Nu kan lammede styre kørestolen med tungen

De fleste af os kan med lethed åbne en dør, sende en sms eller zappe mellem kanalerne på fjernsynet uden at anstrenge os det mindste.

Men for de omkring 3.000 danskere, der sidder i kørestol med lammelser efter en rygmarvsskade, er selv helt simple gøremål i hverdagen en udfordring. Mange af dem er lammede fra halsen og nedefter og derfor er totalt afhængige af andre mennesker.

Til dem er der godt nyt. Et nyt produkt kaldet ’iTongue’ vil fra september gøre rygmarvsskadede i stand til at tage kontrol over deres eget liv.

Ganebøjle med sensorer giver mange muligheder

Produktet er et såkaldt trådløst tungestyringssystem, hvor en ganebøjle med sensorer kan hjælpe lammede til bl.a. at styre kørestol, mobiltelefon og computer ved hjælp af en lille metaldims, der er piercet ind i tungen.

»Systemet giver lammede mere frihed og livskvalitet, fordi det gør det nemmere for dem at veksle mellem at betjene kørestolen, computeren eller andre hjælpemidler. På sigt er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan styre med tungen,« siger forskeren bag produktet, Lotte N. S. A. Struijk, der er lektor ved Center for Sansemotorisk-Interaktion (SMI) på Aalborg Universitet (AAU).

Senere i dag bringer Videnskab.dk forskernes egen beskrivelse af, hvordan teknologien i iTongue virker.

Tungen kan styres som en finger

Tungen er særligt interessant i forbindelse med lammelser, fordi den er styret af en kranienerve og derfor ikke bliver påvirket af rygmarvsskader.

»Det vil sige, at en person, der er blevet lam fra halsen og nedefter og måske ikke engang kan trække vejret selv, stadig vil kunne bevæge tungen,« forklarer Lotte N.S.A. Struijk.

Det trådløse tungestyringssystem - eller et 'tunge-computer interface' – er desuden langt mere avanceret end de forskellige systemer, der allerede findes på markedet, f.eks. øjenstyring, hagejoysticks eller puste/suge-styring (Sipp 'n' puff), hvor den lammede kan styre en kørestol eller nogle enkelte funktioner på en computer ved enten at puste eller suge i et rør.

Fordelen ved tungen er, at den er en meget fleksibel og mobil muskel, der kan være aktiv over længere tid uden at blive træt, og at den kan styres meget præcist.

»Vi mennesker er eksempelvis i stand til at udpege alle 32 tænder med tungen, fordi et stort område i hjernebarken er dedikeret til tungen. Det betyder, at vi faktisk kan styre tungen som en finger, hvilket giver mange flere muligheder end eksempelvis puste/suge-styring.«

Mere diskret end andre produkter

En anden fordel ved tungestyringssystemet er, at det er mere diskret, end de hjælpemidler der ellers findes på markedet

»I vores undersøgelser lagde brugerne meget vægt på, at det ikke kun er det funktionelle, der er det vigtige, men også æstetikken - at produktet er så diskret, at brugerne kan bevare deres identitet og værdighed og ikke behøver sidde med noget stikkende ud af munden,« siger Lotte N.S.A. Struijk.

Rygmarvsskadede: 'Fantastisk opfindelse'

Den diskrete udformning af iTongue er noget, som formanden for organisationen RYK - en interesseorganisation for mennesker med rygmarvsskader under Dansk Handicap Forbund - Lotte Tobiasen lægger vægt på.

»Når man har et handicap, skiller man sig i forvejen ud, og det bliver selvfølgelig ikke bedre, hvis man sidder med en tingest i munden,« siger hun.

»Her ser jeg det bestemt som en fordel, at tungestyringssystemet er mere usynligt i brug end andre produkter på markedet.«

iTongue fungerer mere eller mindre som en ganebøjle, og brugerne kan derfor godt både spise og drikke, mens de har bøjlen i bunden. Men hvis man spiser en sej karamel, kræver det selvfølgelig lidt øvelse, hvis man skal undgå, at karamellen sidder fast i bøjlen.

Lotte N.S.A. Struijk, Aalborg Universitet

Lotte Tobiasen kalder udsigten til tungestyringssystemet ’fantastisk’ og mener i det hele taget, at det giver rygmarvsskadede flere muligheder, end de har i dag.

»Det vil give handicappede en følelse af mere frihed, f.eks. fordi de slipper for at være nødt til at citere kærestebreve til en hjælper, hvilket naturligvis ikke er særligt sjovt. Men også bare, fordi de bliver i stand til selv at skrue op og ned for fjernsynet i stedet for at være afhængige af andre,« siger Lotte Tobiasen.

Tungestyring gavner også kirurgen eller piloten

Det er dog ikke kun rygmarvsskadede, der vil kunne bruge tungestyringssystemet. Også patienter med f.eks. sclerose eller spasticitet vil på sigt kunne få glæde af opfindelsen, siger forskeren bag iTongue, Lotte N. S. A. Struijk.

Det samme gælder mennesker, der ikke er handicappede, men som i deres arbejde har brug for at have hænder og fødder fri til andre opgaver. Det kunne f.eks. være kirurgen, der opererer eller kamppiloten, der har begge hænder optaget.

iTongue ventes på markedet til september 2012

Lotte N. S. A. Struijk og hendes kollegaer har arbejdet på iTongue siden 2003, og produktet er netop nu i gang med at blive gjort klar til markedet under spin off-firmaet TKS A/S, der bl.a. sørger for at få indhentet godkendelser til, at produktet må bruges som medicinsk udstyr.

Den administrerende direktør i TKS, Gert Spender, oplyser, at iTongue kommer på markedet til september i år.