En skandale i hjemlandet, hvor sikkerhedsansatte i et stort teleselskab misbrugte overvågningssystemerne til at få adgang til andres private oplysninger, har været med til at gøre kampen for bedre overvågningsløsninger til en mærkesag for den italienske forsker professor Giuseppe Bianchi.
Han arbejder i den italienske afdeling af Aalborg Universitets Center for Teleinfrastruktur og er teknisk koordinator i det EU-støttede forskningsprojekt 'Prism', som fokuserer på, hvordan privatlivet kan beskyttes, selv om al tele- og data-kommunikation overvåges.
Men han erkender, at dele af omverdenen er ligeglad.
»Vi har lavet et eksperiment, hvor vi spurgte en gruppe mennesker, om det bekymrede dem. Det gjorde det ikke. Så viste vi dem hvilke muligheder, der er for at indsamle deres data. Og så blev de bekymrede. Folk ved generelt ikke, at deres brug af elektroniske apparater er så åben for omverdenen, og der mangler offentlig opmærksomhed og forståelse af det,« mener Giuseppe Bianchi.
Skandaler har givet forskning høj prioritet
\ Fakta
LÆS OGSÅ
På videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk:
Dansk software skal varsle oversvømmelser
Til gengæld kan han glæde sig over, at den italienske tele-skandale og lignende pinligheder andre steder har været med til at spore politikerne ind på problematikken. Forskning på området har fået høj prioritet i EU Kommissionen, efter at der i en lang periode har været tendens til at betragte privatlivskrænkelser som en uundgåelig bivirkning ved behovet for overvågning.
»Folk tror fejlagtigt, at der er nødt til at ske en afvejning mellem systemernes anvendelighed og beskyttelsen af brugernes private oplysninger. Vi er fuldstændig uenige, og vi har bevist, at vi kan udvikle privatlivsbeskyttende løsninger, som tilgodeser alle behov,« lover Giuseppe Bianchi.
Det kræver dog, at overvågnings-systemerne udvikles på en anden måde end i dag. De skal helt fra bunden være designet til at respektere brugernes private oplysninger, og derfor bliver der adgang forbudt for mennesker i dele af dem.
»Når jeg i dag putter mine data i en database, vil alle systemadministratorerne have adgang til oplysningerne. Men bare fordi organisationen er troværdig, er den enkelte medarbejder det ikke nødvendigvis. Statistikkerne viser, at de fleste angreb kommer fra insidere. Det budskab, vi prøver at sprede, er at det ikke handler om at stole på mennesker. Det handler om at designe systemerne, så man ikke kan snyde,« forklarer Giuseppe Bianchi.
Ingen grund til at gemme alt
Prism-projektets forslag går ud på at erstatte den nuværende lagring af samtlige oplysninger om brugernes net-adfærd med en smartere indledende filtrering. De oplysninger, som bliver sorteret fra som åbenlyst uinteressante for efterretningstjenester, politi og andre myndigheder, bliver aldrig set af mennesker, og de bliver heller ikke gemt for eftertiden.
»Det er en helt forkert strategi at prøve at overvåge og lagre alt. Vi skal i stedet bestræbe os på at opdage den trafik, som er mistænkelig og unormal. Vi har demonstreret, at vi kan indbygge meget avancerede logiske analyser af data-strukturer i sådan et system, så det registrerer mistænkelig adfærd. Og når vi kan det, er der ingen grund til at gemme de øvrige data,« mener Giuseppe Bianchi.
Forskerne foreslår, at adgangen til data krypteres med forskellige digitale nøgler. Hvis trafikken er normal, bliver nøglen ikke afsløret. Fortæller statistikken derimod, at der kommer mistænkelige data gennem kablerne, videregives en adgangskode til næste led i systemet, så der bliver mulighed for at se nærmere på de alarmerende data. Resultatet er ifølge den italienske professor en garanti til borgerne:
»Hvis min brug af netværket er helt normal og lovlig, har jeg som almindelig bruger fuld sikkerhed for, at ingen kan se mine data. Men jeg ved også, at hvis min brug er i konflikt med nogle fastsatte grænser og dermed er unormal, så kan overvågnings-systemet kontrollere min trafik.«
Teleselskaber kan spare penge
Folk ved generelt ikke, at deres brug af elektroniske apparater er så åben for omverdenen, og der mangler offentlig opmærksomhed og forståelse af det
Giuseppe Bianchi
Siden 1997 har teleoperatørerne haft pligt til at logge danskernes internet-brug og telefoni. TDC har overfor fagbladet Ingeniøren anslået, at det årligt medfører 450 milliarder nye data-posteringer, som mindst skal gemmes i et år.
Det er både dyrt og besværligt, og derfor vil selskaberne også have interesse i Prism-projektets forslag om at overflødiggøre hovedparten af lagringen.
»Hvis du prøver at overbevise kommercielle operatører om, at de skal udvikle løsninger, som respekterer brugernes privatliv, vil de som regel ikke mene, at det er pengene værd. Men her er der en sidegevinst ved at beskytte brugernes privatliv, nemlig at operatørerne får et billigere og mere velfungerende system. Det kan godt være, at de ikke er interesserede i privatlivsbeskyttelse, men de bekymrer sig om skalerbarhed og ydelse, for det er lig med penge,« siger Giuseppe Bianchi med et smil.
Lavet i samarbejde med Aalborg Universitet
