Støtteprogrammet ’Ascending Investigators’ er etableret af Lundbeckfonden i 2019.
»Programmet har til formål at støtte etablerede, erfarne og talentfulde sundhedsvidenskabelige forskere, videreudvikle deres karrierer og potentielt yde et væsentligt bidrag til sundhedsvidenskaben,« skriver Lundbeckfonden.
I alt 100 millioner kroner gives i åben konkurrence til 20 fremragende forskere med de mest innovative ideer.
Bevillingerne på fem millioner kroner over fire år skal give forskerne mulighed for at udvikle deres egne forskningsideer og udføre nysgerrighedsdreven forskning.
- 3 af de 20 forskningsbevillinger går til forskere på danske hospitaler
- 3 går til forskere på Statens Serum Institut
- de resterende 14 går til forskere på danske universiteter
I alt modtog fonden 115 ansøgninger, og af de 20 projekter, der endte med at få støtte, drejer 11 sig om forskellige aspekter af hjerneforskning.
Du kan læse om alle bevillingsmodtagerne på Lundbeckfondens hjemmeside.





























