Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Danskere modtager pris for verdens hurtigste datasignal

Annonce:

Nogle af de største udfordringer for internettet i dag er de stadigt voksende krav om kapacitet og det energiforbrug, det medfører.

Mere end to procent af den globale CO2-udledning stammer i dag fra internettet. Derfor er det højrelevant at optimere overførslen af data online.

En forskergruppe med deltagelse af forskere fra DTU har udviklet en teknologi, som muliggør såkaldt optisk datatransmission med ultrahøj kapacitet og medfølgende energi- og omkostningsbesparelser. Det har de modtaget Horizon-prisen på omkring 3,7 millioner kroner for, skriver DTU i en pressemeddelelse.

Prisen uddeles af Horizon 2020, som er EU's rammeprogram for forskning og innovation.

\ Læs mere

De optiske netværk udgør rygraden i internettet. Hver eneste dag i 2016 skaber og overfører internetbrugere mere data, end der blev genereret fra internettets fødsel og frem til 2000. Og trafikken vokser stadig.

De optiske fibre har givet mere end 3,5 milliarder mennesker internetadgang og forbinder byer, lande og kontinenter verden over. I dag transmitteres der på verdensplan omkring 300.000 milliarder optiske bits hvert eneste sekund - svarende til 300 terabit/s.

Med den prisvindende teknologi er det lykkedes for forskerne som de første i verden at sende 661 terabit per sekund gennem et fiberkabel med én enkelt lyskilde – i modsætning til i dag, hvor trafikken drives af en mængde lasere ved forskellig bølgelængde, der alle kræver køling. Denne datamængde svarer altså til mere end det dobbelte af verdens samlede internettrafik.

Annonce:

\ Læs mere

»Når vores teknologi er moden til at blive indsat i de eksisterende transmissionssystemer, vil det potentielt være til gavn for milliarder af internetbrugere, som kan få adgang til billigere og grønnere ultra-bredbåndsforbindelser, og det kan blive en drivkraft for allestedsnærværende tilslutning via 5G, tingenes internet og cloud-tjenester, som vi uden tvivl vil se i fremtiden,« siger Leif Oxenløwe, som er professor ved DTU Fotonik og en af modtagerne af Horizon-prisen, i pressemeddelelsen.

lsd