Amerikanske forskere har lavet et 3D-kort af varmen, som stråling fra mobiltelefoner laver inde i en kalvehjerne.
De brugte magnetresonans (MR) til undersøgelserne. Denne metode giver de mest nøjagtige målinger, ifølge forskerne.
Mobilstråling målt med censorer og MR
Metoden kan i princippet bruges på levende hjerner, men forskerne havde i stedet lagt en kalvehjerne ind i noget, som ligner et syltetøjsglas.
Grunden er, at de samtidig ville måle temperaturen direkte med censorer, for at tjekke at MR-målingerne virkelig stemte.
De foretog også målinger, hvor hjernen var erstattet med vandgele. Resultaterne blev omtrent ens, men geleen skabte nogle problemer, der gjorde målingerne mere usikre.
Forskerne fingerede en mobilantenne
Forskerne kunne ikke bruge en mobiltelefon i forsøgene. Et MR-apparat laver nemlig kraftige magnetfelter.
\ Fakta
MR-metoden Magnetresonans-billeder laves ved at stoffet, som skal undersøges, udsættes for radiobølger i et kraftigt magnetfelt. Bølgerne får atomkernerne til at svinge og udsende andre radiobølger. Disse radiobølger kan sige noget om stoffet, som undersøges, blandt andet temperaturen. Radiobølgerne fra MR-apparatet fører også til lidt opvarmning. Forskerne målte denne opvarmning af kalvehjernen først. Dermed vidste de, hvor meget der skulle trækkes fra i forsøgene med antennen. MR-maskinen udsender radiobølger med lavere frekvenser end mobilantennen. Derfor kunne disse radiobølger filtreres væk og forstyrrede ikke radiobølgerne fra mobilantennen. (Kilde: Wikipedia, forsker David H. Gultekin.)
En mobil ville blive suget ind i dette felt og sandsynligvis ødelagt.
Derfor måtte forskerne lave en speciel antenne, som kunne virke sammen med NMR-tromlen. Antennen efterlignede en mobilantenne.
Varmeeffekt kan måske give kræft
Mobiler laver varme på samme måde som mikrobølgeovne. Den tiltager kraftigt, når du holder mobilen mod hovedet. Bruger du håndfri, aftager effekten hurtigt med afstanden.
Varmeeffekten vurderes til at være muligt kræftfremkaldende af verdenssundhedsorganisationen WHO.
Derfor har både europæiske og amerikanske myndigheder sat maksværdier i love for, hvor stor effekt mobilantennerne må udstråle. De amerikanske værdier er de strengeste.
Sendeeffekten fra telefonerne varierer. Er du langt fra basestationen, vil mobilen arbejde mere for at nå frem.
GSM-mobiler deler også sendetid over samme radiokanal i basestationen. Det betyder, at selv om de sender med høj effekt, så sender de kun i korte impulser, når det er deres tur. Gennemsnittet bliver lavere.
Alligevel kan krav om hurtigt bredbånd føre til, at fremtidens smartphones får en højere effekt, skriver forskerne i fagartiklen, som er publiceret i tidsskriftet Proceedings of The National Academy of Sciences (PNAS).
Metoden kan udvikles videre
Forskerne ser alligevel, at der er forskel på en kalvehjerne i et glas og en levende menneskehjerne.
En af forskellene er, at den levende hjerne har blodgennemstrømning. Den fragter noget af varmen væk, så varmen ikke hober sig op på ét sted.
Alligevel mener forskerne, at metoden kan udvikles videre og tilpasses forsøg med mennesker. På den måde kan myndighederne få bedre data, når de skal vurdere strålingsfaren og bestemme maksgrænserne.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
