Hundredtusindvis af døde, nedbrudte sundhedsvæsener, sygdom, økonomiske kriser og den ene aflysning efter den anden er nogle af de dårligdomme, coronavirussen har ført med sig.
Men midt i al den ulykke, 2020 har bragt med sig, er der blevet tændt et lys.
Under coronapandemien er der blevet forsket i vacciner som aldrig før. Nye vaccineteknologier er blevet gennemtestet, og nye forskningsprocesser er blevet afprøvet.
For første gang i årtier er der sket store gennembrud på vaccinefronten, siger Ali Salanti, der er professor på Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet og selv er i gang med at lave en coronavaccine.
»I de seneste 30 år er der ikke kommet mange nye vacciner på markedet, selv om der har været en masse projekter i gang. Det har været nedtur på nedtur, hvor vacciner har fejlet i kliniske forsøg,« siger Ali Salanti.
Coronapandemien har sat skub i vaccineudviklingen, som ellers var gået i stå, ifølge professoren.
RNA-vaccinen har fået et gennembrud
Vacciner er stort set det eneste, der kan redde verden ude af pandemien, så det har været altafgørende at få lavet en coronavaccine. Offentlige og private investorerne er strømmet til for at hjælpe forskerne på vej, og vacciner er blevet færdige på rekordtid.
Den intensive forskningsindsats har ført fremskridt med sig.
For eksempel har en teknologi, hvor man vaccinerer med et lille stykke af coronavirussens arvemateriale, det såkaldte RNA, fået et gennembrud, og en RNA-vaccine er nu på vej til Danmark. De nye RNA-vacciner virker over al forventning og kan blive en game changer for fremtidens vacciner.
\ Læs mere
Mange projekter stopper normalt uafsluttet
Under normale omstændigheder er vaccineproducenter tilbøjelige til at droppe udviklingen af nye vacciner, hvis der er den mindste tvivl om potentialet.
Det skyldes, at det koster tocifrede millionbeløb at lave de obligatoriske tre kliniske forsøg, der skal til, før en vaccine kan blive godkendt.
»Der er en gigantisk risiko forbundet med at arbejde med en helt ny teknologi og produktionsmetoder, man ikke har prøvet før,« siger Ali Salanti og fortsætter:
»De vacciner, der er afprøvet i de seneste årtier, er sjældent kommet igennem de tre forsøgsfaser. Mange projekter er stoppet allerede efter det første forsøg, fordi de har givet middelmådige resultater, og virksomhederne har derfor ikke villet bruge penge på at fortsætte.«
Forskere har uden held forsøgt at bruge nye teknologier til at lave eksempelvis bedre influenzavacciner og udvikle vacciner mod sygdomme som HIV, tuberkulose og malaria, nævner Ali Salanti.
Læs om de tre testfaser en vaccine skal igennem, før den kan blive godkendt, i grafikken herunder.
Mange vacciner kommer aldrig i brug
I øjeblikket bliver et væld af vaccineteknologier afprøvet. I alt er 223 forskergrupper og virksomheder rundt omkring i verden i gang med at udvikle coronavacciner ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO.
57 af dem er nået dertil, hvor de tester vaccinerne i mennesker. En enkelt - vaccinen fra Pfizer-Biontech - er blevet godkendt af EU-kommissionen og kommer snart til Danmark.
De fleste af de coronavacciner, der er under udvikling, kommer sandsynligvis aldrig i brug. Enten fordi de ikke virker godt nok, eller fordi de af andre årsager ikke kommer igennem de obligatoriske kliniske forsøg, der skal laves, før de kan godkendes.
»Der er ganske få, store farmaceutiske virksomheder, som har ressourcer til at køre de store forsøg igennem,« siger Søren Riis Paludan, der er professor og vaccineforsker på Aarhus Universitets Institut for Biomedicin.
Men projekterne er ikke spildte, for den intensive forskningsindsats under coronapandemien medfører, at man får viden om, hvilke potentialer forskellige vaccineteknologier har.
Den viden kan bruges, når der skal laves vacciner mod andre sygdomme.
»Det har stor værdi at teste så mange forskellige vaccineteknologier,« siger Ali Salanti.
Danske vacciner er i pipeline
Ali Salanti er selv en af ophavsmændene til en coronavaccine, som udspringer fra Københavns Universitet, og på Statens Serum Institut er forskere også i gang med at udvikle en vaccine. Læs om de danske vacciner i denne artikel.
De danske vacciner er med succes blevet testet på dyr, men det er endnu uvist, om de også virker på mennesker.
Uanset hvordan det ender, har projekterne værdi, siger Anders Fomsgaard, der er overlæge og vaccineforsker på Statens Serum Institut.
»Hvis man skal pege på noget godt ved den krise, vi står i, så er det, at vi nu er bedre klædt på, næste gang der kommer en pandemi,« siger Anders Fomsgaard.
»På Statens Serum Institut har vi forsket i beredskabsvacciner i de seneste 20 år, men under coronakrisen er forskningen intensiveret, og vi har i højere grad fået mulighed for at afprøve den teknologi, vi bruger,« fortsætter han.
Målet er et dansk beredskab
Den coronavaccine, Anders Fomsgaard og kollegerne udvikler, er en såkaldt DNA-vaccine. DNA-vacciner er hurtige at fremstille, og hvis de virker, kan det blive en fordel, næste gang der udbryder en epidemi.
»Der er gode grunde til at tro, at der kommer flere pandemier fremover,« siger overlægen.
Anders Fomsgaard nævner globalisering samt fældning af regnskov som årsager til, at mennesket kommer tættere og tættere på vilde dyr, der kan smitte med nye virusser, som hurtigt bliver spredt fra en del af verden til en anden.
Også klimaforandringer og nedgang i biodiversitet kan potentielt øge risikoen for fremtidige epidemier, har FN og en gruppe danske forskere advaret om, kan du læse i en tidligere artikel på Videnskab.dk.
»Målet med vores vaccine er at få lavet et dansk beredskab, så vi er bedre rustet, når den næste epidemi kommer. Det er den drivende kraft i det, vi laver. Det er i høj grad et udviklingsforsøg, vi er i gang med,« siger Anders Fomsgaard.
Danmark mangler store virksomheder
Professor Søren Riis Paludan fra Aarhus Universitet tvivler dog på, at Danmark får opbygget et beredskab, som er klar til at masseproducere vacciner, næste gang en epidemi rammer.
For det kræver, at der er store virksomheder, som kan gennemføre de omfattende forsøg, der skal laves, for at få vaccinerne godkendt, pointerer han.
»Hvis Danmark som nation skal opbygge et nationalt beredskab med egne vacciner, skal der investeres enormt i store biotekvirksomheder. Vi har ikke vist os som de hurtigste under coronapandemien. Hvis de to danske vacciner havde haft en virksomhed som Pfizer i ryggen, kunne de have været hurtigere færdige,« siger han.
I øjeblikket har det europæiske lægemiddelagentur EMA, som godkender de coronavacciner, der kommer i brug i Danmark, lavet forhåndsaftaler med seks virksomheder.
Virksomhederne kommer fra USA, England, Frankrig og Tyskland.
De danske vacciner er indtil videre kun blevet testet på dyr, men begge har fået grønt lys til at gå i gang med det første kliniske forsøg på mennesker. Følg med i udviklingen af danske og udenlandske coronavacciner på Videnskab.dk i artiklen 'Corona-vacciner: Her opdaterer vi løbende og svarer på de vigtigste spørgsmål'.
