Celleforsker og professor MSO på Københavns Universitet, Simon Bekker-Jensens, forskning i, hvordan vi ældes, sikrer ham Lundbeckfondens Yngre Forskerpris 2019.
Det skriver Lundbeckfonden i en pressemeddelelse.
Simon Bekker-Jensen har været Lundbeckfonden fellow siden 2012 og blev professor i en alder af 36 år.
Han forsker i hvordan celler responderer på stress-situationer og i visse situationer reparerer sig selv.
På sigt vil hans forskning måske kunne forklare, hvorfor nogen mennesker ældes hurtigere end andre.
»Simon tilhører en international elite, når det gælder forskning i forståelsen af de cellulære forsvarsmekanismer mod stress og aldring,« siger Jan Egebjerg, der er forskningsdirektør i Lundbeckfonden.
»Hans forskning har givet os et unikt indblik i nogle af de grundlæggende mekanismer i cellerne, når de oplever stress og ældes, og på sigt kan det måske give os mulighed for at begrænse aldringsprocesserne,« tilføjer han.
Med Lundbeckfondens Yngre Forskerpris følger en mio. kr. - de 300.000 kr. er en personlig hæderspris, og de 700.000 kr. er til prismodtagerens forskning.
fghs





























