Der er ikke styr på begreberne inden for virtual reality, og det kan skade patienterne

Virtual reality (VR) betegnes ofte som en ny teknologi inden for genoptræning og behandling, men den kliniske anvendelse af VR-teknologi har faktisk over 27 år på bagen.

Allerede tilbage i 1994 begyndte man at afprøve VR-teknologi til at skabe sikre og motiverende lærings- og træningsoplevelser til børn med specielle behov (for eksempel ved at lære børn at betjene kørestole eller lære børn med autisme at begå sig i trafikken).

Resultaterne var gode, og teknologien blev efterfølgende også anvendt til andre patientgrupper, såsom voksne med erhvervet hjerneskade eller som afledning i forbindelse med smertefulde procedurer.

I dag bruges VR eksempelvis til genoptræning efter eksempelvis slagtilfælde, som eksponeringsterapi og balancetræning, og der forskes også bredt inden for de områder.

Men forskerne skelner sjældent mellem de forskellige teknologier indenfor VR, og det kan i værste fald betyde, at behandlere læner sig op ad forkert evidens, når de bruger VR i behandlingen.

Forskellige teknologier, forskellige effekter

Den teknologiske udvikling har en afgørende betydning for, hvordan VR er blevet og bliver brugt i behandlingssammenhæng. Det kan du læse mere om i sidehistorien under artiklen.

Kort opsummeret bruges der generelt to forskellige teknologier: videospilkonsoller (f.eks. Nintendo Wii) og VR-briller. Wii’en har været bredt brugt siden den første udkom i 2006, mens VR-brillerne først har opnået kommercielt gennembrud inden for de seneste fem år.

Der er selvsagt stor forskel på at spille Nintendo Wii på en fladskærm og på at bruge VR-briller. Derfor har de også forskellige effekter og bivirkninger – og derfor er det vigtigt at skelne mellem dem i både forskning og i den praktiske brug.

\ Læs mere

Sådan kan man bruge virtual reality til smertelindring

VR-systemets evne til at skabe immersion

Den store forskel på Wii-teknologien og VR-brillen handler om begrebet immersion. Immersion beskriver, i hvor høj grad VR-systemet genskaber de menneskelige sanser og bevægelser i et virtuelt miljø.

Jo mere teknologien integrerer sanserne, jo højere immersion.

• Teknologi, der involverer VR-briller, er såkaldt immersive VR. Her bliver de menneskelige sanseoplevelser efterlignet i den virtuelle verden, og hjernen bliver snydt til at tro, at den virtuelle verden er virkelig.
• Spilkonsoller som Nintendo Wii kaldes non-immersive VR. Her inddrages kun dele af sanseapparatet, og hjernen kan problemløst skelne mellem virkeligheden og den virtuelle verden.

Immersive er et engelsk udtryk, der bedst kan oversættes til fordybende eller nedsænket. I resten af artiklen bruger vi den fordanskede udgave af udtrykket: Immersiv

Den forskel bliver tydelig på billedeksemplerne herunder. På det første billede kan brugeren med VR-briller interagere med en virtuel verden, som vedkommende ville gøre i virkeligheden.

Sammenlign ovenstående immersive teknologi med nedenstående billede af Nintendo Wii, der er non-immersiv teknologi. Hvis brugeren eksempelvis ønsker at orientere sig bagud, understøttes dette ikke af non-immersiv teknologi.

Synssansen kan dominere de andre sanser

Det menneskelige sanseapparat er som et orkester. Hjernen trives bedst, når de forskellige sanseindtryk er i harmoni med hinanden. Faktisk vil hjernen gå langt for at opretholde denne illusion.

Den bearbejder og sorterer i de sanseindtryk, vi udsættes for (det kaldes sanseintegration).

En af de absolutte sansesværvægtere er synssansen, som ofte formår at dominere de andre sanser, hvis der skulle opstå uoverensstemmelser.

Et af de meste berømte eksempler på dette er eksperimentet ’rubber hand illusion’, hvor synssansen kombineret med berøringssansen formår at ’snyde’ vores fornemmelse af, hvor vores rigtige hånd er (kaldet ’den proprioceptive sans’), i sådan en grad, at man vil acceptere en gummihånd som værende en del af ens egen krop.

At synssansen ofte dominerer i sanseorkesteret er netop årsagen til, at oplevelser med VR-briller er så stærke. Det er ganske enkelt en meget immersiv oplevelse.

At en oplevelse er immersiv, er også særdeles relevant, når vi skal behandle patienter.

Forskning peger eksempelvis på, at immersiv VR i langt højere grad er i stand til at skabe smertelindring, når den sammenlignes med non-immersive oplevelser som et spil på en Nintendo Wii.

Bagsiden af medaljen er dog, at immersiv VR i langt højere grad end non-immersive teknologier kan medføre ubehag, svimmelhed og risiko for fald.

Selv forskere blander begreberne sammen

Der er altså store forskelle på VR-teknologierne, deres effekter og deres bivirkninger. Det er imidlertid langt fra altid, at forskningen tager højde for de forskellige begreber.

Og det kan have konsekvenser for både patienter og behandlere.

Som en del af mit ph.d.-studie har jeg sammen med mine kollegaer lavet en systematisk gennemgang af den videnskabelige litteratur, hvor vi har undersøgt, hvordan termen virtual reality har været anvendt indenfor forskning i rehabilitering.

I en gennemgang af 108 videnskabelige artikler, der beskrev en teknologi-baseret behandling, definerede over halvdelen af artiklerne (60) interventionen som VR-baseret – altså immersiv.

Alligevel klassificerede vi hele 82 procent af de 60 artikler til at have anvendt non-immersiv teknologi i interventionen.

\ Læs mere

Virtual Reality i undervisning: Hypet, men udokumenteret trend

Uklare begreber kan føre til forkerte beslutninger

Det er en sammenblanding af begreber, der er problematisk fordi:

• Den manglende skelnen mellem immersiv og non-immersiv VR i forskningen kan give bagslag ude blandt patienterne,
• Det gør det svært for behandlere at investere i den rigtige teknologi på et oplyst grundlag.

Denne problematik er særlig relevant i disse år, fordi VR siden 2014 har gennemlevet lidt af en kommerciel revolution i forhold til pris og kvalitet.

Det betyder, at forbrugere i langt højere grad vil associere VR med VR-briller end med eksempelvis spilkonsoller.

Vi står altså nu i en situation, hvor størstedelen af forskningen beskæftiger sig med non-immersiv VR, mens behandlere i stigende grad vil benytte sig af immersiv VR.

Derfor vurderer vi, at klinisk implementering af VR i Danmark risikerer at læne sig op af evidens, der omhandler en helt anden teknologi end den, der bliver implementeret.

Derved er der en øget risiko for, at der ikke er taget højde for bivirkninger og andre uønskede effekter.

Efterlysning af retningslinjer

Det er vigtigt at understrege, at implementering af ny teknologi i genoptræning og rehabilitering ikke er et ansvar, der kan hvile på praktikerne alene.

Der er et stort behov for, at Sundhedsstyrelsen kommer på banen og udvikler retningslinjer for klinisk anvendelse af VR. Kliniske retningslinjer er anbefalinger og regler, der bygger den kendte evidens, og som skal sikre at patienter i alle dele af landet og på alle klinikker får en ensartet behandling.

Lige nu findes der en enkelt national klinisk retningslinje om fra 2014 om VR til fysio-/ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade.

Vi har gennemgået de kilder, som ligger til grund for retningslinjen, og vi kan konstatere, at kun tre af de 29 artikler, der danner grundlaget for anbefalingen, anvender immersiv VR-teknologi.

Dermed bygger også denne retningslinje på en teknologi, som måske er ved at være forældet.

Der er derfor fortsat stort behov for standarder inden for udvikling af hygiejneprotokoller til rengøring, opbevaring af teknologien og screening af om anvendelse af VR-udstyr overholder persondataloven (nogle VR-briller kan indsamle biometrisk data såsom øjenbevægelser og puls).

Til sidst vil jeg gerne slå fast, at jeg ikke forholder mig til, hvorvidt VR skal anvendes i større eller mindre omfang i behandling og genoptræning. Målet må være, at VR anvendes når det giver mening, og på en måde, der giver mening.

Vi advokerer derfor for, at forskerne bruger de rigtige begreber, så de praktikere – læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og andre – der skal arbejde med patienterne – bruger den rigtige evidens til at træffe beslutninger.

\ Læs mere

Forskere skal uddannes i laboratoriet ved hjælp af virtual reality

\ Læs mere

Kan man få traumer af virtual reality?