Om det er i et stykke tyggegummi eller i kulsyren i et glas champagne, at en boble tager form, så er mekanismen bag den samme:
Den udvides og vokser til sin yderste grænse, og så springer den og bliver på ingen tid til ingenting.
Det gælder også inden for økonomi, hvor boble-begrebet er en fast vending for markeder eller aktiekurser med lidt for voldsomme humørsvingninger.
Bitcoins blev, ifølge mange, den seneste boble i rækken, da kryptovalutaens værdi eksploderede i december 2017. Det kan du læse mere om i artiklen Bitcoin: Her er alt, du skal vide.
Bobler vender tilbage i historien
I et bredere historisk perspektiv er bitcoin-hændelsen bare endnu et eksempel på en overophedet økonomisk trends fald fra tinderne.
Noget, der gennem tiden har ramt alt fra jernbaner, tulipaner og it-aktier - nærmest som en virus i vores økonomiske system.
De økonomiske bobler er tilsyneladende »uundgåelige«, vurderer lektor i økonomisk historie på Københavns Universitet Jan Pedersen.
»Mit bud er, at der kommer noget, der ligner økonomiske bobler hvert årti - i større eller mindre grad,« fortæller han.
Han bakkes op af professor i økonomi ved Københavns Universitet Peter Norman Sørensen, der er tilknyttet Center for Information og Boble-studier (CIBS), og som ligeledes peger på, at bobler er et tilbagevendende fænomen i historien.
I denne artikel ser vi nærmere på disse bobler, der i sidste ende kan hjælpe os med at forstå, hvad der sker med bitcoins, lidt bedre.
\ Læs mere
Tulipankrisen i 1630’erne
Tulipanboblen i 1630’ernes Holland bliver tit brugt som sammenligning, når folk taler om bitcoins.
Ikke mindst, når bankdirektører eller andre etablerede finansfolk advarer mod investeringer i kryptovalutaen, hvis nylige himmelflugt flere gang er stemplet som en ‘tulipan-boble 2.0’.
Denne sammenligning er dog på grænsen til det manipulerende, for der er ikke mange sammenhænge mellem bitcoin- og tulipan-boblen, mener Jan Pedersen.
»Det er ikke så mærkeligt et fænomen, som mange vil gøre det til,« fortæller han og forklarer:
»Der var faktisk gode, langsigtede indtjeningsmuligheder ved at dyrke og sælge tulipanløg, og de byggede på et reelt grundlag, der ikke var forskelligt fra mange andre varer eller afgrøder.«
Folk var altså ikke med et trylleslag blevet vanvittige i 1630’ernes Holland. Tulipaner var bare endnu et luksusprodukt, der blev handlet i et land og samfund, hvor flere mennesker havde fået flere penge mellem hænderne.
Jan Pedersen understreger dog, at tulipanmarkedet uden tvivl var overophedet, og at der var tale om en spekulativ boble.
Pointen her er dog, at de fleste bobler, hvor vilde de end lyder, ikke altid er så absurde, som folk vil gøre dem til, men ofte bygger på et reelt og ikke så mærkeligt forretningsgrundlag.
\ Tulipanboblen
Tulipanløgene blev importeret til Europa fra Osmannerriget i løbet af 1500-tallet og var kendt som en langsomt voksende blomst.
Det viste sig, at blomsten trivedes perfekt i klimaet og jorden omkring Holland, og da man samtidig oplevede et velstandsboom i området, blev den før så sjældne blomst tilgængelig for mange flere mennesker.
Da tulipanerne samtidig kun kunne dyrkes i en afgrænset periode i efteråret, var der lagt et grundlag for en økonomisk boble.
»Det var en langsigtet proces, når man handlede med tulipanløg. Folk lavede store forhåndskontrakter, der byggede på forventninger til prisen og produktionen mange måneder ud i fremtiden,« fortæller Jan Pedersen.
Især denne rød- og hvidflammede tulipan, Semper Augustus, var en af de fineste og dyreste tulipaner, der blev handlet i perioden. (Illustration: Norton Simon Art Foundation)
Det inviterede til spekulation, da man lavede kontrakter på tulipaner med en forventning om, at man kunne videresælge dem med profit, når man endelig fik dem op af mulden, forklarer Jan Pedersen.
»Tulipanerne gik fra at være en normal handelsvare til et investeringsobjekt,« fortæller han.
I løbet af 1636-1637 steg værdien på tulipaner til vanvittige højder. Nogle - dog ganske få - blev købt til prisen af et hus.
I februar 1637 bristede boblen.
Sydhavsboblen i 1720’erne
Vi bevæger os op fra tulipanbedende og et århundrede frem i tiden, hvor vi skal se nærmere på den mere ukendte (og langt mere skumle) britiske 'Sydhavsboble'.
Sydhavsboblen var meget anderledes fra tulipan-boblen. Først og fremmest, fordi den var spundet ind i politik og korruption.
»Det er en speciel boble, for den er egentlig orkestreret af staten selv, og man kan godt sige, at det ender med, at staten snyder investorerne,« fortæller Jan Pedersen.
\ Mere om Sydhavsboblen
»Jeg kan måle et legemes bevægelser. Men ikke menneskets dumhed.«
Det skulle efter sigende være Isaac Newtons ord, efter at Sydhavsboblen, som han selv tabte en formue på, bristede i 1720.
I 1711 stiftedes det semi-statslige britiske selskab ‘South Sea Company’, der fik monopol på at drive den britiske handel i Sydamerika.
Et monopol, der ikke var meget værd, da den britiske handel i Sydamerika alle dage stod til at være en ekstremt dårlig forretning.
Alligevel steg selskabets aktieværdi helt vildt.
Selskabet investerede nemlig i egne aktier, mens udvalgte folk blev givet lån i deres aktier, som de sidenhen investerede i nye aktier i selskabet.
Værdien af selskabet blev altså pustet kunstigt op; drevet af insiderhandel og varm luft. Samtidig blev handelspotentialet i Sydamerika bevidst totalt oversolgt.
Selve boblen tog fart i løbet af få måneder i 1720, da aktiekursen fra januar til august voksede fra 128 pund til 1.000 pund - i september faldt den til 150 pund.
Staten snød, men skabte historisk lovgivning
Da aktien faldt, og boblen sprang, måtte banker og store investorer dreje nøglen om. Enkelte konkursramte borgere tog deres eget liv.
De var alle blevet snydt af et statsligt selskab.
Ironisk nok ledte hele miseren til udarbejdelsen af et historisk stykke lovgivning.
I 1720 vedtog parlamentet ‘Bubble-act’, der, udover at introducere boblen som et økonomisk begreb, er en forløber for vore dages selskabslove og dermed det moderne aktiemarked.
‘Bubble-act’ hæmmede blandt andet bedrageri og sørgede for, at man skulle godkendes til at danne et aktieselskab.
»Aktiemarkedet var stadig en relativt ny opfindelse på den tid. Set i det lys har denne boble været med til at udvikle vores finansielle instrumenter og det finansielle system. Det er læringen, som man skal tage med her,« fortæller Jan Pedersen.
Den britiske stat oprettede nemlig i 1711 selskabet ‘South Sea Company’, der overtog store dele af statsgælden. Selskabet oversolgte - helt bevidst - efterfølgende sine aktier til borgerne og private selskaber.
I sidste instans endte det altså med, at borgerne sad tilbage med en stor og dyrekøbt bid af statens gæld.
Til gengæld udmøntede skandalen sig i, at den britiske stat strikkede et stykke lovgivning sammen, der siden har gjort det meget sværere at fuske med aktier.
Pointen her er, at bobler ikke altid er en eller anden abstrakt ting, der bare sker i det økonomiske system. De kan også skabes af luskede mennesker ud fra en benhård kalkule - det kender man for eksempel gennem pyramidespil.
\ Pyramidespil
Et pyramidespil er kendetegnet ved, at deltagerne udelukkende skal hverve nye medlemmer for at kunne tjene penge. Der er ikke noget reelt produkt, de kan sælge.
Flere forskere har overfor Videnskab.dk sammenlignet bitcoin med et pyramidespil.
De understreger dog, at der ikke nødvendigvis som i et normalt pyramidespil er ondsindede hensigter bag bitcoin.
Jernbane-boblen i 1840
Fra skumle aktieselskaber til en industriel optimisme, der kørte på skinner. Vi skal se nærmere på 'jernbane-boblen'.
Mens man i bagklogskabens lys kan se det absurde i tulipaner og aktiehandel i et eksotisk selskab, er denne boble mere mærkværdig - ironisk nok, fordi den er så normal.
Jernbane-boblen blev skabt ud af en interesse for en fremadstormende jernbaneindustri, som, alle var enige om, var en god forretning.
»Det er den boble, som har det mindst skandaløse præg,« fortæller Jan Pedersen.
LÆS OGSÅ: Hvor bliver pengene af?
Vi befinder os endnu engang i Storbritannien. Jernbanebyggeriet buldrede af sted, og det skabte en naturlig interesse for aktierne i de mange forskellige jernbaneselskaber, der også skød frem i perioden.
I 1846 havde det britiske parlament allerede gennemført 272 love om opførelsen af nye jernbaneselskaber, og det var planlagt, at der skulle lægges 15.300 kilometer jernbanespor.
Forventningerne var urealistiske
Alligevel gik det galt, da begejstringen for den nye teknologi blev for stor.
»Folks forventninger var urealistiske. Man havde dels undervurderet, hvor dyrt det var at anlægge dem, og om der faktisk var passagerer nok til alle jernbanerne, så der var flere finansielle usikkerheder, man ikke havde taget højde for,« forklarer Jan Pedersen.
Pointen her er, at den såkaldte lemmingeeffekt kan ramme os alle. Selv når noget ligner, og ganske givet er, en god forretning, kan begejstringen kamme over, og det hele kan ende i en boble.
\ Mere om Jernbaneboblen
Verdens første kommercielle jernbane åbnede i Storbritannien i 1830, og man kunne næsten ikke vente med at lægge sporene til den næste eller de 100 næste efter den.
I 1846 havde det britiske parlament allerede gennemført 272 love om opførelsen af nye jernbaneselskaber. Det var planlagt, at der skulle lægges 15.300 kilometer jernbanespor.
»Det er muligvis den boble, der er nemmest at forstå. For mens lovningen om flere jernbaner finder sted, stiger værdien af aktierne, og antallet af investeringer stiger,« fortæller Jan Pedersen.
Jernbaneindustrien virkede altså som en god og sund forretning at investere i, men det var der tilsyneladende lidt for mange, der syntes.
Lektien er lært
Da det gik op for folk i 1846, at jernbanerne ikke var helt så nem og god en forretning som først antaget, solgte de største investorer, herunder bankerne, ud af aktierne, og med et trylleslag var boblen sprunget.
En tredjedel af jernbanerne blev aldrig opført.
Der blev stadigvæk anlagt jernbaner i løbet af 1850’erne og - 60’erne, men investeringerne blev aldrig så voldsomme som dengang i 1840’erne.
Det viser ifølge Jan Pedersen, at man tog ved lære af sine fejl.
IT-boblen i 1990’erne
De førnævnte bobler skete i en tidlig moderne tid med et finansielt system, der langt fra var så robust, som det er i dag, hvor både lovgivning, kontrol og store institutioner fylder mere.
Så på en måde, set i lyset af vores moderne bedrevidenhed, var de tidligere bobler ‘undskyldt’.
Den næste boble sker på en tid, hvor aktiehandlen var meget mere moden, men alligevel gik det galt.
It, EDB, World-Wide-Web og ‘det der internet’ var i løbet af 1990’erne blevet en del af de flestes bevidsthed.
»Boblen bygger på en bred enighed om, at informationsteknologien (også kendt som it, red.) er et nyt fænomen, der kommer til at få et kæmpe gennembrud, hvilket jo må siges at være en korrekt forudsigelse. Så igen er interessen som udgangspunkt rationel nok,« fortæller Jan Pedersen.
Alligevel sprang boblen i 2001.
»Det er ofte, når ny teknologi, som det er også gældende med bitcoins, introduceres, at markedet går i selvsving, og bobler skabes,« forklarer Jan Pedersen.
Pointen med denne boble er, at begejstringen for nye teknologier ofte kan trigge den førnævnte lemmingeeffekt og dermed ofte skaber bobler.
\ Mere om it-boblen
Fra 1995 til 2000 kastede aktiespekulanter og andre med næse for forretning sig over alle aktier med internet-signaturen ‘.com’ på aktiebørsen.
Firmaerne, der skulle anvende teknologien, solgte alt fra kæledyrsfoder til legetøj, og der var sågar et firma ved navn flooz.com, der solgte digital valuta à la bitcoins.
Indstillingen på it-markedet var, både blandt investorer og aktieselskaberne, at det ikke kunne gå galt. Man havde (op)fundet den hellige gral.
Det blev der ikke mindst gjort opmærksomt på gennem selvsikre slogans som 'get big fast' og en række opsigtsvækkende reklamefilm til det gigantiske amerikanske Super Bowl-show, som flere it-firmaer, der i dag er gået rabundus, betalte 2 millioner dollars for.
»Alle ville være det nye Microsoft, men ingen vidste rigtig, hvem der kunne drive det dertil, og hvem der ville vinde den kamp. Så markedet var drevet af en blind forventning,« fortæller Jan Pedersen.
10. marts 2000 nåede boblen sit højdepunkt, da det elektroniske aktiemarked, NASDAQ, på et år nåede en fordobling af sin værdi.
Men i 2001 ramte en ny forsigtighed markedet. De store investorer begyndte at sælge ud af deres it-aktier, og i oktober 2002 var værdien på NASDAQ faldet med 78 procent.
Mange firmaer måtte slukke for kontakten og gik fallit eller lod sig opkøbe af andre it-selskaber. Men nogle firmaer som Google og Amazon overlevede og er i dag langt mere værd end, de var dengang.
Hvad har vi lært?
Vi har nu rundet tulipan-, sydhavs-, jernbane-, og it-boblen ud af de hundredvis af økonomiske bobler, der også findes i historien.
Men hvad kan vi så mere præcis lære af denne boble-lektion?
Lad os for god ordens skyld tage en opsummering:
- Bobler er ikke altid absurde, men kan bygge på et reelt forretningsgrundlag.
- Bobler opstår ikke altid ud af den blå luft, men kan også skabes bevidst af mennesker, som man kender det fra pyramidespil.
- Bobler er forbundet med den socialpsykologiske lemmingeeffekt, hvor alle mennesker ukritisk følger strømmen.
- Bobler er ofte koblet sammen med en begejstring for ny teknologi.
\ The Madness of Crowds
The Madness of Crowds (Massernes vanvid på dansk, red.) er et udtryk, der typisk bruges til at forklare psykologien bag boble-effekten.
Udtrykket introduceres af den skotske journalist Charles Mackay, der i 1841 udgiver bogen ‘Extraordinary Popular Delusions and the Madness of Crowds’.
Bogen er en bestseller og et hovedværk i beskrivelsen af økonomiske bobler, selvom den også er kontroversiel.
Det er blandt andet Charles Mackays værk, der er skyld i udbredelsen af mange af myterne og overdrivelserne bag tulipan-boblen, mener den engelske historiker Anne Goldgar.
Et andet populært udtryk, der bruges til at forklare økonomiske bobler, er lemmingeffekten.
Hvad fortæller det om bitocin?
Seneste boble i rækken er ifølge flere forskere og eksperter bitcoin.
Bitcoin, hvis man accepterer den som boble, har mere lokale, hvilket vil sige ikke så vidtstrækkende, konsekvenser, forklarer Jan Pedersen.
Han understreger, at alle bobler er forskellige, men peger alligevel på, at der er visse ligheder mellem bitcoin-boblen og dem, vi har gennemgået:
»Ligesom med jernbane- og it-boblen bygger bitcoin-boblen også på begejstringen for en ny teknologi,« fortæller Jan Pedersen.
Desuden bygger de fleste bobler til en vis grad på den såkaldte lemmingeeffekt.
Til gengæld har Jan Pedersen svært ved at se den reele værdi i kryptovalutaen:
»Bitcoins er ikke i samme grad som tidligere bobler direkte forbundet med skabelse af reel eller oplevet værdi,« fortæller han.
Usikkerhed om værdi skaber også bobler
Netop dette - forvirringen om, hvad bitcoin værd egentlig består af - har været med til at skabe boblen, vurderer bobleforsker og økonom, Peter Norman Sørensen.
Nogle mener, at det er den bagvedliggende blockchain-teknologi, der skaber en værdi, andre mener, at det er bitcoins anonyme karakter, mens andre igen mener, at det er ren luft.
\ Læs også
Pointen er, at ingen ved det. Ifølge Peter Norman Sørensen, er denne forvirring et typisk kendetegn for en boble.
»Der er mange historier om, hvad bitcoins værdi egentlig består af. Det er meget typisk for bobler, at der er mange mulige forklaringer på værdierne,« forklarer han og tilføjer:
»Disse historier kan skabe tvivl hos investorerne, ikke mindst om, hvor andre investorer står.«
\ To slags bobler
Ifølge Jan Pedersen kan man med fordel dele økonomiske bobler op i to typer:
- Aktiebobler er mere lokale og rammer ofte én vare eller én type aktie, men har ikke voldsomme og brede samfundsmæssige konsekvenser.
For eksempel som det skete med it-aktier, der var rasende populære i midt 1990’erne. Da boblen sprang, var det uden de helt store konsekvenser for folk, der ikke direkte havde investeret i aktierne.
Det samme gælder for bitcoins.
- Finansbobler er ofte mere komplekse og sker inde i selve det finansielle system, med større konsekvenser for den samlede økonomi.
Det seneste eksempel er boligboblen i 2006. Da ejendomspriserne faldt, havde det ikke kun konsekvens for husejerne og bankerne. Krisen spredte sig som ringe i vandet, og selv folk, der ikke havde været involveret i lånene, mistede deres job.
Bobler er som doping
Med al denne viden, hvorfor kan vi så ikke komme boble-fænomenet til livs?
Ifølge Jan Pedersen skyldes det, at vores økonomiske system er indrettet med en naturlig risiko for bobler.
Han fremhæver, at vores økonomiske system og vores higen efter vækst bygger på, at man hele tiden skal præstere, og derfor inviterer det til, at man skal løbe en risiko.
Dermed er der skabt et incitament til økonomiske bobler, fortæller han.
Han sammenligner det med doping i sportsverdenen.
»Det er som doping i sport; det er noget skidt, men hvis vi vil have de store præstationer, så ligger der incitament for sportsfolk til, at de skal gøre alt - nogle vil gå til grænsen, og andre vil overskride dem,« fortæller Jan Pedersen.
Det er netop, når grænsen overskrides, at bobler opstår.
»Hvis vi vil have boble-fænomenet til helt at forsvinde, så skal vi afvikle den kultur i det økonomiske system, der gør, at vi vil se rekorder og vækst, og det er vi ikke villige til at give afkald på,« slutter han.
