I efterhånden flere generationer af science fiction-film har vi set avancerede robotter, der er lige så gode - og nogle gange endda bedre - til at bevæge sig som mennesker.
I virkelighedens verden er udviklingen dog ikke nået så langt, og de menneskeskabte teknologier er endnu ikke tæt på at måle sig med naturens værker.
Et af disse 'værker' er tyske forskere blevet så inspireret af, at de har fremstillet en robot, der efterligner det. Deres arbejde er netop blevet dokumenteret i tidsskriftet Nature Physics.
Seksbenet robot
Forskerne brugte insektets krop som forbillede til at designe en robot, der har seks ben og måler 40 cm i længden, 30 cm i bredden og 12 cm i højden. Det tog hele syv år at udvikle robottens komplicerede kontrolsystem, der er baseret på målinger fra seks kontakt-sensorer, to lys-sensorer, én gyroskop-sensor, én strøm-sensor og flere andre sensorer.
Takket være sensorerne og kontrolsystemet har robotten en hel række speciale evner.
- For det første kan den vurdere, hvilken gangart, der passer bedst til den overflade, robotten befinder sig på.
- For det andet er den i stand til med tiden at lære, hvilken 'mode', der passer bedst til en given situation.
- For det tredje kan robotten klare forhindringer, for eksempel et hul, ved at bruge kaosfunktionen, der får robottens ben til at bevæge sig kaotisk i alle retninger, indtil den er sluppet ud af hullet, så robotten kan fortsætte med at udforske omgivelserne.
En af hjernerne bag robotten, Poramate Manoonpong, der deler sin tid mellem University of Goettingen og Max Planck Institute for Dynamics and Self-Organization, understreger, at det især er systemets »alsidighed, tilpasningsevne og selvstændighed,« der gør robotten særlig.
»Ved alsidigheden mener jeg de mange måder, robotten kan reagere på, inklusiv de forskellige gangarter. Tilpasningsevnen hænger sammen med indlæringen, mens selvstændigheden er evnen til at fungere uden konstant menneskelig indblanding,« forklarer Poramate Manoonpong til Videnskab.dk.
Ikke så sej som Big Dog
En dansk ekspert er dog ikke umiddelbart imponeret over den nye robots kunnen:
»Når man ser videoen og sammenligner den med for eksempel Big Dog, så virker den ikke specielt overbevisende,« siger Ole Ravn, der er lektor og studieleder på kandidatuddannelsen Elektroteknologi ved DTU.
Poramate Manoonpong giver ret Ole Ravn i, at Big Dog (se boks til højre), er en sejere maskine, men understreger, at hans og hans kollegas robot kan noget, som Big Dog ikke kan:
\ Fakta
Kaosteori siger, at systemer kan befinder sig i tilstande, hvor meget små forskelle kan føre til afgørende forskelle på langt sigt.
Big Dog er en amerikansk robot, der er udviklet til at fungere som bærer for soldaterne i feltet. Big Dog er på størrelse med en stor hund og kan bære 150 kg gennem mudder, klipper og sne.
På youtube findes der flere videoer af Big Dog.
»Big Dog er meget stabil og er i stand til at reagere i forhold til skiftende omgivelser, men al dens adfærd er prædefineret uden muligheder for egen læring.«
Også Ole Ravn mener, at de tyske forskeres robot trods alt kan være et første skridt på en forholdsvis uprøvet vej i robotteknologien.
»Det interessante ved deres arbejde er, at de bruger kaosteorien på en ny måde,« siger Ole Ravn, »Det kan måske åbne nye perspektiver.«
Se forskernes robot "befri" sine ben ud af huller i denne video.
