Grønne facader kan holde på varmen, og mikroalger ‘spiser’ CO2 på norsk smelteværk

Gamle bygninger kan bedre holde på varmen, hvis man beklæder facaden med planter og græs.

Faktisk er det muligt at reducere varmetabet fra bygninger med op til 30 procent, hvis man giver dem en grøn overhaling.

Det indikerer i hvert fald ny forskning, der netop er udgivet i Building and Environment, og som er omtalt af University of Plymouth.

I studiet har forskerne set nærmere på gamle bygninger fra 1970’erne på University of Plymouth. Her sammenlignede de, hvor effektivt to sektioner af bygningens facade holdt på varmen - den ene var beklædt med en grøn facade, den anden var uden.

Efter fem ugers målinger fandt forskerne, at den grønne facade var bedre til at holde på varmen end den oprindelige struktur, skriver University of Plymouth.

»Vores forskning tyder på, at ‘levende’ vægge kan give betydelige energibesparelser og hjælpe med at reducere eksisterende og gamle bygningers CO₂-fodaftryk,« siger førsteforfatteren, professor Thomas Murphy, i en pressemeddelelse.

Han erkender dog, at det er et mindre studie. Derfor er der brug for langt mere forskning på området, for kortlægge hvilke planter der egner sig bedst, og om det overhovedet kan betale sig at implementere løsningen på den lange bane.

Mikroalger spiser drivhusgasser

På et stort smelteværk i Finnjord i Norge har man allieret sig med forskere og mikroalger for at få bugt med de mange ton CO₂, som værket udleder.

Hos videnskabsmediet Forskning.no kan man læse, hvordan smelteværket - på baggrund af en lang forskningsindsats - har opført store tanke med alger, også kaldet fotobioreaktorer.

Tanken er, at CO₂-en, som udledes fra smelteværket, bobler op gennem store tanke fyldt med mikroalger, hvor algerne faktisk kan ‘spise’ nogle af de drivhugasser, som udledes.

Smelteværket er gået sammen med en række norske forskere for at teste løsningen, som nu skal skaleres op. Det forventes, at at algerne vil halvere udledningen fra Finnfjord.

Forventningerne er, at 150.000 tons CO₂ omdannes til algebiomasse hvert år, skriver Forskning.no.

Folkeligt pres kan rykke politikerne

Et pres fra befolkningen kan lede til klimahandling.

Sådan lyder konklusionen i et studie, som vi i denne uge har beskrevet på Videnskab.dk. Forskerne satte sig for at finde ud af, hvorfor klimaloven i 2020 endte med helt konkrete mål for klimaet.

»Hovedkonklusionen er, at bred opbakning hele vejen gennem den politiske proces er afgørende, hvis man vil gennemføre klimalovgivning med en vis substans,« skriver studiets førsteforfatter Sarah Louise Nash i en mail til Videnskab.dk.

Demokratiforsker Lars Tønder er enig:

»Man kan sige, at det understøtter pointen, at vi ikke får ambitiøs klimahandling for alvor uden en form for engagement i samfundet. I studiet kalder de det politisering, men man kunne også kaldet det mobilisering,« siger Lars Tønder, der professor MSO på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.