Energiforskere sukker: Folk bruger vores teknologi forkert

En af vores samfunds helt store udfordringer er at spare på energien, og en af de store energisyndere er vores hjem. Vi kunne spare tusindvis af kroner på energiforbruget og spare planeten for et belastende fodaftryk, hvis vi brugte de resultater, forskere er nået frem til i jagten på energibesparelser. Og de fleste nybyggede hjem er fyldt med moderne teknologi, der er resultatet af den forskning. Mange af os er bare ikke særligt gode til at bruge de energirigtige løsninger.

Det er en af de udfordringer, en forskergruppe fra Strategisk Forskningscenter for Energineutralt Byggeri (ZEB) på Aalborg Universitet står tilbage med, når de i slutningen af marts – om få uger – afslutter flere års forskning.

»Vi kan bygge nogle bygninger i dag, der har et meget lille energibehov. Men en af de ting, vi har fundet ud af, er, at beboerne har utroligt stor betydning for det endelige forbrug,« siger forskningscenterets leder, professor Per Heiselberg fra Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet.

»Vi har mange eksempler på, at man har designet bygninger til at leve op til en bestemt ydeevne, men når man så ser på virkeligheden, så bruger bygningen måske dobbelt så meget energi.«

Stort energiforbrug i bygninger

Forskningscenteret har siden 2009 forsket i energibesparelser, blandt andet finansieret af 25 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd. Formålet har været at se på energibesparelser i boliger fra en lang række vinkler. Når netop boliger har været så vigtige for forskergruppen, skyldes det, at 40 procent af vores samfunds energiforbrug kommer fra bygninger.

»Det, vi arbejder med, er den forskning, der skal til, for at vi kan flytte os fra et samfund baseret på fossil energi til et samfund baseret på vedvarende energi,« siger Per Heiselberg.

Dele af forskergruppen har arbejdet med intelligente glasfacader. Hvor glasfacader i dag ofte bare er ruder, hvor der kommer sollys ind, har ZEB udviklet en glasfacade, der automatisk kan skærme af for sollys og -varme om dagen, kan isolere ekstra om natten og selv kan sørge for ventilation.

Andre forskere har udviklet en ny fjernvarmeunit. En studerende i forskningscenteret har udviklet en beregningsmodel for, hvor mange solceller og hvilken varmepumpe man skal vælge, for at indrette en energineutral bolig optimalt. Og sociologer har set på, hvad der skal til, for at folk vælger at renovere deres bolig, så den bliver mere energieffektiv.

Skal lære, hvordan man bor

Men selvom man med den eksisterende viden i dag er i stand til at bringe energiforbruget meget langt ned, er det ikke altid, det sker i praksis, fortæller Per Heiselberg.

»Folk bruger ikke bygninger for at få optimal energieffektivitet. Man bruger bygninger for at få en god livskvalitet,« siger han. En vigtig del af arbejdet med energiforbedringer i de kommende år kommer derfor ifølge Per Heiselberg til at ligge i, hvordan man får folk til at blive bedre til at bruge de løsninger, forskerne har fundet frem til.

Han peger på solafskærmning som eksempel: Om sommeren bør den trækkes for vinduerne, for at sikre, at temperaturen holdes nede uden brug af aircondition – om vinteren trækkes fra, så solen kan være med til at opvarme boligen. Men hvis beboeren i huset trækker afskærmningen for om vinteren, fordi man bliver blændet af den lavthængende sol, så er effekten af solopvarmning tabt.

»Det er meget sjældent, man bliver instrueret i, hvad det er for en bolig, man flytter ind i. Hvordan man skal agere i en bygning plejede at være noget, man lærte som barn. Men nu går udviklingen meget stærkt, og beboernes adfærd har relativ stor indflydelse på indeklima og energiforbrug. Derfor er der behov for, at folk lærer, hvordan de bør bo,« siger Per Heiselberg.

Nyt forskningsprojekt på vej

En del af udfordringen er altså at formidle til folk, hvordan de kan bruge de tekniske løsninger, der allerede er udviklet. Men en lige så vigtig del er at lave tekniske løsninger, som folk bruger, forklarer Per Heiselberg.

Forskerne fra det snart afsluttede forskningscenter skal derfor snart i gang med at forske yderligere i det menneskelige aspekt af energibesparelser i et nyt forskningsprojekt.

»Ideen er, at man ikke skal opdrage beboerne i husene. Vi skal ikke lave om på folk, men skal sørge for at designe bygninger, der passer til den måde, folk lever på. Der mangler vi stadig viden om, hvordan folk bruger deres boliger, så vi kan optimere dem,« siger Per Heiselberg.

»På den ene side skal vi altså lære folk at bo i deres huse, og på den anden side skal vi samtidig lære at bygge på en måde, så folk bruger det,« siger han.

Brugerne forkludrer det hele

Anne Grete Hestnes mener også, at brugeradfærd er en af de store udfordringer i dag inden for kampen for at skabe energibesparelser. Hun er professor i bygningsteknologi på Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet og har været leder af et lignende forskningsprojekt i Norge.

»Brugeradfærd er særligt vigtigt. Vi (Per og os og mange andre) er kommet meget langt på den tekniske side og er blevet gode til at udvikle bygninger med meget lavt energibehov,« skriver Anne Grete Hestnes i en email til Videnskab.dk. Hun fortsætter:

»Men så kommer brugerne ind og 'forkludrer' hele regnskabet. Og det er ikke brugernes skyld. Vi har bare ikke godt nok greb om, hvordan vi skal tage hensyn til deres ønsker, vaner, behov.«

Hun mener derfor, det er en vigtig retning, danskerne vil bevæge forskningen i:

»Jeg er meget enig i Pers vurdering af, hvad der specielt er behov for mere viden om. Mere indsigt i brugeradfærd og -ønsker og flere og bedre virkemidler til at skabe den ønskede adfærd. Vi arbejder også med det, og det er et vanskeligt felt, som kræver meget tværfagligt samarbejde,« skriver Anne Grete Hestnes.