Når det engang igen bliver muligt at løbe rundt på grønsværen og spille fodbold mod 11 modstandere, vil din risiko for at blive smittet med COVID-19 være afhængig, hvor du selv spiller, hvor smittebæreren spiller, og om smittebæreren er fra dit eget eller modstanderens hold.
Det bliver illustreret af grafikker, der bygger på data fra et studie fra Aarhus Universitet, som Videnskab.dk tidligere har berettet om i artiklen Forskere: Kun lille risiko for corona-smitte på en fodboldbane.
Studiet er via Videnskab.dk blevet omtalt i store dele af Europa, fordi det som det første har anslået, hvor længe en spiller på en stor fodboldbane i gennemsnit vil være udsat for smitte ved nærkontakt med én smittet spiller på banen.
Konklusionen lyder: cirka halvandet minut under en hel fodboldkamp på 90 minutter.
Risiko for smitte på hver enkelt position
Studiet viser dog også – ud fra analyser af samtlige spilleres bevægelser i 14 spillede Superliga-kampe – at ’smittetiden’ varierer fra 0 til helt op til 11 minutter, afhængig af spillernes roller på banen.
Nu har holdet bag på opfordring fra Videnskab.dk’s brugere illustreret forskellen på risikoen for smitte for de forskellige positioner på banen.
»I den oprindelige artikel taler vi om gennemsnitligt halvandet minuts udsættelse for smitte. Nu har vi delt den ud på de enkelte positioner,« forklarer Nikolas S. Knudsen, cand.scient. i idræt fra Aarhus Universitet og én af tre forfattere bag det omtalte studie.
Grafikkerne viser, hvilke positioner på banen der typisk er mest udsat for smitte ved nærkontakt.
Studiet definerer nærkontakt som, at man har været inden for halvanden meter af den smittede, eller at man har bevæget sig i samme område som den smittede i sekunder efter ham – at man så at sige har løbet i hans slipstrøm.
I ét tilfælde er det antaget, at banens smittede spiller spillede målmand, i et andet tilfælde at den smittede spillede midterforsvarer, i et tredje venstre back, og i andre tilfælde midtbane, højre midt, venstre midt, højre wing, venstre wing eller centerangriber.
Resultaterne af alle beregningerne er herunder samlet i tre grafikker.
Grafik nr. 1: Centrale angribere er mest udsatte
Her tager vi de tre grafikker én ad gangen til ære for dem, der virkelig vil nørde igennem.
Først et overblik over, hvilke positioner der er mest udsatte for smitte; jo højere, en prik befinder i sig i skemaet, des større smittefare:
Grafikken viser, at centrale angrebsspillere gennemsnitligt set er i størst risiko for at blive smittet med coronavirus eller COVID-19. Herefter følger midterforsvarere og centrale midtbanespillere. Mindst udsatte er målmænd.
(Scoren på aksen til venstre – Y-aksen – er et udtryk for tiden, som en spiller har tilbragt inden for halvanden meter af den smittede lagt sammen med tiden, han har befundet sig i hans slipstrøm.)
»Ud af den simple graf kan vi se, at målmanden ikke er i særlig stor risiko, men at de øvrige centrale spillere – altså midterforsvarer, som vi kalder centre back, central midtbanespiller og angriber - generelt har større score i forhold til spillere på samme kæder, som er placeret længere ude mod en af sidelinjerne,« konstaterer Nikolas S. Knudsen.
Nikolas S. Knudsen understreger dog, at det billede har vigtige nuancer, når man ser på, hvilket hold den smittede spiller for. Det vender vi tilbage til.
En anden graf viser nemlig, at risikoen for smitte er forskellig, at alt efter om den smittede på banen spiller på dit eget hold eller modstanderens.
Grafik nr. 2: Mindst smitte, hvis den smittede er en medspiller
Fokuserer man udelukkende på bevægelserne på banen, som dette studie har gjort – og altså udelader alt socialt, omklædning, high-fives, spyt og hvad der ellers kunne udgøre en smitterisiko under en kamp – vil du nok helst have, at den smittede er på dit eget hold, for så er du i lavest mulige risiko for at blive smittet.
Den største kontakt under en fodboldkamp foregår med din modstander.
Du kan se forskellen på at have en smittet som med- eller modspiller i de næste to grafikker.
Først en grafik, der viser, hvor meget du er inden for smitteafstand, hvis en spiler fra dit eget hold er smittet:
Find din position på X-aksen – den vandrette linje.
Hver af stregerne med en prik ovenover viser, hvor udsat du vil være for smitte fra en smittet på en anden position på banen. Hver position er markeret med en farve. Den blå streg længst til venstre er målmanden, mens den gule streg længst til højre er højre wing, som det fremgår af forklaringen i boksen øverst til højre.
På den måde kan du aflæse, at hvis du spiller venstre back, vil du være mindst udsat for smitte fra din målmand, mens din kollega på venstre wing (fløj) – altså i samme side, som du selv spiller – er den, der udsætter dig for smitte i længst tid.
Grafik nr. 3: Størst risiko, når en modstander er smittet
Er den smittede i stedet på modstanderens hold, ser det markant anderledes ud.
Her er et par interessante højdespringere:
En venstre back vil være meget udsat for smitte fra en modstanderes højre wing og omvendt – de spiller jo lige over for hinanden.
En midterforsvarer vil være meget udsat for smitte fra modstanderens angriber, som han tit vil dække tæt op. Af samme årsag vil en angriber være meget udsat for smitte fra en syg forsvarer på modstanderholdet.
Igen er det tydeligt, at målmanden er den mindst udsatte for smitte, uanset hvor på banen en smittet måtte befinde sig.
\ Læs mere
Professor: Kan måske kvalificere smitte-test
Graferne giver virkelig god mening, når man har kendskab til, hvordan fodboldspillere bevæger sig rundt på banen, lyder en kommentar fra fodboldforsker, professor Magni Mohr fra Syddansk Universitet.
»Det viser tydeligt, at der er forskel fra position til position, og at der er store variationer inden for hver position, afhængig af hvordan spillerne på de forskellige pladser i de 14 Superliga-kampe har bevæget sig,« siger Magni Mohr.
Professoren tilføjer, at Aarhus-arbejdet nok også kan bruges, hvis spillere bliver smittet, når Superligaen eller andre fodboldrækker har fået lov at spille kampe igen:
»Hvis man finder ud af, at en spiller har været smittet eller er blevet smittet, og han har spillet kamp, kan man starte med at teste de spillere, som, man ved, han sandsynligvis har været i tættest kontakt med.«
»Hvis en venstre back er smittet, kan man se, at man nok skal teste højre wing hos modstanderen, hvor der har været størst kontakt. Det, synes jeg, er både sjovt og brugbart,« siger Magni Mohr, professor på Institut for Idræt og Biomekanikved Syddansk Universitet.
Upublicerede resultater kan måske sprede sig yderligere
Grafikkerne her er ligesom studiet i sig selv ikke udgivet i et tidsskrift og ikke set igennem af fagfæller i peer review. Men læs dem som en sjov guideline, du kan bruge, når du igen skal til at træne eller spille kamp for din klub eller mod vennerne i parken.
Holdet fra Aarhus Universitet - der ud over Nikolas S. Knudsen omfatter Manuel M. Thomasen og Thomas Bull Andersen - overvejer til gengæld at tage skridtet videre og udvide beregningerne til mere end blot 11-mands-kampe i fodbold.
Det kunne være til træningsøvelser, til mindre baner, til ungdomsfodbold – eller måske endda til andre sportsgrene som f.eks. håndbold.
