Når myldretidens trængsel skaber tæt kø på motorvejene, ryger farten helt i bund for at undgå sammenstød.
Men med smartere brug af teknologi ville bilerne kunne køre kofanger ved kofanger i høj fart og spare energi på at ligge i hinandens slipstrøm. Et EU-projekt under ledelse af Aalborg Universitet har set på, hvad det vil kræve af teknikken, hvis det skal være sikkert.
I forvejen findes masser af vidtløftige forslag til, hvordan bilkørsel og anden transport kan automatiseres ved at lade køretøjerne kommunikere med hinanden og overtage en stadig større del af kontrollen.
Det lyder lovende i teorien, men hvis vi skal vove at lægge liv og førlighed i teknikkens vold, er der brug for betydelig større fokus på alt dét, der kan gå galt. Derfor har fejltolerance og pålidelighed været helt centralt i det store EU-støttede HIDENETS-projekt.
»Vi har fokuseret på et hidtil overset aspekt, nemlig hvordan pålideligheden skal være i den slags intelligente trafiksystemer, så de fungerer stabilt, når vi har brug for dem,« forklarer projektets koordinator, lektor Hans-Peter Schwefel fra Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.
Kommunikation kun en del af løsningen
I et forsøg på at nærme sig svarene har forskerne eksperimenteret med specialbyggede model-biler og computersimuleringer i laboratorier rundt om i Frankrig, Holland, Italien, Norge, Portugal, Ungarn og Danmark.
Partnerne i projektet har naturligt nok fokuseret meget på kommunikationsteknologi, men Hans-Peter Schwefel understreger, at kommunikation ikke løser alt:
»Vi kan komme langt med bedre kommunikationsløsninger, men der er også nødt til at være nogle elementer, som tager over og forhindrer kaos, hvis kommunikationen fungerer dårligt eller bryder helt ned.«
»Derfor er vores grundtanke, at vi skal indføre komponenter, som kan reagere i tilspidsede situationer og konfigurere sig selv til at tage højde for problemerne. Vores resultater på det område har skabt et grundlag, som kommende forskningsprojekter kan bygge videre på,« vurderer Hans-Peter Schwefel.
Konvoj-eksperiment med potentiale
Idéen om at lade biler køre i kolonne, uden at det ender i harmonika-sammenstød, er blot ét af mange scenarier, som projektet har afprøvet.
Hans-Peter Schwefel benytter det gerne som konkret eksempel, fordi det sætter udfordringerne på spidsen.
Forskerne har blandt andet undersøgt, hvordan kommunikation om afstand, hastighed, opbremsninger og andre væsentlige faktorer skal foregå internt mellem køretøjerne i sådan en konvoj. »Der er et stort potentiale i det. I første omgang bliver det af praktiske grunde især overvejet til lastbiltrafik, hvor alle vogne fra samme firma kan være udstyret med en kombination af kommunikationsteknologi og radarer til afstandsmåling,« forklarer Hans-Peter Schwefel.
Lær af telebranchen
Om 10 år tror jeg på, at vi har den nødvendige teknologi til nogle af de smarte ting med eksempelvis kolonne-kørsel, som vi har studeret i projektet
Hans-Peter Schwefel
Hvis det skal virke i en bredere sammenhæng, skal udstyret i de forskellige biler kunne kommunikere problemfrit på tværs af fabrikater. Derfor bliver bilindustrien og teknologi-leverandørerne nødt til at forhandle sig frem til fælles standarder, og de kan passende tage ved lære af den udvikling, telebranchen gennemgik på mobilområdet.
»Teleindustrien begyndte først for alvor at tale om overlevelsesevne og driftssikkerhed i begyndelsen af 1990'erne. I starten prøvede alle selskaberne at løse opgaven med deres egne teknologier, men vi var henne i slutningen af årtiet, før de havde udviklet standardiserede tilgange til problemet. Jeg regner med, at vi vil se samme naturlige proces med de intelligente trafiksystemer,« siger Hans-Peter Schwefel.
20 år og så er vi klar
Men selv når ingeniørerne har deres del af arbejdet på plads, venter en stor opgave med at få systemerne passet ind i vores trafikale hverdag. Teknikken skal ikke bare være klar til at hjælpe os. Vi skal også være klar til at lade den gøre det.
»Om 10 år tror jeg på, at vi har den nødvendige teknologi til nogle af de smarte ting med eksempelvis kolonne-kørsel, som vi har studeret i projektet. Men det handler om meget andet end teknologi. Holdninger og følelser spiller også ind, og det kommer vi til at forholde os til derefter. Der vil være masser af spørgsmål i forhold til lovgivning og forsikringer, for hvis der sker en ulykke, hvem har så ansvaret? Så realistisk set vil der nok snarere gå 20 år, før det bliver almindeligt udbredt,« vurderer Hans-Peter Schwefel.
Lavet i samarbejde med Aalborg Universitet
