Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Nytårskomet kan ses med kikkert

Nytårskometen omtales 1 minut og 25 sekunder inde i denne video. (Video: NASA Jet Propulsion Laboratory)

Unge opfindere vil opdage sygdomme med en tandbørste

Starship er død! Længe leve disse vilde billeder af opsendelsen og den rødglødende tur ned gennem atmosfæren

Hvad vil ske, hvis internettet bliver slettet?

Andreas Mogensen om Dragon-rumkapslen: »Det er helt stilfuldt og rent – præcis som en Tesla«

Annonce:

Glem alt om fyrværkeri; ifølge NASA er en sjælden komet ved at passere gennem Solsystemet, og den er tæt nok på til, at du formentlig vil kunne se den på nattehimlen med bare en kikkert.

Hvis du er rigtig årvågen, kan du måske endda skimte den med det blotte øje. Det skriver sciencealert.com.

LÆS OGSÅ: Mystisk komet uden hale kan være en af Jordens byggesten

Der er dog ingen grund til nervøsitet, for kometen kommer til at holde sig i tryg afstand fra Jorden på sin færd mod Solen. Den var tættest på den 13. december, hvor afstanden var 106 millioner kilometer. Lige nu er den omkring 140 millioner kilometer væk.

Kometen med det knap så mundrette navn C/2016 U1 NEOWISE blev opdaget i oktober af NASA's NEOWISE-mission, og selvom kometer er »notorisk uforudsigelige,« er der ifølge Paul Chodas fra NASA »god chance« for at se den mellem nu og den 14. januar 2017. Du skal lede efter et kraftigt, turkis lys på nattehimlen.

LÆS OGSÅ: Farvel Philae: Hele verdens kometlander er død

Chancen er heldigvis størst fra den nordlige halvkugle, og vil du forbedre oddsene yderligere, så kig mod den sydøstlige nattehimmel kort før daggry.

Annonce:

NASA ved ikke meget om C/2016 U1 NEOWISE, men de anslår, at kometen er millioner af år om at kredse rundt om solen, og at det derfor kan være første gang nogensinde, at kometen passerer igennem vores indre solsystem. Under alle omstændigheder vil det være sidste gang i vores levetid.

LÆS OGSÅ: Rosettas kamera fanger kometudbrud helt tæt på

LÆS OGSÅ: ESA bekræfter: Rosetta smadret af kometen 67P

jo