Man behøver ikke at være vokset op i 90'erne for at kende de farverige klodser, der falder fra himlen, og trangen til at få dem til at passe sammen. Tetris er nemlig stadig utroligt populært, og vores hjerner elsker at pusle rundt med de firkantede størrelser.
Her på Tetris' 30 års fødselsdag, fredag 6. juni 2014, giver lektor for psykologi og kognitiv forskning Tom Stafford fem bud på hvorfor:
1. Den aktive handling og de øjeblikkelige resultater
Vores hjerner elsker den aktive handling og de øjeblikkelige resultater, som spillet giver i form af pointscores.
Undersøgelser viser, at vi, i stedet for at regne ud hvor brikken passer bedst, finder en tilfredsstillelse ved bare at handle.
Direkte action sejrer altså over mental hjernevridning - ligesom når vi lægger et puslespil i virkeligheden.
2. Den firkantede verden eller 'The Tetris Effect'
Tom Stafford taler om 'The Tetris Effect', som handler om vores hjerners trang til at visualisere verden og hele tiden etablere mønstre og regler. Derfor hænger bacon for mange af os uløseligt sammen med æg, mens det at sortere og organisere rod skaber en øjeblikkelig ro og følelse af orden.
Det samme mærker vores hjerne, når vi i spillets hede får Tetris-klodserne til at passe sammen. Score!
3. En uendelig mission
Et psykologisk fænomen kaldet 'Zeigarnik-effekten' bygger på, at vores hjerner altid vil viderebearbejde uafsluttede historier eller minder. Blandt andet derfor benytter sæbeoperaer sig ofte af cliff-hangers, for vi bliver simpelthen NØDT til at se, hvordan historien ender.
Tetris fungerer med sin evige strøm af faldende klodser, som en uendelig cliff-hanger uden forløsning. Netop derfor kan vi ikke slippe det. Hjernen er sat på en uendelig mission.
4. Musikken
Alle, der har spillet Tetris, ved, at musikken i sig selv er umulig at slippe.
Her er begrebet ørehænger et nøgleord, og selvom melodien driver os til vanvid, fastholder den og hænger ved.
5. Jeg-vil-være-den-bedste-effekten
Det er menneskeligt at fejle – men alle hader det! Derfor kæmper vi for at blive den bedste i alt, også i Tetris. Trangen til at slå rekorden får os ud i den ene rematch efter den anden, og først når pointscoren er toppet, kan hjernen finde ro - altså lige indtil fingerspidserne igen begynder at krible af Tetris-trang.
