Forskning i levende teknologi vil give os en ny generation af teknologiske underværker. Eller – det er i det mindste, hvad vi bliver fortalt.
Det ligger ud over mig at forstå, hvorvidt dette er sandt eller falsk. Men muligheden for, at det er falsk, er ikke desto mindre til stede.
Sammensmeltningen af forskellige teknologiske grene skaber altid entusiasme, fordi løsningerne på de problemer, som man slås med i én gren, måske kan findes i andre teknologiske grene.
Hvordan kommer vi i gang?
Imidlertid er dette sjældent tilfældet i praksis. Selvom andre grene muligvis har potentielle løsninger, har de også deres egne problemer.
»Græsset er altid grønnere på den anden side,« som ordsproget siger. Dette udgangspunkt betyder dog ikke nødvendigvis, at jeg er pessimistisk i forhold til potentialet af levende teknologi.
For mig er det bare vigtigt at se realistiske, pragmatiske eksempler, hvor levende teknologi rent faktisk giver mening.
Mens de futuristiske scenarier er spændende/tillokkende - var det noget med nano-robotter, der lever i blodomløbet? - bliver vi nødt til at se på potentiale, som er inden for vores rækkevidde. Hvordan kommer vi ellers i gang?
Evner der nærmer sig biologiske systemer
Mit forskningsområde er kropslig kunstig intelligens og robotteknologi. Et af de centrale spørgsmål, vi prøver at adressere, er, hvorledes man kan bygge robotkroppe, der passer bedre til den virkelige verden end konventionelle, usmidige robotter.
Disse robotter skal være i stand til at bevæge sig rundt på en effektiv måde uden at gå i stykker, rejse sig op, når de falder, og undgå at beskadige mennesker i processen.
Spørgsmålet er: Hvordan kan denne gren af kunstig intelligens trække på andre teknologiske grene?
Kan vi pege på konkret teknologi, der kan bruges til at forbedre makro-skala robotkroppe for at give kroppene nogle egenskaber fra levende systemer? For eksempel selv-reparation, et stofskifte, evnen til reproduktion, evolution?
Svaret er i vid udstrækning nej. Robotkroppe kan helt afgjort forbedres med nye typer af materiale, effektive batterier og så videre. Men i forhold til at opnå evner der nærmer sig biologiske systemer, er det uvist hvilken teknologi, der kan være til hjælp.
Et kilo fremmede organismer i kroppen
Hvordan kommer vi i så fald i gang? En tilgang er at inspireres af den hierarkiske anatomi hos dyr, hvor der er et symbiotisk forhold på tværs af niveauerne helt fra atom- til organ-niveau.
Imidlertid er det svært at se, hvordan vi kan bygge et komplet robotteknologisk væsen hierarkisk fra bunden af, med brug af nuværende teknologi.
En anden mere lovende tilgang er, at dyr også har en sværm af symbiotiske organismer, der hjælper på forskellig vis.
Det er eksempelvis estimeret, at det menneskelige fordøjelsessystem indeholder mellem 300 og 1000 arter af bakterier, der tæller omkring 100 billioner (10^14) og vejer samlet set omkring et kilo!
De fleste af disse bakterier er essentielle for selve vores væren; til at bekæmpe fjendtlige bakterier og til at skabe enzymer, der nedbryder for eksempel planteceller til yderligere fordøjelse.
Dette symbiotiske forhold er meget nemmere at overføre til det teknologiske domæne, fordi mennesket ikke er så tæt koblet til bakterierne, som mennesket er til cellerne fra væggene i sine tarme. Bakterierne er autonome givet de rigtige miljømæssige vilkår.
Robotter kan blive energi-autonome
Som en del af vores arbejde vil vi, hvis finansieringsinstanser tillader det, implementere dette i robotter mere eller mindre direkte. Vi vil bruge mikrober, som kan konvertere organisk materiale til elektricitet i vores robotter.
Levebetingelser for mikroberne er relativt nemme at genskabe, og vi kan indkapsle dem i robotten i dét, som kaldes mikrobielle forbrændingsceller.
Dette skaber en simpel grænseflade mellem de to symbiotiske organismer: robot og mikroorganisme.
Elektriciteten som mikroberne genererer, kan robotten bruge til at finde mere organisk materiale til at fodre mikroberne, og på denne måde kan robot-mikroberne blive et autonomt system med hensyn til energi.
En første demonstration af dette princip kan findes i EcoBot serien af robotter (se referencer nedenfor).
Mere ydmyghed og realisme
Med hensyn til levende teknologi, tror jeg det er vigtigt at underbygge diskussionen med konkrete eksempler, der kan fungere i praksis.
Som eksemplet ovenfor, kan det ske ved at søge områder, hvor de forskellige teknologier kan eksistere side om side og drage fordel af hinanden, uden at de bliver stærkt sammenkoblet.
Jeg tror, at denne pragmatiske tankegang muligvis kan føre til et mere ydmygt og realistisk billede af levende teknologiers potentiale og bidrage til at fremme en dybere forståelse af potentialet og farerne ved levende teknologi.
Oversat af Leif Pedersen.
