Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Mikroorganismer fra tang kan skabe supermiljøvenlig ‘plastik’

Annonce:

Måske har du også skiftet plastikposen ud med en grøn biopose hjemme i skraldespanden i forsøget på at mindske dit forbrug af plastik.

Bioposer laves af materiale, som kan nedbrydes hurtigt i naturen og ikke forurener, og nu kan tang føjes til listen af plantearter, vi kan bruge som alternativ til den gammeldags plastik.

»Vores nye proces producerer ’plastik’ af mikroorganismer fra havet, som nedbrydes fuldstændigt til organisk affald,« siger Dr. Alexander Golberg fra Porter School of Environmental and Earth Sciences ved Tel Aviv university i en pressemeddelelse.

I det nye studie, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Bioresource Technology, beskriver forskerne, hvordan bioplastik kan laves af mikroorganismer, som lever af tang.

Tang kan godt leve i saltvand, og mikroorganismerne kan også spise af det her, og det er smart for lande som Israel, Kina og Indien, hvis de vil producere bioplastik.

»En del af løsningen på plastepidemien er bioplast, der ikke bruger petroleum og nedbrydes hurtigt,« siger Alexander Golberg i pressemeddelelsen og fortsætter:

»Men bioplast har en miljøpris: For at dyrke planterne eller bakterierne, som plastikken laves af, kræver det frugtbar jord og ferskvand, hvilket mange lande, herunder Israel, ikke har,« forklarer han.

Annonce:

Derfor mener forskerne bag, at deres undersøgelse kan have stor betydning for verdens forsøg på at holde naturen fri for plastikaffald uden at skulle bruge landbrugsjord eller ferskvand.

lp