Svenske forskere har regnet på et scenarie, hvor det kan betale sig økonomisk at elektrificere lastbiler, fremgår det af et nyt studie.
I studiet har forskerne med inspiration fra et vognmandsfirma, som kører faste ruter mellem Helsingborg og Stockholm, lavet en model for, hvordan man kan køre på el, uden det koster på bundlinjen.
Forskerne opstillede to forskellige modeller: En med store batterier, der kunne transportere lastbilerne hele den 550 kilometer lange strækning uden stop, og en anden med et mindre batteri, der krævede en opladning på halvvejen.
Resultatet viste, at begge modeller kunne betale sig, hvis man sammenlignede omkostningerne med at køre på diesel til 1.20 euro per liter. Af de to modeller kunne det bedst betale sig at køre med de mindre batterier, såfremt lastbilerne kan oplades på offentlige ladestandere til en relativ lav, men realistisk pris.
»Vi håber, at positive resultater som dette kan bidrage til en hurtigere transition fra diesel-lastbilerne i dag, og at de i det lange løb vil blive fuldstændigt udskiftet,« siger Johannes Karlsson, der er ph.d.-studerende ved Chalmers tekniska högskola og en af forskerne bag studiet, i en pressemeddelelse.
Mogens Fosgerau, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet med særligt fokus på transport, er dog ikke synderligt imponeret - selvom der som sådan ikke er noget galt med studiet.
»Det ser pænt og grundigt ud, og det kan da være, at nogle firmaer kan bruge denne omkostningsmodel,« siger Mogens Fosgerau til Videnskab.dk, og fortsætter:
»Men studiet kommer ikke med de store konklusioner, som vi ikke kendte i forvejen. Så det er ikke noget, der rykker i det store perspektiv.«
Forskernes omkostningsberegning beror nemlig på et meget fastlagt rutesystem, som det pågældende vognmandsfirma kører ud fra.
I det tilfælde giver det god mening, at el kan betale sig - men for alle dem, der ikke kører så fastlagt, er det ikke nødvendigvis relevant.
Desuden har de svenske forskere heller ikke regnet på omkostningerne ved, at der også skal betales løn til et personale, som skal oplade lastbilerne, når de holder stille i Helsingborg og Stockholm.
\ Læs også
Stadig de samme udfordringer
Derfor løser studiet som sådan ikke noget problem, mener Mogens Fosgerau.
Det er stadig de samme udfordringer, man står foran, for at el bliver mere udbredt i transporten, og de udfordringer kan opdeles i teknologi, logistik og ladekapacitet.
- På det teknologiske område mangler der stadig at blive udviklet batterier, som kan køre langt nok til, at det kan betale sig.
- Rent logistisk kræver det nogle bestemte køremønstre, og skal det være nogle til at lade lastbilerne op.
- Sidst men ikke mindst skal der opbygges en ladekapacitet, som det tager tid at bygge op, og som desuden kræver en større efterspørgsel.
»Det er ikke bare en bil, der skal udskiftes, fordi man tænker, at det er godt. Der skal bygges et helt system op omkring. Det skal ske i takt med en stigende efterspørgsel.«
Derfor mener Mogens Fosgerau, at forandringen i høj grad skal komme fra politisk hånd. Men politikken skal være teknologineutral - altså ikke forsøge at understøtte en bestemt type teknologi som for eksempel el eller brint.
»Derfor skal man gå efter problemet, som er CO2-udledningen. Hvis man beskatter den, så er det op til markedet at finde ud af, hvordan man bedst undgår den beskatning,« siger Mogens Fosgerau.
Det svenske case-studie er udgivet i tidsskriftet Energies.
