De skulle have frigivet tid og kræfter til at få ledige i arbejde. I stedet er de blevet en ekstra arbejdsbyrde for sagsbehandlerne.
De såkaldte ESDH-systemer skulle lette sagsbehandlingen og give mere tid til den enkelte jobsøger, men i stedet suger det kræfter ud af de ansatte, lyder meldingen efter observationer på et jobcenter.
Undersøgelsen viser, at medarbejderne kun har tid til at bruge halvdelen af deres arbejdstid på den jøbsøgende borger. Men det er ikke engang hele historien, fortæller lektor på IT-Universitetet, Thomas Hildebrandt, i en pressemeddelelse.
»Ikke nok med at halvdelen af tiden går med administrativt arbejde, men når borgeren så sidder i stolen foran medarbejderen og vil hjælpes videre, går halvdelen af den tid med at forklare regler og procesforløb, fordi systemet er så besværligt,« forklarer Thomas Hildebrandt.
It lavet til simpel lovgivning, ikke indviklet
Det har i årevis været svært for det offentlige at få lavet ordentlige it-systemer, der skal gøre det lettere at få folk i arbejde.
Tidligere har Arbejdsmarkedsstyrelsen bøvlet med systemet Amanda, som blev forsinket i to år og udløste en ekstraregning på 200 millioner kroner – og stadig ikke var godt nok til de ansattes hverdag.
ESDH-systemerne (elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystemer) lider af samme sygdom.
»Da de nuværende systemer blev designet, var de ikke gearede til en så kompleks lovgivning som vi har i dag, hvor sagsbehandlingen må varetages af flere specialiserede enheder i jobcentrene. Derfor er der akut behov for at udvikle nye løsninger, der kan sikre, at lovgivningen overholdes og håndtere, at en sag skifter hænder flere gange, uden at informationer og overblikket går tabt undervejs,« mener Thomas Hildebrandt.
Observationerne er foretaget af forskningsassistent og ph.d. Magnus Nilsson i efteråret 2010 og refereret i undersøgelsen 'Vellykkede vekselvirkninger'.
