Derfor tænder kvinder ikke på teknik

»Routeren har 4-i-1-netværk, indbygget firewall, integreret 4 port-switch og data-kryptering og kommer i et utraditionelt sort design med blå dioder på fronten.«

Sådan kan man sælge en router til en mand og måske ligefrem give ham julelys i øjnene. Snakken tænder til gengæld de færreste kvinder - og julelysene i øjnene vil formentlig snarere ligne udslukte bål. Men selv om kvinder udgør et voksende marked, er der stadig kun få produkter på markedet, som afspejler, hvad der interesserer og motiverer kvinder til at købe teknologi.

Den indsigt har et dansk tre-årigt forskningsprojekt med navnet ’Female Interaction’ sat fokus på ved at undersøge, hvordan man kan gøre tekniske produkter til en større succes hos kvinderne.

»En af projektets konklusioner har været, at det ikke er kvinderne, man skal forsøge at ændre på, men simpelthen produkterne, der skal udvikles bedre,« forklarer en af projektets forskere, designpsykolog Rune Nørager, adjunkt ved Aalborg Universitet og ph.d., cand.psyk. fra Aarhus Universitet med speciale i betjeningsdesign.

Et holdningsskift i forhold til kvinder og teknik

Holdningen, at kvinder skal have deres eget design, hænger sammen med, at kvinder er blevet mere veluddannede og har opnået uafhængighed i forhold til beslutninger, som tidligere var mændenes domæne, herunder valg og køb af elektronik. 

»Teknologien fylder mere og mere i vores liv og er gået fra noget, der bare skulle fungere uden for mange fejl til at handle om oplevelser. Kvinder udgør en ny, stor markedsandel, hvis virksomhederne ellers forstår at spille på de rigtige strenge,« fortæller Rune Nørager.

Og det gør de langt fra altid, viser resultaterne af projektet ’Female Interaction’. Kvinder er stadig et overset marked, på trods af at de for længst er kommet på arbejdsmarkedet og varetager en stor del af husholdningsbudgetterne.

Det handler om lyst, ikke evner

Som en del af projektet har Rune Nørager undersøgt, hvad den eksisterende forskning siger om kønsforskelle. Det har han gjort gennem et såkaldt litteraturstudie, hvor han har gennemtrawlet forskellige forskningsdatabaser og gennemgået alle publicerede artikler om kønsforskelle.

Gennemgangen viste, at forskningen hidtil mest har fokuseret på vores evner – hvad mænd og kvinder kan og ikke kan. For eksempel at kvinder generelt scorer højere på empati og finmotoriske færdigheder, mens mænd generelt scorer højere på mental rotation – det at dreje et objekt inde i hovedet og forestille sig, hvordan det ser ud fra andre sider.

Forskellene gør måske en forskel i ekstreme situationer, men ikke i dagligdagen i de fleste jobs. Og fokus på mænd og kvinders evner er ikke det væsentlige i forhold til design af teknologi, mener Rune Nørager.

»Det, som er interessant, når vi taler teknologi-design, er i virkeligheden at fokusere på, hvad mænd og kvinder naturligt har lyst til at gøre. Hvad der motiverer de to køn. Dét er der meget stor forskel på, og det var en øjenåbner. Derfor er motivationsfaktoren uhyggeligt interessant,« siger han.

Biologiske forskelle spiller ind

Forskellene på, hvad der motiverer os, skyldes ifølge litteraturstudiet flere faktorer. Blandt andet spiller det kulturelle – hvad vi lærer, og hvordan vi bliver opdraget – en rolle.

»Men vi mennesker har også nogle fundamentale biologiske drivkræfter, som har indvirkning på vores tilgange til teknik. Det handler altså ikke kun om, at vi er opdragede til at være mænd og kvinder. Der er simpelthen noget ved den grundlæggende natur, som gør, at vi generelt ser forskelligt på teknik,« forklarer Rune Nørager.

For eksempel i forhold til valg af computerspil. Mænd tiltrækkes typisk af spil som ’World of Warcraft’, hvor man kan vinde spillet ved at slå flest mulige ihjel og på den måde optjene flere og flere kraftfulde våben. Kvinder er derimod mere optagede af spil som The Sims, hvor det handler om at afkode behov eller udforske et univers med oplevelser, der udfolder sig gradvist.

»For kvinder skal det ikke nødvendigvis handle om at vinde spillet, men i lige så høj grad om at sørge for at få det til at køre. Den slags er uhørt for manden. Derfor har spillet The Sims flest kvindelige spillere.«

Det er ikke nok, at produktet er lyserødt

Forskningsprojektet ’Female Interaction’ brugte Rune Nøragers litteraturstudie som platform til at forske videre i, hvad kvinder og mænd går efter, når de skal købe teknik. Blandt andet gennem interviews med 200 kvinder om deres teknologivaner udført af virksomheden Lindberg International, der laver markedsanalyser. (Se også boks under artiklen).

Resultatet viste, at kvinder tænker mere i behov og værdier frem for tekniske specifikationer, når de skal vælge teknologiske produkter. Og det er ikke nok, at et produkt også bliver lavet i en lyserød version, hvis selve produktet under overfladen stadig appellerer mest til mænd – dertil er moderne kvinder for bevidste og krævende.

»Lyserød styling er en stereotyp måde at forsøge at gøre produkter til mænd attraktive for kvinder, og derfor rammer den forbi. I stedet skal man tænke kvinders behov mere interaktivt ind i produkterne og gøre dem til en attraktiv brugeroplevelse, der beriger kvinden og gør en mærkbar forskel, eksempelvis i kvindens sociale liv,« forklarer Rune Nørager og nævner som eksempel, at mange kvinder lægger vægt på, at deres smartphone let og hurtigt kan tage billeder og dele dem på Facebook uden for mange tekniske funktioner, der ikke er nødvendige.

’Tech talk’ tricker mandehjernen

Den gængse måde at sælge teknik er ofte rettet mod de mandlige kunder ved at være plastret til i detaljer om produktets tekniske formåen og specifikationer - såkaldt ’tech talk’. Noget, som mænd lægger vægt på, når de skal købe teknik, men som ikke siger kvinder noget.

»Generelt er tekniske systemer, og hvordan de virker, guf for mandehjernen. Men så let er det ikke med kvinder. For dem skal teknik ikke handle om abstrakte, tekniske detaljer, men være relateret til almindelige dagligdagsforhold: Hvad kan de bruge produktet til i deres hverdag, og hvordan vil produktet gøre en positiv forskel - ellers gider de ikke bruge tid på det,« fortæller Rune Nørager.

Et problem, der kun findes få kvindelige ingeniører

Når de kvindevenlige produkter stadig halter voldsomt bagud, skyldes det, at virksomhederne hidtil ikke har været god til at hive sig ud af den mandlige måde at tænke teknik på, ganske enkelt fordi de fleste ansatte ingeniører, der udvikler avanceret teknik, er mænd.

»Teknik rummer software lavet af mænd. Og i takt med det højteknologiske fremskridt, har ingeniørerne fået endnu mere mandlige måder at tænke på og dermed endnu mere magt inden for produktionen. Så selv om designafdelingerne godt kan have en masse kvinder ansat, vil der typisk ske en transformation af produktet, når ingeniørerne skal til at udvikle den teknologiske del.«

Løsningen kunne være at ansætte flere kvindelige ingeniører og udviklere, men her støder man på endnu en udfordring: Der er ikke ret mange kvinder at tage af. Mændene er nemlig i stort overtal på de tekniske uddannelser.

»Og så er vi tilbage ved de naturlige, biologiske interesser. Så længe man ikke presser folk ind på uddannelserne ud fra samfundets behov, vil der vilkårligt være flere mænd på de tekniske uddannelser,« forklarer Rune Nørager.

Uddannelsernes fag skal tilpasses kønnene

Rune Nørager mener ikke, det handler om, at uddannelserne skal være bedre til at brande sig, for sagen er, at kvinderne simpelthen ikke gider de tekniske uddannelser under de nuværende former.

»Man har længe arbejdet på at flytte kønnene inden for uddannelsessystemet ved at brande uddannelserne anderledes, fordi man har ment, at det var kønsstereotyper som ’rigtige mænd er ikke sygeplejersker’ eller ’rigtige kvinder er ikke it-programmører’, der holdt kvinder og mænd fastlåst på de forskellige uddannelser. Det har virket i en vis udstrækning, men der stadig en massiv køns-opdeling inden for mange fag, så det handler altså ikke kun om fordomme. Der er noget ved den grundlæggende natur, der gør udslaget,« siger Rune Nørager.

I stedet mener han, uddannelserne kan arbejde med at lave fagene om og give dem et snit, der passer bedre til kvinder. For eksempel inden for fysik og laserlys, hvor det i dag handler om digital læring inden for computerteknik.

»Hvis man i stedet kan omsætte begreberne til at handle om mennesker og den virkelige verden, giver det pludselig mening for flere kvinder. For eksempel ved at tale om laserlys ud fra et sundhedsmæssigt eller skønhedsmæssigt perspektiv i forbindelse med kosmetiske behandling af ar. Den slags taler langt mere til den kvindelige hjerne, fordi det pludselig ikke handler om noget, der foregår inde i maven på en computer.«

Ny viden gavner begge køn

Resultaterne fra ’Female Interaction’ er især rettet mod industrien og de virksomheder, der producerer teknologi, men den nye viden gavner i sidste ende forbrugerne, mener Rune Nørager.

»Projektet skaber fokus på, at der er behov for at forny de eksisterende produkter og kommer med kon-krete bud på, hvordan virksomhederne kan lære at zappe ind på kvinders måde at tænke på. Og man skal huske på, at der jo altså også er mange mænd, der passer ind i profilerne, og som vil finde motivation i de kvindevenlige produkter. Kvinder og mænd er jo ikke to skarpt adskilte kategorier, som man uden videre kan sætte i båse,« slutter Rune Nørager.

Forskningsprojektet har også involveret virksomhederne Bang & Olufsen, Danfoss og GN Netcom, som i samarbejde med Design People har udviklet koncepter til forskellige kvindetyper ved hjælp af 'segmenteringsmodellen'. (Se boks nedenfor).

For eksempel har Bang & Olufsen udviklet en såkaldt 'tunecase', som er et værktøj til at afspille musik overalt i hjemmet. Designet er enkelt og nemt at tage med sig rundt i hjemmet, og en indbygget funktion gør det muligt at dele musik med sine nærmeste.

Se alle prototyperne vist og beskrevet i konceptvideoer lavet af Design People