De stakato, stive bevægelser fra robotternes barndom er for længst historie. Nu får avancerede maskiner endnu flere nye egenskaber og snedige bevægelsesmønstre.
Netop dyrerigets principper er en vigtig inspirationskilde for robotforskningen ved schweiziske EPFL, i den stadige jagt på nye løsninger.
Nu har de Lausanne-baserede forskere taget udgangspunkt i strukturen og opbygningen af en huskat, et af vores mest populære firbenede kæledyr.
Katterobot er den hurtigste i sin kategori
Resultatet er en hovedløs robot på størrelse med en huskat, som efterligner kattens gangart og løb.
Robotten er den hurtigste i sin kategori, firbenede under 30 kilo, ifølge en pressemeddelelse.
»Den kan bevæge sig op til syv gange sin egen kropslængde per sekund,« siger Alexander Sproewitz ved Biorobotics Laboratory hos EPFL.
Robotten er naturligt nok ikke lige så hurtig som en almindelig kat af kød og blod. Men den har i hvert fald formået at imponere de schweiziske forskere med en stabil fremfærd, også når farten øges.
Søg ved naturkatastrofer
Benene er delt i tre led, og proportionerne har forskerne forsøgt at tilnærme kattens.
Små motorer erstatter muskler, mens fjedre har taget pladsen som sener, det bindevæv, der er ved overgangen mellem muskler og skelet.
Helt konkret hvad robotten kan blive brugt til er fortsat lidt uvist.
Leder Auke Ijspeert ved Biorobotics Laboratory siger, at det langsigtede mål er at udvikle en variant, som kan klare søge- og redningsoperationer ved naturkatastrofer.
Tidligt stadie i robotforskningen
»Vi er stadig på et tidligt stadie i denne forskning,« fortæller Alexander Sproewitz.
Og akkurat dét opsummerer en del af robotforskningen. Mange resultater er lovende.
Men tag katterobotten som eksempel: En ting er at løbe lidt rundt indendørs, en helt anden er aktiviteter i varieret udendørs terræn.
Robotten er præsenteret i International Journal of Robotics Research.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
