Ungdomsårenes begejstring for hifi og musik var en vigtig del af drivkraften, da civilingeniør Bo Rohde Pedersen fra Aalborg Universitets afdeling i Esbjerg besluttede sig for at gøre forbedringer af små højttalere til omdrejningspunkt i sit forskningsprojekt. Han vidste på forhånd, at det var en vanskelig mission, fordi fysikkens love dikterer spillereglerne og begrænser mulighederne.
»Desværre har der ikke været nogen epokegørende udvikling på højttalerfronten de seneste 100 år, så vi får som forbrugere ikke den lyd, vi fortjener. Der skal flyttes noget luft, for at det lyder godt, så det er ikke så svært at lave en god højttaler, hvis bare den må fylde noget. Men det må højttalere ikke i dag, og det giver os nogle fysisk betingede udfordringer,« konstaterer Bo Rohde Pedersen.
Han er især skeptisk over for lydkvaliteten i de stadig mindre højttalere, som følger med smart designede alt-i-et anlæg fra nærmeste supermarked eller radio-forhandler.
»Selve stereo-anlægget kan være godt nok, men højttalerne er oftest en ren katastrofe. Tilsyneladende er der kun én ting, der betyder noget, og det er, at de skal være så små som muligt. Hvis de så også kan buldre lidt, er folk tilfredse. Vi er begyndt at købe lyd med øjnene, men resultatet bliver derefter,« mener Bo Rohde Pedersen.
Ønske-projekt
I erkendelse af at køleskabs-store højttalere som dem, han har stående i sin egen stue, næppe kommer på mode igen, argumenterer han for at industrien begynder at bruge digital signalbehandling til at kompensere for mini-højttalernes medfødte mangler. Ét par af de mest iørefaldende er, at de har svært ved at gengive dybe baslyde, og at de ikke er gode til at spille højt.
»Hvis man prøver at tvinge dem til det, kommer der som regel bare grim lyd fra dem. Men det er faktisk muligt at lave nogle digitale forbedringer, som gør de små højttalere i stand til at spille pænt ved et højere lydtryk, end de ellers kan klare. Mit ønske-projekt er at demonstrere det på et højttalerkabinet, som ikke fylder mere end fire liter mælk, så det projekt prøver jeg nu at få nogle af producenterne til at gå med i,« fortæller Bo Rohde Pedersen.
Varme dræber
Hans kamp for bedre lyd er også en kamp mod varme. Højttaleres virkningsgrad eller nytteværdi angiver, hvor effektive de er til at omsætte den tilførte energi fra stereoanlæggets forstærker til lyd. Jo mere energi, der skal ind i højttalerne for at lave det ønskede lydtryk, jo varmere bliver de elektroniske komponenter.
»Så når der for alvor bliver spillet højt ved en fest, kan varmen tage livet af højttalerne, og derfor er producenterne meget konservative og forsigtige med deres design, selv om det betyder dårligere produkter. Både derfor og af hensyn til strømforbruget og miljøet vil det være en god idé at forbedre nyttegraden. For eksempel er det muligt at skære strømforbruget ned til en tredjedel eller mindre ved at bruge en kraftigere permanent magnet og gøre selve svingspolen i højttalerne kortere og lettere. Ulempen er, at det introducerer mere forvrængning af lyden, men dér kommer den digitale signalbehandling til undsætning og hjælper med at tøjle tingene og korrigere lyden,« forklarer Bo Rohde Pedersen.
Digitale teknologier har i forvejen revolutioneret mange af vores andre hverdags-produkter. Derfor undrer det Esbjerg-ingeniøren, at de hidtil kun i meget begrænset omfang er blevet brugt til at forbedre lyden fra højttalere.
»Alle andre produkter har gennem de seneste 100 år gennemgået en kæmpe udvikling. Dengang havde man en pladespiller med tragt og håndsving. I dag er selv cd-afspillere jo yt og erstattet af iPods og den slags. Trods en del forskning på området fungerer højttalere stadig efter de helt gamle principper. Man hælder et signal ind i dem, og håber og beder til det bedste. Selvfølgelig er der brugt mange kræfter på at udvikle elektronikken og enhederne, og der er også kommet bedre materialer. Men industrien har aldrig rigtig kastet sig over signalbehandling, selv om der vil være meget at vinde ved det,« siger Bo Rohde Pedersen.
Håb for mobile apparaterFaktaVIDSTE DU En højttaler omdanner elektriske signaler til lyd. Den synlige del af højttaler-enheden er et stykke pap, stof eller plast, som vibrerer og sætter luften i bevægelse, når der bliver skruet op. Inde i højttaleren samarbejder to magneter. Den ene er en traditionel magnet, og den anden er en elektromagnetisk spole, som hænger i magnetfeltet fra den permanente magnet. Når forstærkeren sender strøm gennem elektromagneten genereres en kraft, som bevæger højttalermembranen og skaber lyden.
Principperne kan efter hans mening også bruges i mobile apparater, hvor udfordringen i at lave god lyd er endnu større.
»Problemstillingen er den samme med mp3-spillere, høreapparater og mobiltelefoner. Særligt mobiltelefon-branchen er meget agressiv på det her område, for de vil rigtig gerne være i stand til at lave apparater, der spiller bedre. En mobiltelefons højttaler har måske et overfladeareal på under en kvadratcentimeter. En højttaler flytter sig som et stempel, og hvis du skal gengive musik med en anstændig baslyd som fra en reolhøjttaler på den størrelse, skal stemplet kunne flytte sig en meter frem og tilbage. Men folk vil næppe være begejstrede for en meters påhæng på mobiltelefonen, så der er nogle fysiske forhold, der begrænser os,« siger Bo Rohde Pedersen.
Lavet i samarbejde med Aalborg Universitet
