyen, neurobiolog fra Harvard University, USA, i en pressemeddelelse fra Harvard Medical School.
I det nye studie, som er offentliggjort i tidsskriftet Nature, blev 13 mus eksponeret for et eksperiment, der skulle få dem ind i en tilstand, der minder om at dagdrømme.
Musene befandt sig i et ikke-stimulerende miljø, og her fik de vist to forskellige billeder, begge i sort-hvid, men med forskellige mønstre. Billederne blev vist i to sekunder til hver mus 64 gange om dagen i flere dage, og mellem billederne så musene i ét minut på en grå skærm.
Mens eksperimentet udfoldede sig, overvågede studiets forskere den elektriske aktivitet af 7.000 neuroner, som blandt andet sidder i de dele af hjernen, der kaldes visuel kortex og hippocampus.
Her kunne de registrere, at musenes visuelle kortex var i stand til at forestille sig de billeder, musene havde set, efter at de ikke længere blev eksponeret for billederne. Ligeledes opdagede forskerne, at der i samme ombæring ofte opstod forbindelse mellem den visuelle kortex og hippocampus, som blandt andet sørger for, at minder bliver gemt i hukommelsen.
Ifølge forskerne peger deres resultater på, at stille øjeblikke, hvor man ikke er stimuleret af noget, er vigtige og kan føre til dagdrømmeri.
»Vi føler os ret sikre på, at hvis du aldrig giver dig selv nogen pause fra stimuli i vågen tilstand, vil du ikke have så mange af disse dagdrømmerier, som kan være vigtige for hjernens plasticitet,« vurderer studiets medforfatter Mark Andermann, neurobiolog ved Harvard University, USA, i pressemeddelelsen.
smb
