Vi starter ugens overflyvning i Storbritannien, hvor der er godt nyt fra fusions-fronten.
En gruppe europæiske forskere har nemlig opnået en milepæl, når det kommer til at producere energi gennem kernefusion - samme proces, som Solen - og andre stjerner - bruger til at generere varme og energi.
Forskerne har på laboratoriet Joint European Tours (JET) genereret 59 megajoule energi i løbet af fem sekunder, skriver tidsskriftet Nature.
Forsøget blev gennemført i december sidste år. Den producerede mængde energi er over dobbelt så stor som den hidtidige rekord ved et lignende forsøg. Den tidligere rekord blev sat i 1997.
Nyheden kommer, blot to uger efter at vi her på Videnskab.dk kunne berette om en anden milepæl, amerikanske forskere har opnået inden for fusionsenergi.
Til trods for de lovende resultater er et kommercielt fusionskraftværk dog fortsat en drøm.
\ Læs mere
\ Stort tema i gang
I en serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden, blandt andet ved hjælp af grøn energi.
Hvad siger videnskaben?
Du kan få gode råd til at redde verden i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan debattere måder at redde verden på.
Mangler inspiration
Bælgfrugter er ikke kun sunde. Det er også en mere klimavenlig spise end særligt rødt kød.
Til trods for de gode egenskaber er vores forbrug af bælgfrugter faktisk lavere, end hvad der anbefales i de officielle kostråd. Under 10 procent af danskerne spiser bælgfrugter ugentligt, og forbruget er størst hos unge og personer bosat i de større byer, finder en ny rapport fra Aarhus Universitet.
»De eksisterende undersøgelser viser også, at der generelt er et lavt kendskab til bælgfrugter i befolkningen, men den gode nyhed er, at der faktisk er en interesse for bælgfrugter hos danskerne, og at mange ønsker at øge deres forbrug,« lyder det fra en af forfatterne bag rapporten Ulla Kidmose, der er lektor på Institut for fødevarer ved Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Hvad er det så, der afholder os fra at mæske os i de bælgfrugterne i større stil? Det har en række forskere på Aarhus Universitet netop undersøgt.
Særligt to ting får de adspurgte til at spise færre bælgfrugter:
- En mangel på inspiration og god smagsoplevelse. De efterlyser retter med få ingredienser, som er nemme at lave.
- Flere af de adspurgte nævner, at de mangler færdigheder og mere viden om, hvordan bælgfrugter kan indgå i madlavningen.
I begge tilfælde er der potentiale for at påvirke forbruget med information og opskrifter, lyder det fra forskerne bag. Forleden skrev vi på Videnskab.dk om en undersøgelse, der indikerer, at en 20-årig kan leve et helt årti længere ved blandt andet at begynde at spise langt flere bælgfrugter ifølge en ny beregner lavet af norske forskere.
Klima må ikke fjerne fokus fra politiske beslutninger
Vi slutter af med et opråb fra flere klimaforskere, som advarer mod udelukkende at skyde skylden for naturkatastrofer på klimaet, skriver det amerikanske medie Yale 360, der bliver udgivet af Yale School of the Environment.
Klimaforandringer vil føre til mere ekstreme og hyppigere vejrhændelser, som vi så det med de kraftige oversvømmelser i Tyskland.
Det er vigtigt at få med, påpeger forskerne. Men stirrer vi os blinde på klimaet, kan det betyde, at man overser de dårlige politiske beslutninger om planlægning og klimatilpasning, som ligeledes har betydning for katastrofens omfang, lyder det fra klimaforsker Friederike Otto til Yale 360.
Hun er leder af centret Environmental Change Institute ved University of Oxford.
Samme pointe har hun og en række kolleger fremført i en kommentar i tidsskriftet Nature Communications med overskriften: ‘Stop blaming the climate for disasters’
»At pege fingeren på naturlige årsager skaber en politisk bekvem krisefortælling, der bruges til at retfærdiggøre reaktive katastrofelove og -politikker,« skriver forskerne.
Over for Yale 360 giver forskerne flere eksempler på, hvordan krisefortællingen kan stå i vejen for politisk handling.
Stor klimarapport på vej
Her på falderebet får du lige et par korte nyheder, der er værd at notere sig:
- IPCC kommer med deres anden delrapport i slut februar, hvor forskerne har set nærmere på blandt andet klimatilpasning.
- En række danske forskere rettede i denne uge kritik af det store tidsskrift Nature for at være alt for teknologifikseret i deres tilgang til klimakrisen. Det kan du læse mere om her.
