Opdatering 29. april kl. 10.40: Debatten er nu slut, og du kan se eller gense den i videoen foroven. Herunder følger den oprindelige artikel om debatten:
Kan genmodifikation af planter, også kaldet GMO, hjælpe os til at sikre fødevareproduktionen?
\ Red Verden
I en serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at se på sig selv og gøre en forskel derfra. Hvad siger videnskaben?
Du er altid velkommen til at kommentere under de enkelte artikler. Du kan også følge med på Facebook i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
Eller er GMO problematisk og etisk svært at forsvare?
Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive diskuteret mandag 29. april under et debatarrangement på Roskilde Gymnasium. Debatten er blevet til i samarbejde med Forskningens Døgn og Det Etiske Råd.
Under arrangementet kan gymnasieklasser i hele landet via livestream være med til at diskutere dilemmaerne forbundet med fremtidens fødevareproduktion.
Arrangementets debattører er:
- Formand for Det Etiske Råd, Anne-Marie Axø Gerdes
- Mickey Gjerris, lektor i bioetik fra KU
- Klemens Kappel, professor i filosofi fra KU
TV-vært Ane Cortzen er ordstyrer.
LÆS OGSÅ: EU’s GMO-lovgivning: En vigtig beskyttelse af forbrugerne eller unødvendigt hysteri?
Nyt undervisningsmateriale danner rammen
Debatten afholdes på baggrund af Det Etiske Råds nye undervisningsmateriale Genteknologi til sygdomsbehandling - og til forbedring af mennesker?, som blandt andet dykker ned i gen-teknologien CRISPR og forklarer, hvordan den virker.
\ Kort om CRISPR
Kort fortalt er CRISPR en DNA-saks, der meget præcist og billigt kan klippe i generne i alle tænkelige organismer, lige fra bakterier til mus og mennesker.
Forskerne kan slå gener i stykker, de kan udbedre fejl, de kan lave ændringer, og de kan manipulere. Kun fantasien sætter grænsen.
Du kan læse mere om, hvordan CRISPR fungerer i artiklen her.
Læs også CRISPR-status: Så langt er vi nu, og her er udfordringerne
CRISPR kan nemlig bruges til at lave meget præcise ændringer i planter og fødevarer, hvilket muligvis kan være med til at løse nogle af de nye problemer med fødevareproduktion, som klimaforandringerne skaber.
»Opfindelsen af CRISPR-teknikken har givet ny næring til debatten om anvendelsen af GMO-planter til produktion af fødevarer,« lyder det fra Det Etiske Råd i forbindelse med arrangementet.
»Klimaforandringerne kræver nye løsninger til, hvordan vi i fremtiden skal sikre fødevareproduktionen til verdens befolkning. Kan den nye genteknologi være et redskab til at sikre fødevareproduktionen? Og hvad med etikken?« spørger Det Etiske Råd videre.
LÆS OGSÅ: Lynguide: Bliv ekspert på GMO-diskussionen
Klimaforandringerne stiller nye krav til plantesorter
FN’s klimapanels rapport fra 2018 viste ifølge en beskrivelse af arrangementet på Forskningens Døgn, at hvis Paris-aftalens mål om at holde den globale opvarmning på 1,5 grader skal nås, så er det nødvendigt at plante skov på et areal, der er lige så stort som hele USA.
Derfor er der brug for at vi hurtigt udvikler nye plantesorter, der både yder meget og er klimatilpassede.
Men hvis genteknologi kan bidrage til nye klimatilpassede sorter, vil det så være etisk forsvarligt ikke at tage teknologien i brug? Eller vil det tværtimod være etisk uforsvarligt at forsøge at løse problemet med genteknologi?
Det kan du blive klogere på, hvis du følger vores livestream fra arrangementet mellem klokken 08.15 og 10.00 på mandag 29. april.
Livestream-programmet: GMO, klima og etik
- 8.15 - Introduktion ved ordstyrer Ane Cortzen
- 8.19 - Velkommen ved Anne-Marie Axø Gerdes, formand for Det Etiske Råd
- 8.23 - CRISPR til modifikation af planter – et redskab til at fremme bæredygtighed? – Sigrid Bratlie, ph.d. i molekylær biologi og seniorrådgiver i Bioteknologirådet, Norge
- 8.38 - Er det etisk problematisk at genmodificere planter? Korte oplæg og paneldebat mellem Mickey Gjerris, lektor i bioetik, Københavns Universitet (skeptiker) samt Klemens Kappel, professor i filosofi, Københavns Universitet (optimist)
- 8.58 - Debat mellem panelet og salen samt deltagere via livestream
- 9.52 - Kommentar ved Karen Klint, formand for Folketingets Udvalg vedrørende Det Etiske Råd
- 9.56 - Afrunding ved rektor for Roskilde Gymnasium, Henrik Nevers
- 10.00 - Tak for i dag
Hele programmet for Forskningens Døgn kan ses her.
LÆS OGSÅ: Forskningen indtager hele landet: Det kan du opleve under Forskningens Døgn 2019
LÆS OGSÅ: Kan GMO redde verden?
