Mens verdens lande kæmper for at holde coronavirus nede ved blandt andet at holde afstand og bære mundbind, har professionelle fodboldspillere fået lov at spille videre, selvom de både pruster og stønner og er i tæt nærkontakt med fremmede.
Det har kunnet lade sig gøre, fordi fodboldspillere og personalet omkring bliver testet mere end en gang om ugen for at undgå spredning af smitte.
Nu viser det sig, at den strategi langt fra er en garanti for at holde smitte væk.
Smitte spredt i lukket kreds trods test
En gennemgang af tilgængelige data fra fem ligaer i Europa, lavet på Aarhus Universitet og endnu ikke publiceret i et tidsskrift, viser, at professionelle fodboldspillere er udsat for mindst lige så meget smitte som alle andre – endda med en tendens til mere smitte blandt spillerne end i resten af befolkningen.
I Superligaen har i omegnen af hver tiende spiller været ramt af coronavirus.
»Det er interessant, fordi man her har en lukket kreds af mennesker, hvor man tester på livet løs, og alligevel kan smitten i nogle tilfælde spredes,« siger Thomas Bull Andersen, lektor på Institut for Folkesundhed – Idræt ved Aarhus Universitet.
Bemærk: Forskning endnu upubliceret
Thomas Bull Andersen har indsamlet tallene og sammen med Andreas Dahl og Jeppe Carstensen sat dem sammen i et foreløbigt arbejde, som er lagt ud på preprint-serveren medRxiv.
\ Sådan har de gjort
Thomas Bull Andersen, Andreas Dahl og Jeppe Carstensen har indsamlet informationer om coronasmitte i de bedste professionelle fodboldligaer i England, Danmark, Sverige, Tyskland og Rusland.
Tallene er hentet fra de nationale fodboldforbund i England og Sverige. I Danmark og Tyskland – hvor fodboldforbundene ikke offentliggør specifikke coronatal for den bedste række – er data hentet fra medier, mens tal fra Rusland er hentet fra en national undersøgelse af fodboldsæsonen i 2020.
Da visse tal stammer fra mediers nedslag, er de behæftet med usikkerhed, men ifølge Thomas Bull Andersen vil mediebilledet nærmere skildre for få tilfælde end for mange og dermed kun gøre grundpointen stærkere.
Tallene er sammenholdt med et estimat for smitte i befolkningen generelt. Den generelle smitte er fundet ved at gange op fra antallet af døde, som anslås til at ligge på cirka 0,3 procent af den samlede mængde smittede.
Du skal være opmærksom på, at det betyder, at analyserne ikke er set igennem af fagfæller eller publiceret i et videnskabeligt tidsskrift efter peer review – en proces, der øger chancen for at fange eventuelle fejl eller mangler i et videnskabeligt arbejde.
Du kan læse mere om usikkerheder og overvejelser i den forbindelse i Videnskab.dk’s gratis manifest med gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, når du læser om ny forskning.
Se især artiklen Manifest: Vurder, om forskningen er solid.
Test gør det ikke alene
Konklusionerne skal altså læses med et vist forbehold, men det er nu ganske logisk for virusforsker og professor Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet, at mange test i sig selv ikke er en garanti for mindre smitte.
»Testning gør det ikke alene. Man er også nødt til at opføre sig fornuftigt mellem tests, hvilket fodboldspillere måske ikke gør?« lyder en overvejelse fra Allan Randrup Thomsen, da Videnskab.dk fortæller ham om arbejdet fra Aarhus Universitet.
»Min reaktion er, om det mon er risikabelt at spille fodbold eller risikabelt at være fodboldspiller. Man må nok spørge sig selv, om spillerne har andet tilfælles end selve fodbolden. Det kan være alder, køn, udadvendt livsstil, anden risikobetonet adfærd,« funderer Allan Randrup Thomsen.
Samme overvejelser gør Thomas Bull Andersen sig.
»Mange positive test i samfundet bliver givet af folk på mellem 20 og 29 år – samme aldersklasse som mange professionelle fodboldspillere ligger i,« bemærker han.
\ Næsten hver tiende spiller smittet
Analysen fra Aarhus Universitet antyder, at cirka 9 procent af 292 professionelle fodboldspillere i den danske Superliga havde været smittet i igangværende sæson frem til vinterpausen.
Det er en andel, der ligger over smitteniveauet i den generelle danske befolkning, der ifølge Statens Serum Institut i starten af december lå på 4 procent – og det er statistisk set på niveau med eller lidt over smitten i aldersgruppen på 20-29 år, der i den generelle befolkning på samme tidspunkt lå på 7 procent siden de første registrerede tilfælde i marts 2020.
Kilde: Thomas Bull Andersen
Med til den alder hører måske netop en trang til at opleve, måske tage ud at rejse, måske være lidt mere sammen med vennerne, end samfundets retningslinjer anbefaler.
Tager fodboldspillere større chancer?
Spørgsmålet er så, om fodboldspillere også er villige til at løbe en større risiko end andre?
I så fald er det noget, som videnskabelige studier næppe har afdækket endnu, lyder meldingen fra Anne-Marie Elbe. Som erfaren forsker i sport og psykologi har hun både selv arbejdet med villigheden til at tage risiko og læst andre forskeres arbejde om det – men studierne har det med at fokusere på ekstremsport.
Hun er heller ikke stødt på studier, som sammenligner karaktertræk hos fodboldspillere med andre sportsfolk og har fundet nogle forskelle af betydning.
Anne-Marie Elbe peger i stedet mod USA, hvor coronavirus også har spredt sig i sportsgrene som basketball og amerikansk fodbold.
»Er spredningen i fodbold overhovedet højere end i andre typer holdsport? Jeg har set, at man for eksempel har registreret en del tilfælde i NBA og NFL, så jeg tvivler på, at det er et fænomen, der begrænser sig til fodbold,« lyder overvejelsen fra Anne-Marie Elbe, professor på det sportsvidenskabelige fakultet ved Universität Leipzig, Tyskland, i en email til Videnskab.dk.
\ Læs mere
Smitte sker næppe på fodboldbanen
På den måde peger pilen måske nærmere i retning af, at smitte kan have noget at gøre med, at fodboldspillere og udøvere af andre holdsportsgrene er mange samlet på én gang.
Intet i tallene, som forskerne fra Aarhus Universitet har indsamlet, antyder dog, at fodbold skulle smitte på selve banen.
Thomas Bull Andersen forklarer, at Aarhus-gruppen for eksempel har zoomet ind på udbrud hos klubberne i Premier League for at se, om smitte kan komme fra klubber, man for nylig har mødt på banen, eller kan være givet til klubber, som man møder umiddelbart efter.
Det er ikke tilfældet – hvilket i øvrigt giver støtte til forskernes tidligere analyser, der konkluderede, at smitte næppe finder sted på selve fodboldbanen; en historie, der kørte verden rundt.
I stedet antyder tallene, at coronasmitte i visse tilfælde spreder sig internt i den enkelte klub.
»At det ses på et hold ad gangen kunne pege på adfærden før og efter kampene, for eksempel bad- og omklædningssituationerne,« lyder det fra Allan Randrup Thomsen.
Andet studie: Sikker genåbning af fodbold
Herhjemme har Divisionsforeningen ansvaret for rammerne om den professionelle fodbold.
Divisionsforeningen har lavet flere grundige protokoller med anbefalinger til, hvordan klubberne skal håndtere både træning og kamp for at gøre risikoen for smitte så lille som mulig.
\ Reglerne for bad og omklædning i fodbold:
Ud over kravet om at overholde de generelle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen om »håndhygiejne, rengøring og hosteetikette«, er der regler for indretningen i klubberne.
»Brug af omklædnings- og badefaciliteter er underlagt et pladskrav på 2 m2 pr. on-pitch personale og et afstandskrav på mindst 1 meter mellem hvert on-pitch personale. Klubben skal sikre en plan for organiseringen (indretningen) og proceduren ved brug og rengøring, som forebygger kødannelse, sammenstimling, kontakt mellem on-pitch personale og smittespredning.«
Kilde: Divisionsforeningen
Ifølge et studie, lavet af blandt andre Rune Rasmussen Lind fra Divisionsforeningen, har de detaljerede retningslinjer gjort, at det har været sikkert for spillerne at genåbne professionel fodbold efter den første nedlukning af Danmark i 2020.
Studiet konkluderer, at smittefaren i de to bedste danske fodboldrækker var lav, baseret på tal fra 11 uger efter genåbningen. Læs mere om studiet i boksen under artiklen.
Divisionsforeningen har ikke ønsket at kommentere den nye analyse fra Aarhus Universitet. Direktør Claus Thomsen skriver i en email, at han ikke anser tallene for at have »en lødighed, som gør det muligt for os at kommentere på det.«
Divisionsforeningen lægger løbende resultater af test ud på sin hjemmeside.
\ Kilder
- Incidence and Relative Risk of infection with SARS-CoV-2 virus (Covid-19) in European Soccer Players. Preprint på medRxiv (2021).
- Reopening elite sport during the COVID‐19 pandemic: Experiences from a controlled return to elite football in Denmark. The Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports (2021).
- Thomas Bull Andersens profil (AU)
- Allan Randrup Thomsens profil (KU)
- Anne-Marie Elbes profil (Uni-Leipzig)
\ Studie af corona i dansk fodbold efter genåbning
Studiet omtalt i artiklen fra blandt andre Divisionsforeningen er udgivet i tidsskriftet The Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports.
Det har set på resultater af test på fodboldspillere i de to bedste danske herrerækker i 11 uger efter genåbningen af Danmark i foråret 2020. Ifølge studiet blev der i 6.511 test fundet 4 smittede spillere, heraf to i samme klub.
Om det er få eller mange, afhænger af, hvordan man ser på tallene. 4 ud af i alt 748 spillere svarer til 0,53%. Det er langt over gennemsnittet i befolkningen for samme periode på 0,04%.
Det er til gengæld på fint niveau med resten af samfundet, hvis man udelukkende fokuserer på gruppen 20-29-årige, som mange fodboldspillere ligger i. Og forfatterne til studiet – heriblandt Rune Rasmussen Lind fra Divisionsforeningen – konkluderer, at de ikke finder nogen tegn på smittekæder internt i klubberne.
Konklusionen lyder alt i alt, at det var sikkert at lave en kontrolleret åbning af fodbolden med detaljerede protokoller for adfærd og test.
