Robotten giver en hjælpende hånd

Grib fat om en flødebolle, en kaffekop eller en mobiltelefon. Hvad er det, der sker?

Når et menneske griber en genstand, inddrager vi flere forskellige sanser. I førte omgang synssansen til at lokalisere og identificere genstanden. Allerede dér har vi en ide om, hvordan den vil føles i hånden. Når vi tager fat, finjusterer vi grebet, alt efter hvad vores følesans fortæller os. Det har indflydelse på, hvor godt vi tager fat - om vi skal være forsigtige eller lægge kræfter i for at løfte bollen, koppen eller telefonen.

Disse færdigheder har vi fået ved møjsommeligt at lagre de tusindvis af gribe- og løfteerfaringer, vi har haft siden vores allertidligste barndom i vores hjerne. Derfor kan vores hænder udføre dette komplicerede sanse- og motoriksamarbejde stort set uden, at vi er bevidste om, hvad det er, vi gør.

Det er særdeles vanskeligt at genskabe og overføre de egenskaber til robotter. De er afhængige af komplicerede matematiske modeller for at ´lære´ at skelne mellem materialer, størrelser og tyngder. Men fynske forskere vejrer morgenluft.

Fra menneskehånd til robotgriber

En robothånd skal udstyres med mange forskellige sensorer for at kunne konkurrere med den menneskelige hånd. Samtidig skal den have et software-system, som kan analysere de oplysninger, den får, når den 'ser' eller rører en genstand.

»Hidtil har vi haft teknikken til at skabe robotter, der kan gribe om ting. Men vi har manglet de matematiske modeller, som gør det muligt at ´lære´ robotten, hvordan den skal skelne mellem materialer, størrelser og tyngder,« forklarer Niels Jul Jacobsen.

Han er projektchef i netværket RoboCluster, der samler de danske kompetencer på robot-feltet.

På Fyn arbejder forskere på Syddansk Universitet og fremtrædende robotteknologiske virksomheder sammen om at videreudvikle den eksisterende teknologi.

Det sker under RoboClusters projekt MoveBots. Og nu er det faktisk lykkedes at skabe en prototype på en robothånd, der selv genkender genstandes form og struktur, når den griber fat i dem.

»Vi arbejder på at skabe gribehænder, der kan reagere på små afvigelser på samme måde som en menneskehånd. Eller som kan gribe og betjene forskellige værktøjer såsom en bore- eller skruemaskine. På den måde bliver systemet langt mere fleksibelt, end det er i dag,« fortæller Niels Jul Jacobsen.

Hvorfor robotter?

Der er mange fortalere for robotter - også udenfor StarWars fanklubben. Det handler i høj grad om at få flere robotter ind på fabrikkerne, og det er der flere samfundsmæssige årsager til.

Dels har mange danske fabrikker svært ved at rekruttere nok medarbejdere til at varetage samlebåndsarbejde. Det er et monotont og nedslidende arbejde, hvor man udfører de samme bevægelser mange gange dagligt.

Derudover er det et led i at fastholde industriproduktion i Danmark, da man på sigt håber, at robotterne vil gøre produktionen billigere.

»Hvis vi ikke skal lade al produktion foregå i Fjernøsten, er det essentielt at få en teknologisk udvikling i gang, som kan få robotterne til at indgå i produktionen på helt nye måder,« siger Niels Juul Jacobsen. Han lover, at griberobotten vil komme på markedet inden for få år.

Det vil give en langt mere avanceret fuldautomatik ved transportbåndet på de danske industrivirksomheder. Her griber specialdesignede industrirobotter ganske vist sikkert fat på de genstande, der ruller ind foran dem og flytter dem over i en æske.

Hvis vi ikke skal lade al produktion foregå i Fjernøsten, er det essentielt at få en teknologisk udvikling i gang, som kan få robotterne til at indgå i produktionen på helt nye måder

Projektchef Niels Juul Jacobsen

Men selvom det er effektivt, dur robothænderne kun til at tage fat om helt bestemte ting.

Skal de skifte mellem at håndtere bløde/hårde og store/små genstande, kræver det at produktionen stopper for en tid, så systemet kan omprogrammeres.

Med den nye, følsomme robothånd med de menneskelignende egenskaber, vil det foregå langt mere effektivt.

Klik på videoen og se robothånden i aktion