Med 200 billeder i sekundet kan et nyt mikroskop vise forandringer i levende celler på tredimensionelle film med langt større præcision end tidligere set.
De mest avancerede mikroskoper, vi har, kan tage 20-25 billeder i sekundet, så fremskridtet er virkelig imponerende, forklarer en begejstret Alexander Schulz, professor ved Center for Advanced Bioimaging ved Københavns Universitet.
»Hvis man sammenligner mikroskopet med et overvågningskamera, er der nu meget bedre sandsynlighed for at ’fange tyven’, fordi vi vil kunne følge med ned i de mindste detaljer,« forklarer han.
Mikroskopisk revolution
Forbedringen er udviklet af et amerikansk forskerhold, der ledes af en af mikroskopiens helte, ph.d. Erik Betzig fra Howard Hughes Medical Institute’s Janelia Farm Research Campus. De nye resultater med mikroskopi er publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature Methods.
De detaljerede film af levende celler bruges blandt andet til at få større viden om, hvordan celler reagerer på en virusinfektion og når det skal undersøges, hvordan celler optager medicinsk behandling.
»Det vil kunne hjælpe med at teste cellernes reaktion på medicin, « siger Alexander Schulz, og tilføjer med entusiasme:
»De nye forbedringer vil revolutionere live-mikroskopien.«
Tre tricks betyder bedre 3D-film
Få mennesker ville overveje at flytte til et andet land for at få lov til at arbejde med et rigtig lækkert mikroskop. Men Alexander Schulz flyttede fra Tyskland til Danmark for at komme til at arbejde med fine mikroskoper inden for den såkaldte konfokal-mikroskopi, der blandt andet findes på Københavns Universitet.
\ Fakta
Med Bessel beam plane illumination tager det kun en tiendedel sekund at scanne en hel celle i alle tre dimensioner. De mest avancerede mikroskoper scanner i dag en hel celle på et sekund. (Kilde: Alexander Schulz)
Selvom disse mikroskoper er nye og af høj kvalitet, er den ny-opfundne forbedring, der kaldes for Bessel beam plane illumination, cirka otte gange mere præcis.
Tre nye tricks gør det nye mikroskop særligt godt:
- Ingen problemer med refleksioner. I den gamle form for mikroskopi kommer lyset fra objektivet, enten oppe eller nedefra. Det kan skabe refleksioner, et problem, der kan undgås ved, at lysstrålen i det nye mikroskop kommer fra siden.
- Kun celledelen i fokus er oplyst og kommer på billedet. Forstyrring af signalet på billedet minimeres med en såkaldt to-fotonteknik, som bruger pulserende laserstråler. Mennesker kan sagtens skelne mellem cellens strukturer og andre signaler, men da billederne fortolkes af en computer, som ikke kan skelne, er dette alligevel en vigtig forbedring.
- Infrarødt lys ødelægger ikke cellerne. Ved bestråling med UV eller blåt lys kan der opstå mutationer i cellerne og de ødelægges. I stedet for at bruge UV-stråler eller blåt lys, bruges der infrarødt lys og det betyder, at de levende celler ikke bliver ødelagt af metoden og derfor kan forskerne eksempelvis filme lange processer.
