VIGTIG OPDATERING: Efter denne artikels publikation har de amerikanske sundhedsmyndigheder trukket deres opdaterede retningslinjer fra fredag 18. september tilbage. CDC skriver nu øverst på sin hjemmeside, at opdateringen skyldtes en fejl. Du kan se et screendump af opdateringen længere nede i artiklen.
»Et udkast til foreslåede ændringer til disse anbefalinger blev fejlagtigt lagt på agenturets officielle hjemmeside. CDC opdaterer i øjeblikket sine anbefalinger vedrørende luftbåren verførsel af SARS-CoV-2 (den virus, der forårsager COVID-19). Når denne proces er afsluttet, vil en opdatering blive gennemført,« skriver CDC på sin hjemmeside.
Oprindelig artikel:
Coronavirus spreder sig primært gennem luften - via dråber eller andre bittesmå partikler fra luftvejene.
Sådan lyder det i nyt og opdateret informationsmateriale fra de amerikanske sundhedsmyndigheder.
De små partikler eller mikroskopiske dråber, kendt som aerosoler, bliver produceret, når en smittet person hoster, nyser, synger, taler eller trækker vejret, og ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder kan de blive indåndet i andres næse, mund, luftveje eller lunger.
»Dette menes at være den vigtigste måde, hvorpå virussen spredes,« skriver USA's center for sygdomskontrol og forebyggelse (CDC) på sin hjemmeside.
»Der er stigende evidens for, at dråber og luftbårne partikler kan forblive hængende i luften og blive indåndet af andre og sprede sig på afstande over 6 fod (1,8 meter, red.).«
Danmark bør følge trop
Flere udenlandske forskere og medier påpeger, at der er tale om et fundamentalt skifte i de amerikanske myndigheders forståelse af, hvordan virussen spreder sig.
Og spørger man virolog og professor Allan Randrup Thomsen bør de danske myndigheder følge trop og opdatere deres information om virussen.
»Der er stadig ikke enighed om, hvor meget det betyder for det samlede smittebillede, at coronavirus kan smitte via aerosoler, som spreder sig gennem luften. Men at det kan lade sig gøre er efterhånden så sikkert, at de danske myndigheder bliver nødt til at adressere det,« siger Allan Randrup Thomsen, som er professor i virologi ved Københavns Universitet til Videnskab.dk.
Et nybrud
Professor Lone Simonsen er enig i, at »det giver rigtig god mening,« at CDC har opdateret sin information om, hvordan coronavirus smitter, og hun forventer, at de danske sundhedsmyndigheder snart vil gøre det samme.
»Vi får flere og flere data fra store udbrud – supersprederbegivenheder - hvor folk ikke har stået tæt på hinanden, men alligevel har smittet hinanden. Det foregår typisk indendørs og den eneste forklaring er, at det må have spredt sig i rummet gennem mindre, luftbårne partikler,« siger Lone Simonsen, som er epidemiolog og professor ved Roskilde Universitet.
Opdateringen fra de amerikanske sundhedsmyndigheder er ifølge en række internationale forskere et nybrud, idet CDC ligesom andre sundhedsmyndigheder tidligere har afvist muligheden for luftbåren smitte med coronavirus.
»Luftbårne virus, herunder COVID-19, er blandt de mest smitsomme,« lyder det nu på CDC’s hjemmeside.
To smitteveje
Spørgsmålet om, hvorvidt coronavirus kan være luftbåren – og altså sprede sig via bittesmå partikler eller mikroskopiske dråber, som kan blive hængende i luften i længere tid – er ellers fortsat omgærdet af stor debat.
Mange læger fastholder fortsat - ligesom danske og udenlandske sundhedsmyndigheder – at coronavirus primært spredes på to måder:
- Dråbesmitte: Det vil sige smitte fra person til person via større dråber fra luftvejene, der spredes, når du hoster eller nyser. »Dråberne falder til jorden indenfor 1-2 meter, og derfor mindskes risikoen for dråbesmitte effektivt ved, at vi holder afstand til hinanden,« oplyser Sundhedsstyrelsen.
- Kontaktsmitte: Smitte fra overflader med virus på – altså hvis du eksempelvis rører et bord, som en smittet person har hostet eller nyst ud over.
En tredje smittevej?
Henover foråret og sommeren 2020 har en række aerosolforskere imidlertid råbt højt om, at coronavirus muligvis også kan sprede sig på en tredje måde:
Via mikroskopiske partikler eller dråber, som ikke blot falder til jorden, men som kan blive hængende i luften. Læs meget mere om diskussionen i artiklen: Kan coronavirus være luftbåren?
Efter først at have afvist luftbåren smitte, anerkendte Verdenssundhedsorganisationen WHO i juli i år, at visse udbrud på restauranter, fitnesscentre og korøvelser indikerede, at luftbåren smitte måske alligevel kunne være muligt: »Særligt i indendørs omgivelser med dårlig ventilation,« lød det i en videnskabelig opdatering fra WHO i 9. juli 2020.
Hvad med danske myndigheder?
Sundhedsstyrelsens information om coronavirus nævner fortsat ikke eventuel mulighed for smitte med aerosoler, som kan blive hængende i luften.
Videnskab.dk har forsøgt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen, som henviser videre til Statens Serum Institut (SSI). Det har desværre heller ikke været muligt at få en kommentar fra Statens Serum Institut før denne artikels deadline.
Professor Lars Østergaard fra Aarhus Universitet bekræfter, at coronavirus måske i nogle tilfælde kan blive hængende i luften. Men han understreger, at det ikke er ensbetydende med, at sygdommen er luftbåren.
»Det er ikke en luftbåren virus ligesom mæslinger, for så ville vi se en helt anden smittespredning. Vi ved godt nok, at virussen kan findes i luften, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er en væsentlig kilde til smittespredning,« siger Lars Østergaard, som forsker i COVID-19, og er ledende overlæge og professor ved Aarhus Universitet.
\ Læs mere
Ikke klassisk luftbåren
Han påpeger, at hvis coronavirus var en klassisk luftbåren sygdom, ville man blandt andet se en langt større smittespredning på landets hospitaler.
»Det er påvist, at levende virus kan udskilles fra mennesker og blive hængende i luften 2-4,8 meter fra patienten. Så vi ved at det kan findes i luften. Men spørgsmålet er, hvilken praktisk betydning det har ude i samfundet? Det er der ingen, der ved,« siger Lars Østergaard.
Selvom der er usikkerhed om, hvorvidt luftbårne aerosoler med virus har væsentlig betydning for spredning af COVID-19 eller ej, mener Lars Østergaard alligevel, at man bør tage højde for muligheden ved at sørge for udluftning og ordentlig ventilation.
Samme melding kommer fra en række ventilationsforskere, som i denne artikel på Videnskab.dk giver gode råd til, hvordan og hvor ofte du bør lufte ud på storrumskontorer, skoler og lignende indendørsarealer med mange mennesker.
Skiftende meldinger om ventilation
Fra myndighedernes side har der imidlertid været skiftende meldinger om ventilation og corona.
Helt tilbage til 31. marts sendte Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBBST) en anbefaling ud til flere aktører i ejendoms- og byggebranchen, som byggede på information fra brancheorganisationen REHVA, som samler eksperter og fagfolk indenfor ventilation. I anbefalingen lød det, at man burde slukke for ventilationsanlæg, hvor luften genbruges (recirkulerer), så udblæsningsluften fra ét lokale kan sprede sig til andre lokaler.
I begyndelsen af april måtte styrelsen imidlertid trække anbefalingen tilbage.
»Statens Serum Institut (SSI) har oplyst, at Danmark og andre lande ikke anser smitten som luftbåren og derfor ikke mener, at der er grund til at stoppe eller ændre på ventilationen, heller ikke selv om der er recirkulation,« står der i tilbagekaldelsen.
Professorer: Ventilation er vigtigt
Spørger man professor Lone Simonsen håber hun, at der fremover vil komme øget fokus på ventilation i anbefalinger og tiltag mod corona.
»Vi har haft meget fokus på afstand og hygiejne, og det er super vigtigt. Men jeg håber, at vi også snart får øget fokus på ventilation og på tiltag, som kan sterilisere luften. For når vi ser på supersprederbegivenheder, sker de typisk indendørs steder med dårlig luftkvalitet,« siger hun.
Samme melding er kommet fra ventilationsforsker Per Heiselberg.
»Det var først i sommer, at myndighederne meldte ud, at smitteoverførsel måske også kan ske gennem luften. Så derfor har ventilation ikke ligget så højt på dagsordenen før nu. Det har været en erkendelsesproces, men nu står vi helt klart et sted, hvor vi bør tage hensyn til ventilation for at reducere smitterisikoen,« sagde Per Heiselberg, der er professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, 8. september i en artikel på Videnskab.dk.
