Spørgsmålet drejer sig om cirka 430.000 børn.
Dit barn, dine venners børn og et af mine egne børn.
Først må vi stille skarpt på, hvad det er for et valg, der reelt skal træffes. Umiddelbart skulle man tro, at det var ’vaccine eller ej’.
Men som pandemien udvikler sig, er spørgsmålet måske snarere ’vaccine eller naturlig smitte’.
Heller ikke dette er dog helt korrekt, for når vaccinens beskyttelse mod at blive smittet aftager over tid, og coronavirus formentlig er hos os en rum tid endnu, er spørgsmålet i virkeligheden snarere:
Skal dit barn blive smittet, mens det har delvis beskyttelse fra vaccinen eller blive smittet uden delvis vaccine-beskyttelse? For realistisk set bliver dit barn smittet før eller siden.
Spørgsmålet er altså, om man ønsker at forberede barnets immunforsvar ved at give vaccinen, eller om man vil lade være.
Der bliver (og vil blive) fremsat mange argumenter både for og imod vaccinen til børn. Forbløffende mange af dem viser sig at være baseret på nærmest ingen reelle data eller udenlandske data, som kun i begrænset omfang er relevante for det valg, danske børn og deres forældre står overfor.
I denne artikel vil jeg se nærmere på argumenterne for og imod, samt hvad ved vi faktisk om dem. Det vil jeg gøre fra min stol som professor på Syddansk Universitet med fokus på brug af lægemidler.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
… lad os starte med konklusionen!
Først en vigtig pointe: Der er tale om en afvejning af små risici. Langt de fleste børn vil klare COVID-19 uden problemer, og de vil tilsvarende klare vaccinationen uden problemer.
Vaccinen er nu godkendt af de europæiske lægemiddelmyndigheder til 5-11-årige. Sundhedsstyrelsen anbefaling er, at man forbereder sit barns immunforsvar ved hjælp af en vaccine, der ud fra vores nuværende viden må betegnes som sikker.
Andre eksperter vil formentlig, på basis af de helt samme data, nå til den modsatte konklusion, altså at man ikke bør vaccinere.
Hvordan kan det dog lade sig gøre? Det skyldes, at vi står i et valg, hvor vi på mange områder har meget begrænsede data. For det er en meget kompleks situation, hvor der ikke er noget åbenlyst rigtigt eller åbenlyst forkert svar.
Hvis du klarer du dig hele vejen til bunden af denne tekst, vil du afslutningsvis finde udsagnet:
’Samlet set finder jeg dog, at der ikke er væsentlige argumenter for at anfægte Sundhedsstyrelsens vurdering. At vælge at vaccinere må derfor betragtes som en rimelig løsning i den situation, vi står i, og med den viden vi har.’
Før du når så langt, skal du dog igennem en masse mellemregninger…
Hvem taler vi (ikke) om?
Er der ingen børn, hvor svaret er mere ligetil? Jo. For børn, der lever med en kronisk sygdom eller på anden måde er i særlig risiko for COVID-19, vil ingen anfægte vaccinens værdi.
Eller som formuleret af formand for Dansk Pædiatrisk Selskab, Klaus Johansen, efter vaccinen blev godkendt:
»Det giver os mulighed for at tilbyde en godkendt vaccine til børn, der er i særlig risiko, eller som har forældre eller bedsteforældre, der er i særlig risiko, så de undgår at tage smitten med hjem,« udtalte Johansen til DR.
For børn, hvor der gælder sådanne særlige argumenter for at vaccinere, er der i øvrigt fuld konsensus blandt eksperter: Vaccinen er en god idé.
Men for alle de andre børn, altså langt de fleste børn, er det noget mere komplekst. Det er argumenterne for og imod vaccination hos disse børn, jeg vil forsøge at gennemgå nedenfor.
Hvad er det for en vaccine?
Vaccinen, der nu er blevet godkendt, er den vi oftest kalder for Pfizer-vaccinen eller Pfizer/BioNTech.
Til børn har man testet og godkendt en dosis, der er en tredjedel af den, man giver til voksne. Derudover er der i praksis ikke forskel mellem voksen- og børne-versionen.
Vaccinen er en såkaldt mRNA-vaccine, en relativt ny teknologi.
Kort fortalt fungerer en mRNA-vaccine ved, at man vaccinerer med en ’opskrift’ på en lille del af virusset, som kroppens celler så bruger til at lave små virusbidder, hvorefter immunsystemet opfanger dem, slår dem i stykker og på den måde lærer at genkende virusset.
Hvis du vil vide mere om mRNA-vacciner, er der efterhånden mange gode kilder til information, både de lidt tekniske (som Netdoktors forklaring) og de meget pædagogiske (som denne video fra Sundhedsstyrelsen).
Hvordan blev vaccinen godkendt til børn?
Lad os kaste et blik på det studie, der ligger til grund for godkendelsen. De indledende studier er foretaget blandt voksne og har omfattet svimlende 40.000 personer – langt flere end der normalt indgår i sådanne undersøgelser.
Det er i lyset af disse studier, som har vist både god effekt og meget få alvorlige bivirkninger, at børne-studiet skal ses.
Det konkrete studie på børn inkluderede 1.500 børn, der fik Pfizer-vaccinen, og 750 børn, der fik placebo, alle i alderen 5-11 år. Man gav et tilsvarende antal børn/unge i alderen 16-25 år henholdsvis vaccine og placebo.
Det på forhånd aftalte mål for effekt var, at de 5-11-årige, der fik vaccinen, skulle udvise et immunrespons, der var på niveau med det respons, man så hos dem på 16-25 år.
Det mål blev opfyldt (man så ret nøjagtigt samme respons).
Det er det primære argument for, at man vurderer, at vaccinen har samme effekt hos de 5-11-årige som hos større børn og voksne.
Hvilke bivirkninger så man?
Man så i øvrigt tre tilfælde af COVID-19 blandt de 1.450 børn, der fik vaccinen og 16 tilfælde blandt dem, der fik placebo.
Det svarer til en beskyttelse mod infektion på cirka 90 procent. Det tal er dog behæftet med en vis usikkerhed, da studiet ikke var designet til at måle på beskyttelsen mod infektion.
Man observerede ingen alvorlige bivirkninger, som kunne kædes sammen med vaccinen (2 knoglebrud, 1 slugt fremmedlegeme og 1 infektion i knæet), mens de fleste (75 procent) fik lokale bivirkninger efter begge stik, og cirka 50 procent fik ’systemiske bivirkninger’ (fik det kortvarigt dårligt) efter andet stik.
Studiets størrelse gør det dog ikke i stand til at kortlægge mere sjældne bivirkninger.
Der er altså en vis mængde data bag godkendelsen. Hvad er så argumenterne for og imod at bruge vaccinen på danske børn?
En balancegang
Man kan finde på cirka lige så mange argumenter for og imod vaccinerne, som der er tænkt tanker om disse vacciner (og det er mange).
Jeg vil forsøge at gå de væsentligste argumenter efter i sømmene. Undervejs vil vi se, at noget, der egentlig var et argument for vaccinen, også kan tolkes som et argument mod vaccinen og omvendt.
Ingen har sagt, at det skulle være nemt.
Argumenter for vaccination
Der er fire primære argumenter for at vaccinere: (i) Forebyggelse af smitte, (ii) forebyggelse af MIS-C, som er en komplikation til COVID-19 hos børn (hvad den går ud på, vender jeg tilbage til), (iii) forebyggelse af senfølger til COVID-19 og (iv) samfundseffekten af vaccinen.
Lad os se på dem ét for et.
1. Forebyggelse af smitte
Lige nu er børn på 5-11 år uden tvivl dem, der bidrager mest til smitten i Danmark. Godt én procent af alle børn i det aldersspænd tester positiv hver uge, viser en tendensrapport fra Statens Serum Institut.
Hvor vi tidligere så spredt smitte blandt børn, oftest introduceret via voksne, spreder smitten sig nu massivt børnene imellem.
Det studie, der ligger til grund for vaccinens godkendelse til børn, viser som nævnt omkring 90 procent beskyttelse mod smitte. Men det studie var ikke i udgangspunktet lavet til at vise dette, og det fund er derfor behæftet med en vis usikkerhed.
Vi ved også, at vaccinernes beskyttelse mod at blive smittet aftager over tid.
Det skyldes, at kroppens immunforsvar langsomt glemmer det, den har lært af vaccinen. Men det kan også ske, hvis der opstår nye varianter af COVID-19, som kan omgå beskyttelsen fra vaccinen.
Det er samlet set realistisk, at vaccination giver en væsentlig gevinst i form af mindre smittespredning.
Men det er primært en midlertidig gevinst, der forhindrer, at mange børn bliver smittede på samme tid (hvilket bestemt også er vigtigt, for eksempel i forhold til hospitalskapacitet) og ikke noget, der ultimativt vil forhindre, at børn bliver smittet.
Når jeg her taler om ’at blive smittet’, så mener jeg at blive inficeret med virussen SARS-CoV-2 og kunne videreføre den til andre.
Det er ikke helt det samme som COVID-19, som er den sygdom, man får, hvis man bliver syg af virussen SARS-CoV-2.
Effekten af vaccinerne på at blive reelt syg af virussen, det vil sige få alvorlig COVID-19, er formentlig både bedre og holder længere end effekten på at blive smittet.
2. MIS-C
Et hovedargument for at vaccinere, som også vægtes højt i Sundhedsstyrelsens notat, er at forebygge, at børn udvikler MIS-C, som står for ’multisystem inflammatory syndrome in children’.
Det kaldes undertiden også PIMS-TS, og i starten af pandemien kaldte vi det for Kawasakis sygdom da vi troede det var det, børnene fejlede (egentlig en lidt anden størrelse; vi er blevet klogere siden).
Tilstanden skyldes formentlig, at immunsystemet reagerer uhensigtsmæssigt på coronavirus og angriber kroppens egne organsystemer.
Symptomerne kommer én til seks uger efter infektionen (oftest efter cirka tre uger) og kan godt opstå efter selv meget mild eller helt asymptomatisk infektion.
Børnene får høj feber og kan derudover få symptomer fra flere organsystemer, oftest fra mave (diarré, opkast og/eller mavesmerter), hud/slimhinder (udslæt, øjenbetændelse) og nervesystemet (hovedpine, sløvhed).
2.1) Vi ved ikke i hvilken grad, vaccinen beskytter mod MIS-C
MIS-C ser ud til at ramme et sted mellem 1/2.000 og 1/4.000 børn, der får COVID-19 (tallene er behæftet med en betragtelig usikkerhed).
De børn, der får MIS-C, vil blive indlagt, og en stor andel vil kræve intensiv behandling. Der er i udlandet rapporteret enkelte dødsfald, men langt de fleste kommer sig uden men.
Der findes for indeværende ingen solide data på, om vaccination også beskytter mod MIS-C. Smitte kan jo, særligt over tid, ske trods vaccination, og MIS-C er også rapporteret efter milde sygdomsforløb.
Ikke desto mindre forekommer det sandsynligt, at vaccinernes beskyttelse mod alvorlig COVID-19-sygdom også betyder, at man reducerer risikoen for at udvikle MIS-C, hvis man bliver smittet.
3. Senfølger til COVID-19 bør ikke veje tungt i vægtskålen
Der snakkes meget om risikoen for senfølger af COVID-19, men vi har faktisk stadig ikke ret megen reel viden om hverken forekomsten eller betydningen af senfølger af COVID-19.
Det gælder desværre både blandt voksne og blandt børn.
Vi ved, at nogle smittede oplever vedvarende symptomer efter infektionen, blandt andet hoste, åndenød og træthed.
Vi ved også, at senfølger forekommer hyppigere blandt personer, der har haft et svært sygdomsforløb. Vi ved dog også, at det samme fænomen kan ses efter andre virusinfektioner, og at eftervirkningerne i de fleste tilfælde er forbigående.
Hvis vi antager, at COVID-19 kan medføre senfølger hos børn, vil vaccinen formentlig også reducere forekomsten af disse.
Men så længe vi ikke har pålidelige tal på, hvor hyppigt sådanne senfølger forekommer hos børn, præcis hvad de dækker over, og hvor lang tid de oftest varer, bør risikoen for senfølger betragtes som en delvist teoretisk risiko.
Derfor bør den ikke veje tungt i beslutningen for eller imod vaccination.
\ Læs mere
4. Korte og lange samfundseffekter af vaccination
Normalt, når vi taler om vacciner, forholder vi os primært til effekten for den enkelte, der skal lægge arm til.
I en pandemisituation må man dog i tillæg vurdere værdien af vaccinationer i et lidt mere holistisk perspektiv.
Sådanne samfundseffekter af vaccinationen hører til blandt argumenterne for at vaccinere og kan tænkes ganske bredt.
Eksempelvis kan man argumentere for, at et mere åbent samfund sikrer økonomien og dermed gode rammer for børnene i fremtiden. Helt så langt kan vi ikke gå på den korte bane.
En væsentlig samfundseffekt kan være, at vi beskytter det øvrige samfund, særligt de ældste og skrøbeligste, ved generelt at nedbringe smitten i samfundet.
Som diskuteret ovenfor (i forbindelse med smittespredning) er det ikke endegyldigt bevist, at man vil opnå dette ved at vaccinere de 5-11-årige.
4.1) Samfundet har gavn af flere vaccinerede børn
Sundhedsstyrelsens notat indeholder en modellering fra Statens Serum Institut, som viser, at vaccination blandt 5-11-årige forventes at reducere antallet af indlagte (i alle aldre) i løbet af vinteren ganske betragteligt.
Sådanne modeller er behæftet med meget store usikkerheder, men det virker realistisk, at vaccination blandt 5-11-årige kan forbedre den samlede danske situation. Særligt fordi børnene på nuværende tidspunkt udgør så stor en del af den totale smitte.
Tilsvarende kan man håbe på at vaccination vil føre til mindre smittespredning blandt de 5-11-årige selv og dermed færre skolelukninger og mere frihed for børnene.
Men – vil nogen indvende – det er jo os voksne, der bestemmer, om skoler skal lukkes. Hvis COVID-19 ikke er så farligt for børn, kunne vi jo holde skolerne åbne og dermed opnå denne gevinst helt uden at vaccinere.
Om end jeg forstår argumentet, så hviler det på den præmis, at vi trygt kan vende ryggen til ønsket om at have en vis kontrol over pandemien, hvilket jeg bestemt ikke synes forekommer rimeligt.
Samlet set er det realistisk, at vi hurtigere kan få en mere normal hverdag for vores børn, hvis de vaccineres. Det er dog uklart, præcis hvor stor denne effekt er.
For det enkelte barn kan der – afhængig af barnets bekymringer om COVID-19 – måske også være en værdi i den tryghed, en vaccine giver, men omfanget af dette vil naturligvis variere børnene imellem.
Samlet er der ingen tvivl om, at vaccinens samfundseffekter udgør et rimeligt argument for vaccination. Men der er massiv usikkerhed i forhold til, hvor stor effekten vil være samt forskel på de enkelte børn.
Argumenter imod vaccination
Der er tre primære argumenter for ikke at vaccinere: (i) Risikoen for betændelse i hjertemusklen (myocarditis) ved vaccination, (ii) den begrænsede farlighed af COVID-19 hos børn og (iii) risikoen for ukendte og forsinkede effekter af vaccinen.
Dem tager vi også ét for et.
1. Betændelse i hjertemusklen (myocarditis)
Det er efterhånden veletableret, at mRNA-vaccinerne kommer med en risiko for betændelsestilstand i hjertemusklen, også kaldet myocarditis (læs eventuelt her og her).
Den største risiko ses ved vaccinen fra Moderna, som ikke er en del af den nye godkendelse til børn. Der er dog også en mindre risiko ved brug af Pfizer-vaccinen.
Denne risiko ser ud til kun at angå drenge/mænd og altså ikke piger/kvinder. Der er også enkelte rapporter om betændelsestilstande i hjertehinden (perikarditis), om end dette ser ud til at være mere sjældent.
De fleste rapporter omhandler hjertebetændelse efter anden dosis af vaccinen.
Der findes for nu ikke gode data på, hvor hyppigt dette forekommer. I Danmark har vi set 7 rapporter blandt de cirka 175.000 vaccinerede i alderen 12-15, svarende til 1/25.000 vaccinerede – eller cirka 1 ud af 12.500 vaccinerede drenge.
Andre opgørelser finder lidt lavere tal.
1.1) Sjælden bivirkning, der også forekommer ved smitte
Betændelse i hjertemusklen kan som sådan godt være alvorligt, men de tilfælde der er rapporteret efter COVID-19-vaccination (både herhjemme og i udlandet) har været milde, og børnene er kommet sig uden men.
Desuden er der også nogenlunde solide data, der viser en tilsvarende eller større risiko for hjertebetændelse ved at blive smittet med COVID-19.
Samlet set er der således tale om en sjælden bivirkning af vaccination, som ikke udgør en væsentlig bekymring, og derfor heller ikke kan bruges som et stærkt argument imod vaccination.
\ Hvad med Omikron?
Siden denne artikel blev skrevet og udgivet, har Omikron fået totalt overtaget i Danmark.
Ændrer det noget i forhold til, om hvorvidt 5-11-årige børn bør vaccineres eller ej?
Det har Anton Pottegård, denne artikels forfatter, skrevet og udtalt sig om i en række andre medier.
Du kan se hans Twitter-tråd her, hvor han lander cirka samme sted som i denne artikel.
Er du mere til video/tv-debat, har han været med i DR's Aftenshowet og Zetland Samtale. Han har også udtalt sig til Berlingske (betalingsmur).
2. COVID-19-sygdom er ikke farlig for børn
Hvorvidt en person, der smittes med coronavirus, får et alvorligt forløb – eksempelvis kræver indlæggelse på sygehuset – er i høj grad afhængig af personens alder.
Jo ældre en person er, jo mere farlig er COVID-19. Så kort kan det faktisk siges.
De fleste børn, der smittes med COVID-19, vil derfor opleve ingen eller kun milde symptomer.
I Danmark er det forholdsvis sjældent, at børn indlægges grundet en coronavirus-infektion, og meget få har haft brug for behandling på en intensivafdeling.
Dette står i tiltagende kontrast til data fra udlandet, særligt fra USA, hvor børneafdelingerne har været under massivt pres, lød det i august ifølge Reuters.
Hvorfor danske børn klarer sig så meget bedre end udenlandske børn, kan der være mange gode forklaringer på.
Ikke desto mindre er det ganske få danske børn, der får så alvorlige symptomer, at de skal behandles på sygehuset. Især ikke hvis barnet er rask i udgangspunktet.
Selvom vi ved fra voksne, at vaccinen kan forebygge alvorlig COVID-19-sygdom, vil denne gevinst for det enkelte barn derfor formentlig være meget lille.
Dog bør vi måske ikke kun kigge på det enkelte barn: Forestiller vi os en situation med voldsom smittespredning, hvor titusinder af børn smittes på ugentlig basis, vil selv en lille risiko for det enkelte barn medføre et betragteligt antal af alvorlige forløb i hele landet.
Alvorlige forløb med langvarige sygehusindlæggelser kan i yderste konsekvens føre til permanente mén, som kunne have været forebygget ved vaccination.
3. Ukendte vaccineeffekter
Et hyppigt brugt argument for fravalg af vaccination mod COVID-19 er, at der er tale om vacciner baseret på en ny teknologi.
De studier, der førte til godkendelse af vaccinerne, fulgte kun patienterne i forholdsvis kort tid, og studierne havde for få deltagere til at finde meget sjældne bivirkninger. Lyder kritikken.
Et eksempel på en sådan sjælden bivirkning er VITT-syndromet, som man først opdagede, efter at man havde vaccineret omtrent 150,000 danskere med COVID-19-vaccinen fra AstraZeneca.
Dette eksempel viser dog samtidig også, at selv meget sjældne bivirkninger opdages, når først vaccinen tages i brug.
Pfizer-vaccinen er på verdensplan efterhånden blevet givet til mange millioner mennesker, hvilket gør det meget usandsynligt, at der vil blive afdækket nye alvorlige bivirkninger, der optræder i ugerne efter vaccination.
\ Læs mere
3.1) Usandsynligt at der kommer nye bivirkninger
Men hvad så med forsinkede bivirkninger? Typisk forekommer bivirkninger af en vaccine ganske kort tid efter vaccination. Der findes dog undtagelser.
En sådan er forekomsten af pludselige søvnanfald (narkolepsi) i Finland og Sverige, efter man begyndte at bruge en vaccine mod svineinfluenza i efteråret og vinteren 2009.
De første tilfælde af denne mulige bivirkning blev dog allerede konstateret i december 2009 og flere kom til i de første måneder af 2010.
\ Hvis du vil vide mere…
Der udgives så mange videnskabelige studier om både COVID-19 og vaccinerne, at ingen kan følge med i det hele.
To af de to mest interessante præsentationer af vaccine-dilemmaet udgøres af Sundhedsstyrelsens 89-sider lange notat, og denne fag-artikel af Zimmermann et al. med den rammende titel: ‘Should children be vaccinated against COVID-19?’
Dem kan du dykke ned i, hvis du ønsker mere læsestof.
Således var der formentligt tale om enkelte måneders latenstid, ikke år.
Det er ikke umuligt, at man endnu kan opdage hidtil ukendte effekter af vaccinen. Men det forekommer ud fra vores nuværende viden ikke sandsynligt, at det sker – og det bliver formentligt mindre sandsynligt med hver dag, der går.
Eksperter er også uenige
Som det fremgår af teksten ovenfor, er der mange argumenter, som hver især kan præsenteres på forskellige måder. Det er vigtigt at huske på, at de risici, der beskrives – hvad enten det er ved vaccination eller COVID-19 – er meget små.
Langt de fleste børn vil klare både vaccinationen og COVID-19 uden problemer.
Ikke desto mindre vil både de, der mener at børn skal vaccineres, og de, der mener det modsatte, trække linjerne hårdt op. Begge kan have en tendens til at overdrive de risici og usikkerheder, der er forbundet med den ene eller den anden strategi.
Jeg forestiller mig ikke, at min vurdering og min præsentation af argumenterne er bedre eller mere korrekt end andre eksperters vurderinger eller for den sags skyld myndighedernes vurdering.
Flere af mine forskerkollegaer har kommenteret denne tekst, og selvom vi er enige om de store linjer, ender vi med forskellige konklusioner – ganske simpelt fordi vi vægter de enkelte argumenter forskelligt.
Valget er dit
Man kan vælge at forberede sit barns immunforsvar ved hjælp af en vaccine, der samlet set må betegnes som sikker, eller man kan vælge at lade være, hvorved barnet vil få en sygdom, som det i de fleste tilfælde vil klare sig fint igennem.
Måske er der bivirkninger til vaccinen, vi endnu ikke kender, men det forventer vi ikke, og risikoen er i så fald formentlig lav.
Måske er der langtidseffekter af COVID-19, som vi endnu ikke kender, men det forventer vi ikke, og risikoen er i så fald formentlig lav.
Vi har lært rigtig mange ting om både COVID-19 og om vaccinerne. Men der er også en del aspekter af dette dilemma, hvor vi har begrænset viden at træffe en beslutning ud fra. Sundhedsstyrelsens vurdering er, at danske børn i alderen 5-11 år bør vaccineres, en beslutning der er truffet på baggrund af den viden, vi har nu.
Nogle fagfolk vil, på baggrund af de samme studier, komme til en anden konklusion.
Samlet set finder jeg dog, at der ikke er væsentlige argumenter for at anfægte Sundhedsstyrelsens vurdering. At vælge at vaccinere må derfor betragtes som en rimelig løsning i den situation, vi står i, og med den viden vi har.
Herunder finder du tre ’mini-artikler’, der alle er relateret til vaccinations-spørgsmålet, men som ikke helt passende ind i flowet ovenfor.
De handler om, 1) hvorvidt det giver mening at vaccinere tidligere smittede børn, 2) om naturlig immunitet er bedre end vaccine-immunitet samt 3) de etiske principper bag børnevaccination.
Denne artikel er en let redigeret version af et indlæg, Anton Pottegård har publiceret på sin LinkedIn-profil.
\ Kilder
- Anton Pottegårds profil (Syddansk Universitet)
- "Should children be vaccinated against COVID-19?", Archives of Disease in Childhood (2021). DOI: 10.1136/archdischild-2021-323040
- "COVID-19 vaccination af børn på 5-11 år" (Sundhedsstyrelsen)
- "Myocarditis and Pericarditis After mRNA COVID-19 Vaccination" (CDC)
- "Arterial events, venous thromboembolism, thrombocytopenia, and bleeding after vaccination with Oxford-AstraZeneca ChAdOx1-S in Denmark and Norway: population based cohort study", The BMJ (2021). DOI: 10.1136/bmj.n1114
- "Safety of the BNT162b2 mRNA Covid-19 Vaccine in a Nationwide Setting", The New England Journal of Medicine (2021). DOI: 10.1056/NEJMoa2110475
- "Myocarditis after Covid-19 Vaccination in a Large Health Care Organization", The New England Journal of Medicine (2021). DOI: 10.1056/NEJMoa2110737
- "Safety and Efficacy of the BNT162b2 mRNA Covid-19 Vaccine", The New England Journal of Medicine (2020). DOI: 10.1056/NEJMoa2034577
- "Evaluation of the BNT162b2 Covid-19 Vaccine in Children 5 to 11 Years of Age", The New England Journal of Medicine (2021). DOI: 10.1056/NEJMoa2116298
\ Giver det mening at vaccinere tidligere smittede?
En stor gruppe børn har allerede været smittet med COVID-19. Det rejser spørgsmålet, om der vil være tilsvarende værdi i at få de børn vaccineret.
Sundhedsstyrelsens notat diskuterer dette på side 34, hvor de konkluderer: »Også børn med tidligere dokumenteret COVID-19 infektion forventes derfor at have gavn af vaccination.«
Det primære argument er, at det er bevist, at vaccinen (hos voksne) øger antistofrespons hos dem med tidligere smitte, samt at ikke alle med tidligere smitte opnår antistoffer.
Man kan således godt vaccinere trods tidligere smitte. Det forventes at være lige så sikkert og at føre til et endnu stærkere antistofrespons end kun vaccine eller tidligere smitte hver for sig.
Præcis hvor stor en gevinst dette medfører i forhold til ekstra beskyttelse mod smitte og varighed af immunitet, har vi så vidt jeg ved dog ingen konkrete tal på (endnu).
Tidligere smitte, og dermed for de fleste børns vedkommende en vis beskyttelse mod ny infektion, kan dog med rimelighed tælle som et argument mod vaccination.
Man kan sige, at børn der allerede har klaret infektionen (og altså allerede har ’løbet den risiko’, der er forbundet med smitte) og dermed har opnået en vis beskyttelse mod ny smitte, allerede har fået størstedelen af den gevinst, man søger at opnå med vaccination.
\ Vaccine-immunitet eller naturlig immunitet?
Det diskuteres løbende om den naturlige immunitet, det vil sige, den man får af at blive smittet, er ’bedre’, end den man opnår ved vaccination. Det kan være værd at dvæle lidt ved, hvad ’bedre’ betyder i denne sammenhæng.
En ’god immunitet’ vil (i) beskytte en mod at blive smittet / smitte andre, (ii) beskytte mod at man, hvis man bliver smittet, bliver alvorligt syg, (iii) vare længe, (iv) blive forstærket ved senere smitte/vaccination og (v) beskytte mod eventuelt nye varianter.
Der er mange påstande om, hvordan vaccine-immunitet og naturlig immunitet klarer sig på disse parametre – også om, hvordan de interagerer.
Der er en vis konsensus om, at naturlig immunitet i udgangspunktet må betragtes som mindst lige så god som vaccine-immunitet.
Men fintællingen er stadig ikke gennemført, og i praksis må man nok konstatere, at vi endnu ikke ved det helt nøjagtigt. Der vil gå måneder, før vi bliver klogere og år, før vi får det fulde overblik.
Det er dog samtidig vigtigt at huske, at det ene ikke udelukker det andet.
Alt tyder på, at man kan booste en naturlig immunitet med en vaccine, og formentlig også vil få boostet sin vaccine-immunitet, når man på et tidspunkt bliver udsat for smitte.
\ Principper for børnevaccination
Der ligger seks principper til grund for det generelle børnevaccinationsprogram, hvoraf det første er det, der normalt vægtes højest, nemlig »alvorlighed og hyppighed af den sygdom man vaccinerer mod.«
Mange stiller spørgsmålstegn ved, om vaccination af børn mod COVID-19 overholder disse principper.
Det er på kanten af min faglighed at gå ind i, hvordan sådanne principper etableres, men jeg vil gerne pege på de 2,5 sider, som Sundhedsstyrelsen har skrevet om det spørgsmål i notatet om vaccination af børn 5-11 år.
Her redegør de både for de vanlige seks principper og de tre supplerende principper, man vurderer ud fra ved »vedrørende anbefalinger under en pandemi«.
Om sådanne principper er rigtige og rimelige, er der andre end mig, der har mere forstand på, men hvis man ønsker at diskutere det, vil det være et godt udgangspunkt at læse de få sider.
De kan findes fra side 5 til midt på side 7 i notatet.
