Forskere og læger har altid troet, at børn bliver undfanget og udvikler sig i helt sterile omgivelser oppe i kvinden, langt fra de bakterier, som lever i skeden.
Nu viser ny forskning dog højst overraskende, at bakterier lever i bedste velgående i livmoderen og helt oppe omkring æggelederne og æggestokkene.
»Det betyder, at vi skal revurdere hele vores forståelse af eksempelvis, hvorvidt børn bliver undfanget i sterile omgivelser, og hvad det kan have af betydning for fostrets udvikling, at det muligvis sker omgivet af bakterier,« fortæller Karsten Kristiansen, der er professor ved Genomforskning og Molekylær Medicin på Biologisk Institut, Københavns Universitet, og leder af Institute of Metagenomics, BGI-Shenzen, Kina, hvor hovedparten af arbejdet er udført.
\ Historien kort
- Det nye studie viser, at bakteriesammensætningen i kvinder ændrer sig gradvist fra skedeåbningen til æggestokkene.
- Sammensætningen af bakterier ændrer sig desuden i løbet af kvindens menstruationscyklus, ligesom en skævvridning af bakteriesammensætningen er forbundet med bl.a. infektioner, der leder til infertilitet (ufrugtbarhed).
Det nye forskningsresultat er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
Bakterier lever i bedste velgående i mennesker
Studiet er epokegørende og giver grundlag for en helt ny revurdering af samspillet mellem bakterier og mennesker.
Det forklarer Oluf Borbye Pedersen, der er professor og forskningsleder hos Lundbeckfondcentret LuCamp og hos Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet, men ikke har deltaget i det nye studie.
Fundet af bakterier omkring æggestokkene og æggelederne er unikt, fordi æggestokkene og æggelederne, modsat eksempelvis munden, tarmen, skeden og ørerne, ikke er i kontakt med omgivelserne, men befinder sig inde i bughulen (læs også faktaboks senere i artiklen).
»Æggestokkene er beklædt med bughinden, som, vi mente, afgrænsede den bakteriefrie zone. Vi har indtil videre ikke kunnet forestille os, at mennesker har levende bakterier i sig. Det er meget kontroversielt, og derfor er studiet virkelig interessant,« siger Oluf Borbye Pedersen, efter han har læst studiet et par gange.
Bakterier kan påvirke fosterets sundhed
Oluf Borbye Pedersen er enig med Karsten Kristiansen i, at studiet kan have store konsekvenser for forståelsen af fosterudvikling.
Blandt andet peger han på, at bakterier laver proteiner, som interagerer med deres omgivelser, hvilket vil sige fostret, hvis bakterierne lever omkring æggelederne og æggestokkene samt i livmoderen under graviditeten.
\ Om bakterier i kroppen
Der findes masser af bakterierne inde i mennesker, eksempelvis i tarmene.
Men tarmene er inde i bughulen beklædt med bughinden, så bakterierne ikke trænger ind i den sterile del af bughulen.
Æggelederne ligger derimod i bækkenet uden for bughinden, hvilket gør det nye fund anderledes.
Eksempelvis laver nogle bakterier proteiner, som er skadelige for os og gør os syge, mens andre bakterier, eksempelvis mælkesyrebakteirer, laver proteiner, der er gavnlige for os. Bakterier omkring fostret kan måske have lignende effekter.
Han fortæller også, at forskere i nogle år har vidst, at bakterier er vigtige for udviklingen af nyfødte børns immunforsvar og dannelse af deres egen tarmbakteriesammensætning, men at man aldrig havde forestillet sig, at det allerede skete under fosterudviklingen.
»Det her er spritny viden, og selvom det er ren spekulation, kan man forestille sig, at bakterierne spiller en meget større rolle i fosterudviklingen mod et sundt og rask barn, end vi nogensinde havde troet,« siger Oluf Borbye Pedersen.
»For tre år siden troede vi, at babyer blev født sterilt, og deres første kontakt med bakterier var gennem fødekanalen ved fødslen, men det her studie tyder på noget andet.«
\ Tog bakterieprøver gennem bughulen
I det nye studie har læger fra Kina indhentet prøver fra 110 kinesiske kvinder, som blev indlagt på hospitaler i Kina vedrørende sygdomme eller forskellige lidelser, som krævede at de blev opereret i bughulen.
Forskerne benyttede muligheden til at udtage prøver seks steder fra kvindernes reproduktionskanal, blandt andet æggelederne, æggestokkene, vagina og livmoderhalsen.
Herefter analyserede de prøverne for at se, hvor langt oppe i kvinderne der levede bakterier.
De undersøgte også bakteriernes samlede genom for at finde ud af, hvilket arter der var blandt dem, ligesom de dyrkede dem i laboratoriet for at sikre sig, at de var i live oppe i kvinden.
Til deres store overraskelse fandt de, at der var mange forskellige levende bakterier over det hele.
»Vi har gjort det meget omhyggeligt for at sikre os, at bakterierne ikke var et resultat af forurening af de instrumenter, som vi benyttede os af. Det var også årsagen til, at vi var nødsaget til at tage prøverne gennem bughulen og ikke op gennem skeden, hvor vores prøver hurtigt ville blive forurenet af de bakterier, som lever der,« forklarer Karsten Kristiansen.
Kan måske forklare, hvorfor vi bliver allergikere
Karsten Kristiansen uddyber, at tarmbakterier har stor indflydelse på, om en person udvikler eksempelvis allergi, og hvis barnets tarme allerede bliver koloniseret af bakterier, inden barnet bliver født, skal det måske tages med i beregningen, når man prøver at forstå, hvorfor flere og flere børn bliver allergikere.
»Vi er derude, hvor det er hypotetisk, men man kan måske godt spekulere i, at børn muligvis ikke bliver født med en tom tarmflora, og hvis der allerede er noget galt med den fra starten, kan det lede til blandt andet allergi og andre sygdomme senere hen. Med det er altså stadig kun spekulation,« siger Karsten Kristiansen.
Bakteriesammensætning varierer op gennem underlivet
Resultatet af den nye undersøgelse viser også, at bakteriesammensætningen ændrer sig hele vejen op gennem kvindens reproduktionskanal.
I skeden har kvinder mange mælkesyrebakterier i form af lactobacillus-bakterier, mens pseudomonas-bakterier dominerer længere oppe, hvor mangfoldigheden blandt bakterierne også er større, viser studiet.
I tillæg kunne forskerne se en sammenhæng mellem variationer i bakteriesammensætningen og vævsygdommene hysteromyoma (godartede svulster) og adenomyosis samt infertilitet på grund endometriose (vævsdannelse uden for livmoderen).
\ Hvem står bag studiet?
Studiet er blevet til i et samarbejde mellem BGI-Shenzen, Københavns Universitet, Dr. Lise Madsen fra Nasjonalt Institutt for Ernæring- og Sjømatsforskning, Norge, og lektor Susanne Brix fra DTU Bioengineering ved Danmarks Tekniske Universitet.
»Vi kan ikke sætte fingeren på, hvad præcis problemet er, når de her lidelser opstår, men vi kan se, at når bakteriesammensætningen afviger fra normalen, kan de her sygdomme forekomme,« siger Karsten Kristiansen.
Kan måske forklare barnløshed
Forskerne kunne også se, at variationer i bakteriesammensætningen ofte er koblet sammen, så en afvigelse i eksempelvis bakteriesammensætningen i livmoderhalsen er forbundet med en afvigelse i æggeledernes eller æggestokkenes bakteriesammensætning.
Det betyder, at læger måske kan bruge en undersøgelse af bakteriesammensætningen i livmoderhalsen til at få en idé om, hvordan det ser ud længere oppe, hvor de ikke har muligheder for at lave gode undersøgelser.
En sådan undersøgelse kan måske kaste lys over, hvorfor nogle kvinder bliver infertile, hvis de har en bakteriesammensætning i ubalance.
»Vi har ikke vist, at man kan gøre det, men det foreslår vi som en mulighed,« siger Karsten Kristiansen.
