De børn, der bliver født vaginalt, bliver på vejen ud gennem fødselskanalen eksponeret for en unik og gunstig bakteriel mikroflora.
Mikrofloraens bakterielle sammensætning indeholder særlige bakterier, der hjælper barnet med at fordøje det allerførste måltid.
Det er noget de børn, der bliver født ved kejsersnit, går glip af. De får derimod en mikroflora, der hovedsagligt består af en række almindelige hudbakterier.
Denne forskel i mikroflora kan efter signende stadig måles i flere måneder - og endda år - efter fødslen. Og det er hér, idéen om såkaldt 'vaginal seeding' kommer ind (fra 'seeding the microbiome' eller groft oversat 'at 'så' barnets mikromiljø', red.)
Vaginal seeding eksponerer barnet for mikroorganismer
Vaginal seeding er et forsøg på at genoprette balancen og nogle af de gode bakterier i spædbarnet.
I Danmark kalder man også vaginal seeding for 'gaze-metoden'. Det er, fordi man ved denne praksis lægger et stykke steril, våd gaze op i skeden på den gravide kvinde en time før det planlagte kejsersnit.
Lige inden operationen fjerner man gazen og placerer den i en beholder. Når barnet er født, åbner man beholderen, og så tørrer man barnets mund med gazen, dernæst dets ansigt og til slut resten af kroppen.
Teorien er, at barnet bliver eksponeret for nogle af de mikroorganismer, som vaginaltfødte børn møder på deres vej gennem fødselskanalen, og som barnet behøver for at udvikle et sundt immunforsvar og mindske risikoen for allergiske lidelser og overvægt.
Metoden kan ændre kejsersnits-børnenes bakterieflora
Der forskes i bakteriefloraens rolle som aldrig før. Der er allerede lavet ganske fremragende forskning, der viser, at gaze-metoden kan ændre kejsersnits-børnenes bakterieflora, så den kommer til at ligne den mikroflora, man ser hos vaginaltfødte spædbørn.
Men på trods af metodens stigende popularitet og den store mængde forskning omhandlende bakterieflora, findes der ikke nok evidens til endeligt at kunne sige, at gazemetoden er gavnlig.
Og ny forskning udgivet i British Medical Journal foreslår, at manglen på evidens betyder, at sundhedpersonalet ikke er i stand til at anbefale eller tilskynde denne praksis.
Gazemetoden gør måske mere skade end gavn
Desværre er vi langt fra en evidensmængde, der viser, om gazemetoden er sikker, og om den gør en positiv forskel for barnet.
Børn, der bliver født ved kejsersnit, har faktisk mindre risiko for at få overført potentielt skadelige bakterier og vira fra fødselskanalen.
Men ved gazemetoden kan disse skadelige bakterier og vira blive overført med potentiel risiko for frygtelige infektioner.
I øjeblikket findes der ikke en universal screening af disse potentielt skadelige bakterier og vira, og derfor ved mødre og læger ikke altid, om de er tilstede i de vaginale sekreter.
Alt dette taget i betragtning bliver gaze-metoden anset som værende en 'for stor risiko', og den bliver heller ikke betragtet som 'sikker' for nyfødte.
Det kan selvfølgelig ændre sig i fremtiden, hvis evidens dukker op, der viser oplagte sundhedsmæssige fordele ved gaze-metoden. Men i øjeblikket er det stadig ikke endeligt afgjort, om metoden rent faktisk gør mere skade end gavn.
Gazemetoden frarådes på hospitaler
Vi har rådet læger og jordemødre på vore hospitaler til ikke at udføre gaze-metoden.
Det er urimeligt at forvente, at sundhedspersonalet skal udføre en procedure, der ikke har nogen dokumenteret virkning, og som måske endda kan forårsage skade.
Forældre kan udføre proceduren selv, men de bør overveje det nøje og drøfte de potentielle fordele og risici med deres læge.
Vi råder også alle forældre til børn, der er blevet podet ved gaze-metoden, til at sikre sig, at de gør opmærksom på det, hvis barnet bliver sløjt eller syg.
Det er muligt, at lægen modificerer evalueringen af spædbarnet, hvis de ved, at barnet er blevet podet ved hjælp af gazemetoden.
Mødre er bedre tjent med at fokusere på amningen
Vi ved, at amning og antibiotika også ændrer mikrofloraen, og mødre, der gerne vil give deres barn en sund mikroflora kan være bedre tjent med at fokusere på amningen og undgå unødvendig eksponering for antibiotika.
Det vil komme til at tage lang tid, før vi endeligt kan fastslå, om gaze-metoden producerer sundhedsmæssige fordele, og om disse fordele opvejer potentielle risici.
Og i betragtning af gaze-metodens stigende popularitet og efterspørgsel, skal denne forskning foretages så hurtigt som muligt.
Undersøgelserne bør også tage hensyn til den effekt, amning og antibiotika har på en mikroflora under udvikling, og de bør evaluere de potentielle fordele ved gaze-metoden i forbindelse med disse modificerende faktorer.
Aubrey Cunnington modtager støtte fra Medical Research Council i Storbrittannien. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
