Radar opfanger fjendens hjerteslag gennem væggen

»Der er kommet nogen ind i rummet ved siden af!«

Øyvind Aardal peger på skærmen. Hvide pletter marcherer hen over computerskærmen på Forsvarets forskningsinstitut (FFI) i Norge.

Men det er ikke fjenden, vi ser. Det er Øyvind Aardals gode kollega Mats Jørgen Øyan, som uforvarende er vadet direkte ind i den specialbyggede demonstration.

»Bare forsæt,« råber Øyvind Aardal til ham.

»Det passede fint, at du kom ind!«

Radar kan bruges i krig og fred

Øyvind Aardal og han kolleger har lavet den software, som gør det muligt at se gennem vægge med en lille, handy radar. Soldater kan bære radaren med sig og se folk, som skjuler sig i bygninger.

Men radaren kan også bruges på en anden form for slagmark, hvor læger og sygeplejersker kæmper for patienters liv.

»En radar i madrassen kan overvåge åndedræt og hjerteslag. Den kan erstatte ledninger og elektroder, der ellers skal fæstes på kroppen,« fortæller Øyvind Aardal.

Radaren er både nemmere at bruge og mere skønsom end almindelig EKG. Det er vigtigt for patienter, hvor huden er specielt sårbar, for eksempel tidligt fødte spædbørn og ved brandskader.

Ligner gamle bilhorn

Mats Jørgen Øyan skal nu spille rollen som hjertepatient i demonstrationsforløbet. Øyvind Aardal sigter radarantennerne mod ham. Antennerne er formet som en tragt. De ligner gamle bilhorn og sirener.

Men disse sirener udsender ikke lyd. De udsender elektromagnetiske radiobølger. Bølgelængden er kort, kun nogle centimeter. Så kaldes bølgerne for radarbølger.

Øyvind Aardal har fundet ud af meget om, hvordan disse radarbølger bør udsendes for at få det bedst mulige resultat. Både længden og formen på bølgerne er vigtig. Det samme er vinklen mod målet.

Blinkende hjerte

Radiobølgerne går direkte igennem Øyans skjorte. Så rammer den hans bryst. Brystet kaster radarbølgerne tilbage, omtrent som ekkoet af lydbølger fra en væg. Det kaldes radarekko.

Ekkoet opfanges af en anden antenne, og sendes ind i computeren. Her overtager Øyvind Aardals software.

Det lirker information om bevægelse ud af radarekkoet. Efter nogle sekunder begynder et rødt hjertesymbol at blinke på skærmen. Pulstallet lyser grønt.

Bygger på tre teorier

»Da jeg begyndte arbejdet med min ph.d., var det kendt, at pulsslag kan ses i radarekko fra kroppen. Men forskerne vidste ikke hvorfor,« mindes Øyvind Aardal.

Der var tre hypoteser:

1. En gik ud på, at det var selve hjertet, som sendte radarekkoet tilbage.
2. En anden mente, at pulsslagene gav bittesmå forandringer af blodmængden i huden, som påvirkede radarekkoet.
3. Den tredje hypotese sagde, at hjerteslagene lavede små bevægelser i huden, bevægelser som radaren opfangede.

Det tog tid at finde ud af, hvilken teori der var korrekt. Øyvind Aardal brugte sig selv som forsøgskanin.

»Jeg lå på et bord med antennen over mig. I et forsøg havde jeg en plade af plexiglas over brystet. Den hindrede al bevægelse af huden,« fortæller han.

Hvis ekkoet af hjerteslagene ikke kom, burde hudbevægelse være forklaringen. Og det var netop, hvad der skete. Men Øyvind Aardal ville være helt sikker.

Bevægelser i huden

»I et andet forsøg dækkede jeg brystet med sølvfolie. Det hindrede radarsignalerne i at gå videre ind i kroppen. Hvis hjerteslagenen forsat var der, måtte bevægelsen komme fra huden,« siger Øyvind Aardal.

Igen fik han et positivt resultat. Det er altså de små bevægelser i huden, der afslører hjerteslagene. Øyvind Aardal synes, at eksperimenterne var sjove.

»Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle få behov for at barbere min brystkasse som en del af jobbet,« smiler Øyvind Aardal.

»Jeg er jo egentlig teoretiker!«

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson