Maxwell von Stein er 22 år og opfinder. Han har bygget en cykel, der kan gemme den energi der går spildt, når man bremser, ved hjælp af et såkaldt svinghjul.
Et svinghjul er en mekanisk anordning, der kan lagre rotationsenergi. Når Max skal sænke farten, kan han i stedet overføre energien til svinghjulet, der hænger og roterer midt i cykelstellet.
Svinghjulet lagrer den kinetiske energi, indtil Max har brug for et boost. Så kan han overføre energi fra svinghjulet tilbage til cykelhjulene ved at dreje på et greb på cykelstyret.
Cykelopfindelse skal overføres til biler
Lyder det smart, økonomisk og energieffektivt? Det er det også, men for Max er det kun en prøveplatform. Han drømmer om at overføre princippet til biler. Og som arbejdsløs nyudannet er Max faktisk på udkig efter et bilfirma, der har lyst til videreudvikle hans opfindelse.
Hvis det lykkes, kan du måske komme til at spare mange penge på benzin om et par år, når Max' bil kommer på markedet.
Fotograf: Ian Chant, Aleszu Bajak og Flora Lichtman
Ekstra billeder: Maxwell von Stein
Musik: Prelinger Archives
Produceret af FLora Lichtman for ScienceFriday





























