Hvad er lufthuller – og hvorfor rusker de i flyet?

Du kender det måske. Du sidder og slapper af i flyet med en film eller en god bog og sipper til din kaffe - indtil flyet pludselig giver et uventet hop.

Det kan føles, som om den mange tons tunge tindåse er i frit fald, men inden du når at skrige »Jeg er for ung til at dø!« flyver den roligt igen.

Turbulens kan være pokkers ubehageligt for selv den mest garvede flypendler. Muligvis derfor har vores læser Ditte sendt Spørg Videnskaben følgende spørgsmål:

»Hvad er lufthuller - altså dem, der giver turbulens, når man flyver? Kunne være godt med en pædagogisk forklaring.«

Sådan en forklaring har Eigil Kaas. Han er professor ved Niels Bohr Instituttets sektion for Is, Klima og Geofysik på Københavns Universitet og klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning, der hører under Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Eigil Kaas lægger ud med at aflive en myte:

»Der findes ikke huller i luften,« fastslår professoren, der forklarer, at turbulens (som vi kalder lufthullerne herfra) kan opstå på flere måder.

Varme og kulde får det til at hoppe

Temperaturforskelle i luften spiller en stor rolle i meget af den turbulens, man oplever i et fly.

Eigil Kaas begynder sin forklaring med et spørgsmål:

»Har du nogensinde prøvet at lande en vinternat i Kastrup, hvor der er klart og stille? Det er helt smooth. Luften står bomstille, så det er glat og nemt at lande for en pilot.«

Til gengæld vil man ifølge professoren opleve det modsatte, hvis man lander en varm sommerdag, selvom der er helt vindstille:

»I cirka den nederste kilometer af atmosfæren vil maskinen hoppe lidt. Det er fordi, der er såkaldte ‘termikbobler’ i luften, der bevæger sig opad og nedad. Men så længe der generelt er rolige vindforhold, er det stadig nemt at håndtere flyet.«

Termik er med andre ord, når luften bevæger sig opad eller nedad på grund af temperaturen. Varm luft stiger op, men det betyder også, at køligere luft omkring synker nedad.

Spørg Videnskaben har også talt med Henning Gisselø, der er vagthavende meteorolog ved DMI, som blandt andet laver specialiserede vejrudsigter til flyindustrien.

Han beskriver, hvorfor opstigende og nedsynkende luft nogle gange kan få det til at føles, som om flyet falder:

»Piloten vil forsøge at kompensere for, at luften skubber flyet opad, ved at flyve en lille smule nedad,« forklarer han og fortsætter:

»Men man kan så risikere på meget kort tid at komme ind i et område, hvor luften falder kraftigt til jorden, samtidig med at piloten jo styrer nedad. Så laver flyet et midlertidigt fald.«

Clear Air Turbulence: Den usynlige turbulens

En anden form for turbulens finder sted oppe i de øvre flyvehøjder i 10-12 kilometers højde ved jetstrømmen.

»Oppe ved den polare jetstrøm kan der være meget store vindforskelle i både horisontal og vertikal retning,« forklarer Eigil Kaas.

Det betyder, at hvis man stiger bare en smule op, kan det pludselig blæse meget kraftigere end før. Og det kan være mere uforudsigeligt end de andre former for turbulens.

»Det er ikke altid, at man kan måle eller se det. Så det er noget, flyene også melder tilbage om,« fortæller han.

Samme pointe har Henning Gisselø:

»Den type turbulens er typisk usynlig, fordi den foregår i klar luft. Vi kan godt forudsige, hvor de her områder vil være henne, men det er enormt svært at forudsige i detaljer.«

Store rystelser i uvejr

Hvis du har prøvet at flyve igennem et uvejr i form af regn- og tordenbyger, så har du formentlig en skræmmende flyhistorie at fortælle. Det er nemlig her, noget af den kraftigste turbulens kan opstå.

Også her er det temperaturforskelle, der er på spil, forklarer Eigil Kaas:

»Når vanddamp kondenserer fra gas til flydende form som dråber eller is, så sker der en meget kraftig opvarmning. Så stiger luften hurtigt opad i det område, og for at kompensere falder den meget kraftigt i omkringliggende områder inde i skyen.«

Piloter styrer helst uden om kraftige bygeskyer, men som Eigil Kaas forklarer, så kan de i visse tilfælde overses, hvis de stadig er i gang med at blive dannet.

Men selvom det kan være skræmmende at være midt i kraftig turbulens, så er flyrejser stadig en af de sikreste former for transport.

Det er da heller ikke flystyrt, Henning Gisselø er mest bekymret for, når han er midt i turbulens:

»Et rutefly kan jo virkelig tåle nogle tæsk, og piloterne er godt trænet i det. Selvfølgelig kan det være ubehageligt. Men det er altså især irriterende, når det betyder, at de stopper med at servere kaffe.«