Amazonas-folk undgår åreforkalkning: Vesten kan lære af deres livsstil

Det oprindelige folkeslag Tsimane lever af grøntsager og kød, som de selv finder, dyrker og jager i den bolivianske del af Amazonas.

Et nyt studie viser, at folkeslaget har de sundeste blodårer, forskere hidtil har set - risikoen for åreforkalkning i kranspulsåren er fem gange højere blandt amerikanere end blandt Tsimanefolket.

Studiet tyder på, at Tsimane-folket undgår åreforkalkning på grund af deres sunde og selvforsynende livsstil, og dermed kan Vesten formentlig tage ved lære af det oprindelige folks levemåde, påpeger flere forskere.

»I Vesten har vi store problemer med åreforkalkning, og det løser vi ved hjælp af medicin og operationer. Behandlingerne er gode, men det ville være endnu bedre, hvis vi kunne lære af folkeslag, som ikke får åreforkalkning. Så kunne vi i stedet undgå, at problemerne opstår,« siger Thomas Engstrøm, som forsker i åreforkalkning og hjertekarsygdom, men ikke har været en del af studiet.

Gamle mennesker kan undgå åreforkalkning

Det nye studie, som er publiceret i det ansete medicinske tidsskrift The Lancet, viser, at selv ældre folk fra den sydamerikanske befolkningsgruppe helt kan undgå åreforkalkning.

Åreforkalkning betyder, at der aflejres stoffer i blodårerne i kroppen, og det kan medføre livsfarlige blodpropper.

»[Vestens] tab af en selvforsynende kost og livsstil kan klassificeres som en ny risikofaktor for aldring i blodårerne, og vi mener, at dele af Tsimanefolkets måde at leve livet på kunne gavne nutidens stillesiddende befolkningsgrupper,« siger professor Hillard Kaplan fra University of New Mexico, USA, i en pressemeddelelse fra The Lancet.

Sådan lever Tsimanefolket

Mens industrialiserede befolkningsgrupper gennemsnitligt er stillesiddende mere end halvdelen af deres vågne timer (54 procent), er Tsimanefolket kun inaktive cirka 10 procent af dagtimerne, viser studiet.

Det sydamerikanske folk lever et selvforsynende liv, som blandt andet indebærer, at de går på jagt, indsamler føde i skoven og driver landbrug. Dermed er mændene gennemsnitligt aktive 6-7 timer om dagen, mens tallet er 4-6 timer for kvinderne.

Når det gælder Tsimanefolkets spisevaner, udgør proteiner fra kød 14 procent af kosten, og fedt udgør samme andel. Ifølge forskerne svarer det til, at de spiser sølle 38 gram fedt om dagen, herunder 11 gram mættet fedt, og ingen af de sundhedsskadelige transfedtsyrer, som især findes i industrielt fremstillede madvarer.

Spiser meget kulhydrat

Hovedparten af Tsimanefolkets kost stammer fra kulhydrater (72 procent), som de får fra madvarer såsom maniok-rødder, madbananer, ris, majs, nødder og frugter. Men forskerne understreger, at der er tale om fiberrige og uforarbejdede kulhydrater modsat de forarbejdede kulhydrater, man finder i eksempelvis hvidt brød og pasta.

»Det er måske lidt overraskende, at så stor en del af deres kost består af kulhydrater. Inden for de senere år er kulhydrater blevet bragt lidt i miskredit rent sundhedsmæssigt. Men Tsimanefolkets kulhydrater er ikke forarbejdede, så det er overvejende en anden type kulhydrater end dem, vi typisk får i den vestlige verden,« siger Thomas Engstrøm.

Rygning, som er en kendt risikofaktor for åreforkalkning, er også sjældent blandt Tsimanefolk.

\ Læs mere

Kvinder med indvoldsorm bliver nemmere gravide

»Det er utroligt at læse«

Andre kendte og klassiske risikofaktorer for åreforkalkning – og dermed også hjertekarsygdomme - inkluderer fedme, inaktivitet, højt blodtryk, sukkersyge og højt kolesteroltal, fortæller Thomas Engstrøm.

»De klassiske risikofaktorer for åreforkalkning er meget mindre tilstede blandt Tsimanefolket. Men jeg synes alligevel, at det er temmelig overraskende, at der er så stor forskel på forekomsten af åreforkalkning blandt dem og vestlige befolkningsgrupper.«

»Det er utroligt at læse, at 65 procent af de Tsimane-folket, som er over 75 år gamle, slet ikke har åreforkalkning i kranspulsårerne. I vestlige befolkningsgrupper er tallet kun 19 procent. Så det er meget gunstige tal for denne her population,« siger Thomas Engstrøm.

\ Læs mere

Naturligt stof i rødvin kan gemme på helt ny behandling af åreforkalkning

Sådan gjorde forskerne

Forskerne bag det nye studie har besøgt 85 Tsimane-landsbyer i Bolivia i 2014 og 2015.

Hos 705 voksne mennesker (40-94 år gamle) målte de vægt, alder, hjerterytme, blodtryk, kolesteroltal, blodsukker mm. Herudover lavede de også CT-skanninger af hjertet (avancerede røntgenundersøgelser) for at måle graden af kalkaflejring (åreforkalkning) – og dermed også risikoen for hjertesygdom.

Ud fra CT-skanningerne kunne forskerne konkludere:

• 85 procent af Tsimanefolkene havde ingen risiko for hjertesygdom. Til sammenligning har et lignende studie fundet, at det samme er tilfældet for 14 procent blandt amerikanere.
• 13 procent af Tsimanefolkene havde lav risiko for hjertesygdom.
• 3 procent af Tsimanefolkene havde moderat eller høj risiko for hjertesygdom. Til sammenligning var tallet 50 procent i den amerikanske undersøgelse.

»Forfriskende« udgangspunkt for forskningen

Åreforkalkning og medfølgende hjertekarsygdom hører til blandt de problemer, som dræber allerflest i den vestlige verden. Derfor forskes der intenst i hjertekarsygdom, men det nye studie skiller sig ud blandt de mange studier, mener Thomas Engstrøm.

»Helt generelt er der en tilbøjelighed til, at forskningen tager udgangspunkt i sygdomme, altså, hvorfor vi bliver syge, og hvordan vi kan behandle og forebygge sygdomme. Men det er rigtig forfriskende, at dette studie går den anden vej og prøver at karakterisere dem, som ikke bliver syge, og prøver at finde ud af hvorfor,« siger Thomas Engstrøm.

Studiet kan imidlertid ikke fastslå, hvad der helt præcist er årsagen til, at Tsimanefolket har så usædvanligt sunde blodårer. Vi ved altså ikke, hvilke dele af deres livsstil – kosten, den fysiske aktivitet, ingen rygning eller det hele i kombination – der yder Tsimanefolket den største beskyttelse mod åreforkalkning.

Er det virkelig livsstilen, som beskytter Tsimane?

I virkeligheden kan der også være noget helt andet på spil end livsstilen – for eksempel noget genetisk – som gør Tsimanefolkets blodårer ekstra sunde.

Af flere årsager mener studiets forfattere imidlertid ikke, at det er sandsynligt, at Tsimanefolket bliver beskyttet mod åreforkalkning af særligt gode gener, men muligheden kan ikke fuldstændig udelukkes, påpeger Thomas Engstrøm.

»Studiet er et observationsstudie, hvor man blot kan observere, at deltagerne har meget, meget lidt åreforkalkning. Men observationsstudier kan ikke sige noget sikkert om årsagen til det, man observerer. Der kan altid skjule sig nogle forhold, som man ikke har tage højde for i studiet, men som måske har en afgørende betydning for, at man ikke ser åreforkalkning i studiet,« fortæller Thomas Engstrøm.

Andre folkeslag har også 'gode' blodårer

Dermed er det altså ikke helt sikkert, at vi Vesten vil kunne opnå de samme flotte resultater i forhold til åreforkalkning og hjertekarsygdomme, hvis vi 'blot' kopierer Tsimanefolkets levevis.

»Men når det er sagt, så afspejler deres levestil, at de ikke er udsat for alle de risikofaktorer, som, vi i forvejen ved, giver åreforkalkning. Så pengene passer rigtig godt, og det er helt klart sandsynligt, at det er deres sunde livsstil, som giver dem de her fantastiske tal i forhold til åreforkalkning,« siger Thomas Engstrøm.

Han tilføjer, at der også er fundet mindre åreforkalkning og hjertekarsygdom i studier af andre befolkningsgrupper med bestemte livsstile.

»Det gælder blandt andet i den japanske befolkning, specielt i landområderne, hvor man lever meget anderledes end i den vestlige verden. I landene omkring Middelhavet har man også fundet en lavere forkomst af hjertekarsygdom. Her spiser man en Middelhavskost, som f.eks. ikke indeholder så meget sukker og er rig på olivenolie. Så det er ikke noget helt nyt, at særlige former for kost og livsstil kan beskytte os mod hjertekarsygdom,« slutter han.