Skærmborde giver bonus i matematik

Bordene ligner enorme tablets. Men en tablet kan kun bruges af en af gangen.

Flere elever kan derimod arbejde samtidigt ved hvert superbord. De kan flytte opgaver rundt mellem sig på skærmen med hænderne.

Netop denne mulighed for samarbejde giver bedre matematikindlæring, viser forsøg ved britiske skoler.

»Samarbejde betragter vi som vigtigt for læring af matematik,« bekræfter Svein Halvard Torkildsen.

Han arbejder ved matematikcentret, Nationalt center for matematik i uddannelse ved NTNU (Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet) i Trondheim.

Forskere i skole igen

I tre år har skoleeleverne fra High Spen Primary School i Gatehead og elleve andre skoler i Nordøstengland kunnet lege med de avancerede borde, som trækker tankerne hen mod science fiction-filmen Star trek. Men lege har haft dobbelt alvorlig hensigt. For det først skulle eleverne lære matematik på en ny og spændende måde.

For det andet skulle et tværfagligt team af pædagoger, psykologer, interaktionsdesignere og andre dataeksperter fra University of Durham finde ud af, om superbordene faktisk gjorde eleverne bedre til matematik.

Elever skabte mere matematik

Nu har de skrevet svaret med to tykke streger under i en fagartikel i tidsskriftet Learning and Instruction:

Superbordene fik lidt under halvdelen af eleverne til at skabe flere matematiske udtryk end tidligere. Blandt dem, der arbejdede på papir, var det kun en sjettedel, som steg tilsvarende.

Hemmeligheden ligger i muligheden for at samarbejde bedre, ifølge forskerne fra Durham University.

Med papir er det lettere for de bedste at holde kortene tæt ind til brystet, og sværere at dele viden og ideer.

Samlede sig om skærmbordene

Med elektroniske mærkater på superbordet SynergyNet kan alle have en finger med i spillet, bogstaveligt talt.

Forskernes mål var, at eleverne skulle være mere aktive og løse problemer, ikke bare sidde passivt og lytte.

De så, hvordan SynergyNet-bordene blev et samlingspunkt, hvor eleverne gav hinanden em øget indsigt i matematiske begreber.

»Et sådan samarbejde skete ganske enkelt ikke, når eleverne brugte papirbaserede metoder,« siger professor Liz Burd i en pressemeddelelse fra Durham University.

Skærmborde bruger Xbox-teknologi

SyngergyNet-bordene er sandsynligvis de først af sin slags i verden, ifølge University of Durham.

De bruger Microsofts Kinect-teknologi, som er udviklet til brug sammen med spillemaskinen Xbox. Kinect kan blandt andet følge håndbevægelser i tre dimensioner ved hjælp af infrarød varmestråling.

Læreren har også fuld kontrol med det, der sker på bordene. Hun kan sende opgaver ud til bordene, og overføre svar fra et bord til et andet, eller til den digitale tavle Smartboard i klasselokalet.

Læreren kan også gå ind og rette eller give råd til de opgaver, som eleverne arbejder med.

Foreløbig er teknologien for dyr til at blive brugt i de fleste skoler, men ifølge pressemeddelelsen er priserne faldet, og teknologien blevet bedre i løbet af de kun tre år, som forsøget har varet.

Giver gode muligheder for læreren

Svein Halvard Torkildsen fra Matematikcentret er som udgangspunkt positivt indstillet over for SynergyNet-systemet.

»Bordene og systemet rundt om dem ser ud til at give læreren gode muligheder for at udføre den form for undervisning, som vi anbefaler – specielt når eleverne skal lære nyt stof,« skriver han i en e-mail til forskning.no.

Matematikcentret anbefaler netop diskussioner i grupper og fremlæggelser for klassen i samarbejde med læreren, sådan som SynergyNet inviterer til.

Fordele ved skærmborde vil bestå

Men kan de gode resultater ikke også skyldes, at eleverne har fået mere opmærksomhed fra lærere og forskere, og ikke kun på grund af superbordene?

»At eleverne har følt sig specielle, er hævet over enhver tvivl,« kommenterer Svein Halvard Torkildsen, og henviser til et afsnit fra hjemmesiden om projektet:

Læreren er et nøglemedlem af teamet og arbejder med en ph.d.-grad om de pædagogiske aspekter af projektet.

Han fortæller børnene, at de er den anden klasse i verden, som får lov til at lege med systemet og spøger med, at forskerne vil dræbe ham, hvis 7.000-punds-bordene bliver ødelagt.

»Læreren var nok heller ikke helt almindelig. Hvor mange 10-årige har ph.d.-studerende som lærere?« spørger han.

»At sådan et miljø er inspirerende i starten, siger sig selv. Når det bliver en del af hverdagen, vil den effekt nok gradvist forsvinde. Men de fordele, jeg indledte med, vil bestå,« afslutter Svein Halvard Torkildsen.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson